Landsholdenes sæson 2021
2021 blev også et år med anderledes internationale turneringer grundet COVID-19.
EM skulle have været spillet på Madeira fra d. 12. - 22. juni, men måtte igen aflyses og i stedet blev der afholdt en European Qualifer til VM, der skal spiller i 2022
Læs reportagen fra European Qualifier her.
februar
Det har været en meget lang periode, hvor landsholdsbridgen har haft trange kår. På grund af corona har der ikke været afviklet nogen turneringer i international sammenhæng ”live” i langt det meste af 2020. Europamesterskaber og verdensmesterskaber for hold er de vigtigste af de turneringer, der har været aflyst. Disse to turneringer er udsat til i år, hvor vi alle håber, at det kan lykkes i lyset af en effektiv vaccine at få afviklet disse mesterskaber. Europamesterskaberne finder sted på Madeira fra den 12. til den 22. juni.
I weekenden den 6. - 7. februar 2021 arrangerer Eliteforum derfor en observationsturnering for alle par i de fire landsholdstrupper blandt andet med henblik på, at UK får et grundlag at udtage de fire landshold på. Vi forventer, at landsholdene bliver udtaget den 9. marts 2021.
Turneringen foregår på internetplatformen Realbridge, der har både kamera og lyd, således at man kan se hinanden og modstanderne. Det er en meget velfungerende måde at spille bridge over nettet på, nok det nærmeste vi kan komme rigtig live bridge. Eliteforum og UK kigger med.
Turneringen foregår som en Swiss-turnering - altså en turnering, hvor det par, der fører, hele tiden møder det højst rangerede par, som de ikke har mødt tidligere. Spillet begynder lørdag kl. 13.00 og søndag kl. 09.00. Utrættelige Jan EDB Nielsen sætter et bord op med mulighed for at følge spillet med 15 minutters forsinkelse via YouTube, hvor der er lyd og billede. Men det er også muligt at ugle via RealBridge, dog med 30 min. forsinkelse. At ugle via RealBridge giver de samme muligheder, som kendes fra BBO.
Alle, der har lyst til at se vores allerbedste spillere ”på spil” mod hinanden, får mulighed for at følge med via nedenstående links:
5. marts
Landsholdene til EM er udtaget
Udtagelseskomiteerne (UK) har udtaget de fire landshold, der skal deltage i EM på Madeira fra den 12. - 22. juni 2021.
Der eksisterer fortsat en mulighed for, at EM bliver aflyst. I så fald vil EBL forsøge at afvikle EM som en online turnering i samme tidsrum. Det vil formentlig blive en mindre turnering i så fald, mest beregnet på at finde de otte hold, der skal kvalificere sig til VM i Salsomaggiore. Det er ikke fastlagt, hvornår VM skal finde sted, men det er tidligere meldt ud, at det kunne blive i august/september.
De udtagne landshold er
Åben række
- Emil Jepsen - Dennis Bilde
- Kasper Konow - Michael Askgaard
- Hans Christian Graversen - Henrik Caspersen
UK: Rico Hemberg, Jan Nielsen, Morten Bilde, Bo Bilde, Peter Magnussen
Dame række
- Helle Rasmussen - Lone Bilde
- Anita Buus Thomsen - Dorte Bilde
- Stense Farholt - Tina Ege
UK: Rico Hemberg, Jan Nielsen, Povl Sommer, Peter Magnussen
Senior række
- Knud-Aage Boesgaard - Hans Christian Nielsen
- Steen Schou - Jørgen Hansen
- Dennis Koch-Palmund - Klaus Adamsen
UK: Rico Hemberg, Jan Nielsen, Povl Sommer, Bo Bilde, Peter Magnussen
Mixed række
- Camilla Krefeld - Johan Hammelev
- Marlene Henneberg - Jens Ove Henneberg
- Signe Buus Thomsen - Peter Jepsen
UK: Rico Hemberg, Jan Nielsen, Morten Bilde, Povl Sommer, Peter Magnussen
Der er i øvrigt også udtaget et juniorhold til VM i august. Læs mere her.
12. maj
Kvalifikation til VM spilles på nettet i august
Til august afholdes en europæisk online-udtagelsesturnering til VM. De bedst placerede nationer i fire rækker - åben, dame, senior og mixed - kvalificerer sig til VM, som er blevet udsat fra august til februar/marts 2022. Udtagelsesturneringen er samtidig en slags erstatning for EM, som skulle have været afviklet på Madeira i juni 2021, men blev aflyst på grund af corona.
Udtagelsesturneringen bliver afviklet mellem den 23. og 28. august på RealBridge. Deltagerne vil ikke få lov til at spille hjemmefra, men bliver samlet på et eller flere centrale steder og overvåget af neutrale observatører for at eliminere enhver mulighed for snyd. Ugler vil få lejlighed til at følge med på RealBridge med en forsinkelse på 30-45 minutter afhængig af kampenes længde.
Danmark deltager i alle fire rækker ved udtagelsesturneringen. Landsholdstrupperne offentliggøres senere.
