Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

På vej til EM

 

Fra landsholdstræningen i foråret. Fra venstre: Peter Lund, Michael Askgaard, Steen Møller og Gregers Bjarnarson.

 

I morgen starter EM for alvor idet holdet i åben række samt dameholdet skal spille 3 kampe. I dag er spillere og ledere på vej derned, og turneringen foregår i Oostende i Belgien.

I aften er der kl. 19.30  åbningsceremoni,  hvor de danske spillere forventer at deltage. Lone Bilde og Helle Rasmussen fra damelandsholdet løb dog ind i problemer med flyet fra Kastrup, hvilket medførte en forsinkelse på 2-3 timer. Det bliver for dem således en kamp mod tiden, om de når frem til åbningsceremonien, men i morgen formiddag kl. 10.30 når det går løs for alvor, forventes alle at være parat.

Der er hver dag tre transmissioner på BBO, så der vil du jævnligt kunne følge vore danske stjernespillere i kamp mod hele den europæiske elite.

På bridge.dk vil du løbende kunne læse de seneste nyheder direkte fra den danske lejr, opsnappet af DBf's udsendte reporter, og endvidere få nogle glimt af de spændende begivenheder ved de grønne borde.

På lørdag skal endnu et dansk hold i aktion, idet seniorernes turnering starter der.   

Held og lykke til alle spillerne, og god fornøjelse til alle uglerne på nettet og ved ringside i Belgien!

 

Henrik Kruse Petersen

Redaktør af Dansk Bridge.

 

Videre

Tilbage til forsiden