27. maj
Kig med når Danmark går efter NM-sejre
Selv om forsommervejret i weekenden ser lovende ud, er der et spændende alternativ: Både lørdag og søndag kan du ugle det uofficielle NM på RealBridge. NM spilles fra kl. 10-19 begge dage, men der er indlagt en forsinkelse på 30 minutter, så transmissionen begynder kl. 10.30. Du kan ugle via dette link. Log ind og klik på bjælken for den række, du vil ugle.
Turneringen spilles i seks rækker - åben, dame, senior, mixed, U26 og U16. Danmark har chancen for at blive nordiske mestre i flere rækker, og ikke mindst vores seniorlandshold ser stærkt ud. Her stiller de rød-hvide op med H.C. Nielsen - Knud-Aage Boesgaard og Steen Schou - Jørgen Hansen, der alle er seniorverdensmestre fra 2019, samt Dennis Koch-Palmund - Klaus Adamsen.
De danske damer har trænet flittigt på nettet og har også gode chancer for at være med fremme. Damelandsholdet består af Lone Bilde - Helle Rasmussen, Annita Buus Thomsen - Dorte Bilde og Stense Farholt - Tina Ege. Mixed-landsholdet er ligeledes stærkt og kan desuden få glæde af, at spillerne kender hinanden rigtig godt. Der er nemlig tale om tre ægtepar: Dorthe og Peter Schaltz, Marlene og Jens Ove Henneberg samt Camilla Bo Krefeld - Johan Hammelev.
I åben rækker stiller Danmark med Emil Jepsen - Dennis Bilde, Kasper Konow - Michael Askgaard og H.C. Graversen - Henrik Caspersen. Holdet har også gode chancer, men modstanden bliver hård. Norge stiller med blandt andre Geir Helgemo - Tor Helness og Allan Livgård - Terje Aa, mens det svenske landshold består af Peter Fredin - Johan Sylvan og Peter Bertheau - Simon Hult.
Foruden at spille i de voksne rækker stiller Danmark med i alt fire juniorhold.
Selv om der er tale om et uofficielt NM, stiller de fleste lande op i stærkeste opstilling. De nordiske lande - Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og Færøerne - bruger nemlig NM som forberedelse til en kvalifikationsturnering til VM, der afvikles til august, også på RealBridge.
Du kan læse mere om turneringen her (på engelsk). Og du kan se deltagerne i alle rækker her. Samme sted ligger også spillernes systemkort.
NM er arrangeret i fællesskab af det danske og norske bridgeforbund. Resultatformidlingen foregår via det norske system Ruter - en pendant til BridgeCentral. Du kan finde resultaterne her:
4. juni
Landshold skal kæmpe sig til VM
De danske landshold er nu udtaget til en europæisk online-kvalifikationsturnering til VM, som afholdes til august. Turneringen spilles i fire rækker - åben, dame, senior og mixed - og de bedst placerede nationer i de fire rækker kvalificerer sig til VM, som er blevet udsat fra august til februar/marts 2022. Kvalifikationsturneringen er samtidig en slags erstatning for EM, som skulle have været spillet på Madeira i juni 2021, men blev aflyst på grund af corona.
Kvalifikationsturneringen bliver afviklet mellem den 23. og 28. august på RealBridge. Deltagerne vil ikke få lov til at spille hjemmefra, men bliver samlet på et eller flere centrale steder og overvåget af neutrale observatører for at eliminere enhver mulighed for snyd. I Danmark bliver alle spillerne formentlig samlet i Aarhus.
Der bliver mulighed for at ugle på RealBridge med en forsinkelse på 30-45 minutter afhængig af kampenes længde.
Landsholdstrupperne til kvalifikationsturneringen ser således ud:
Åben række
- Emil Jepsen - Dennis Bilde
- Kasper Konow - Michael Askgaard
- Hans Christian Graversen - Henrik Caspersen
Kaptajn: Morten Bilde
UK: Rico Hemberg, Jan Nielsen, Morten Bilde, Bo Bilde, Peter Magnussen
Damerække
- Helle Rasmussen - Lone Bilde
- Anita Buus Thomsen - Dorte Bilde
- Stense Farholt - Tina Ege
Kaptajn: Peter Magnussen
UK: Rico Hemberg, Jan Nielsen, Povl Sommer, Peter Magnussen
Seniorrække
- Dorthe og Peter Schaltz
- Steen Schou - Jørgen Hansen
- Dennis Koch-Palmund - Klaus Adamsen
Kaptajn: Bo Bilde
UK: Rico Hemberg, Jan Nielsen, Povl Sommer, Bo Bilde, Peter Magnussen
Mixedrække
- Camilla Krefeld - Johan Hammelev
- Marlene Henneberg - Jens Ove Henneberg
- Signe Buus Thomsen - Peter Jepsen
Kaptajn: Povl Sommer
UK: Rico Hemberg, Jan Nielsen, Morten Bilde, Povl Sommer, Peter Magnussen
Coach for alle hold: Jan Nielsen
Bronzemedaljer ved EM
Danmark vandt bronze ved junior-EM i U21-rækken. U26 W blev nummer seks ud af otte, mens U16 sluttede som nummer 10 ud af 15. U21 og U26 W har dermed kvalificeret sig til VM.
- - -
Landsholdsudtagelse
Danmark deltog i sommerens junior-EM i Holland i tre rækker med nedenstående spillere. Se alle resultater her.
U16
- Alma Ertbjerg Rasmussen - Line Henriksen
- Mathias Møller Larsen - Frederik Zeeberg
- Eigil Rohrberg
Kaptajn: Torsten Ertbjerg Rasmussen
Resultat: Nummer 10 ud af 15
U21
- Aron Ravn Tylvad - Daniel Ravn Tylvad
- Andreas Rolf Larsen - Nikolaj Zeeberg
- Daniel Brandgaard - Christian Lahrmann
Kaptajn: Jan Jørgensen
U26 W (piger)
- Clara Brun Pedersen - Leah Thrane
- Amalie Bune - Sophie Bune
- Ella Rosthøj - Julie Sigsgaard
Kaptajn: Morten Rasmussen Bune
Coach for alle tre rækker er Rasmus Kleiv Koch.
EM spilles i hollandske Veldhoven fra den 19. til den 26. juli 2022.
- - -
Landsholdsudtagelse
Det internationale bridgeforbund, WBF, forventer, at VM for juniorer afholdes i august 2021 i Salsomaggiore i Italien. Følgende hold er udtaget for Danmark:
- Alma Ertbjerg Rasmussen - Aron Ravn Tylvad
- Ella Rosthøj - Eigil Rohrberg
- Frederik Zeeberg - Mathias Møller Larsen
Kaptajn er Morten Rasmussen Bune, mens Torsten Ertbjerg Rasmussen er coach.
De tre par er allerede i gang med en ugentlig træningsaften.
- - -
Der er flere turneringer på juniorernes program i år. Først står den på White House Junior Internationals i Amsterdam fra d. 15.-20. marts. Der er VM for juniorer i Italien i juli/august. Herudover er der WBF Online kamp ca. hver anden uge for U26, U26 Woman og U16 fra februar til juni.
Quicklinks til mere information om turneringerne og de hold vi sender:
- White House Junior Internationals (Aflyst)
- VM i Salsomaggiore, Italien (Udskudt)
- WBFY Teamd Online Championships 2020
Observationsturnering
I weekenden den 22.-23. februar mødes en række af landets bedste par til en observationsturnering. Her deltager også 3 juniorpar. Formålet med turneringen er at vurdere parrenes styrke i forbindelse med udtagelsen af landshold til EM, som spilles i juni.
White House Junior Internationals i Amsterdam
Bemærk at White House Junior Internationals i Amsterdam er aflyst grundet coronavirus.
Fra d. 15. -20. marts bliver der afholdt White House Junior Internationals i Amsterdam.
Her ser holdene sådan ud:
Denmark Red
- Sophie Bune - Søren Caspersen
- Andreas Rolf Larsen - Daniel Tylvad
Kaptajn: Claus Lund
Denmark White
- Mathias Møller Larsen - Aron Tylvad
- Alma Rasmussen - Clara Brun Pedersen
- Ella Rosthøj - Eigil Rohrberg
Kaptajn: Morten Rasmussen Bune
Se den officielle side her
VM i Salsomaggiore, Italien (udskudt)
Den 31. juli til 9. august afholdes der VM for juniorer i Salsomaggiore, Italien. U16-holdet er udtaget. Det er sket på baggrund af en blanding af erfaring, spillestyrke, engagement og træningsindsats.
Holdet består af:
- Ella Rosthøj-Eigil Rohrberg
- Aron Ravn Tylvad-Mathias Møller Larsen
- Alma Rasmussen-Line Henriksen
Kaptajn er Morten Rasmussen Bune
Coach er Torsten Rasmussen
Holdet forbereder sig så godt som muligt og sammensætter en plan for hvert par, som passer så godt som muligt til deres situation. De har en ugentlig træning på BBO, træningsweekenderne og desuden træningsturneringer i Budapest, White House Amsterdam og bridgefestivallerne i både Danmark og Sverige.
For første gang skal også et U31 hold afsted til VM. Holdet der er udtaget består af følgende par:
- Søren Caspersen - Emil Buus Thomsen
- Andreas Plejdrup - Søren Bilde
- Peter Jepsen - Signe Buus Thomsen
Kaptajn: Lars K. Nielsen
VM er udskudt til 2021. Læs mere her.
WBFY Teams Online Championships
I løbet af det første halvår i 2020 deltager U26 ved online junior VM for hold.
Holdet der repræsenterer Danmark er:
- Sophie Bune
- Søren Bune
- Christian Lahrmann
- Søren Caspersen
Kaptajn: Claus Lund
Den 18. juni 2020 spillede U26 finale mod Tyrkiet hvor U26 gav dem baghjul. Læs mere om det her.
STORT TILLYKKE til de nye verdensmestre.
Læs mere om turneringen på den officielle hjemmeside
Hvis du vil læse mere om de andre landshold, kan du gøre det her: åben række landetsholdet, damelandholdet, seniorlandsholdet og mixed landsholdet.


