Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
23. april 2019

NM juniorbridge 2019

Fra torsdag den 18. april til lørdag den 20. april blev dette års version af NM i juniorbridge afviklet i Nykøbing Falster. I alle 4 kategorier, U26, U21, women U26 og U16, havde Danmark et hold med. Turneringen blev afviklet således, at de 8 hold, der var tilmeldt i U26, U21 og women U26 spillede alle mod alle som kvalifikation. U16-holdene spillede i en række for sig, hvor de 4 tilmeldte hold spillede 2 gange alle mod alle. Efter frokost lørdag ville finalerne i de forskellige rækker blive spillet.

 

U26’erne startede flot i Round Robin med 4 store sejre. Herefter gik det ned af bakke, og man endte med at tabe de tre sidste kampe smalt. Det blev hermed blot til en tredjeplads i kvalifikationen. Norge U26 vandt kvalgruppen og fik dermed NBU-trofæet.

U21’erne klarede det overraskende godt. De havde mere at spille for, da de skulle i top 2 af U21-holdene for at komme i finalen, hvorimod U26 og women U26 allerede var sikret pga. få tilmeldte hold. Højdepunktet i kvalifikation var da de danske U21-spillere slog Sveriges forsvarende verdens- og europamestre i U21-rækken. På de 14 spil, de spillede mod hinanden, vandt Danmark med 31 IMPs, hvilket gav 17,19 KP til Danmark.

Især i dette spil var Silas’ og Daniels vilde stil effektiv for Danmark:

 

Vest              Nord             Øst                Syd

Sandin          Brandgaard Clementson  Weber

                      1kl                 Pas                1hj

1sp                Dbl.               Pas                2NT

Pas                3NT               Pas                Pas

Dbl.               Pas                Pas                Rdbl.

A.P.

 

Daniel og Silas spiller 12-14 NT’er, så Brandgaards dobling af 1sp viste 15+. Silas troede ikke på Vests dobling og redoblede med sine 10 pæne med to damer og to bønder.

Sandin spillede ruder es ud, som og skiftede til spar es, da hans makker lagde ruder 8. På spar es lagde øst spar 5. Det var ikke lykken. Nu spillede Sandin lille spar igen, og Silas Weber kunne herefter tage sine 10 stik. +1400 og 13 IMPs til Danmark

Danmark U21 endte som nummer 4 i Kvalifikationsrunden og nr. 2 blandt U21-holdene, hvilket gav en finaleplads. De skulle spille mod Sverige, som de her slog med 31 IMPs i kvallen.

Det danske pigehold endte som nr. 7 i indledende runde og skulle også spille finale lørdag, da der kun var to hold tilmeldt i rækken. U16-holdet blev efter to gange alle mod alle i U16-gruppen nr. 3 og skulle spille bronzekamp mod Norge rød.

 

I finalen spillede Danmark U26 mod Norge U26. Norge havde 5 IMPs carry-over fra den indledende runde, og det var en kamp, der blev ret tæt. Første halvleg endte 38-38 selvom Norge havde heldet med sig i den første halvleg, hvor de meldte den første norgeslem.

 

 

Vest              Nord             Øst                Syd

Thomsen      Bakke           Bune             Sjödal

                      1hj                 Pas                2kl

Pas                3sp                Pas                4ru

Pas                4NT               Pas                5hj

Pas                7kl                 Pas                7hj

A.P.

 

2kl kunne være GF med alle jævne hænder med min. 3 klør. 3sp var splint, og 4ru var cuebid med hjerterstøtte. Herefter meldte Bakke 7kl som forslag uden at have styr på minordamerne. Sjödal flyttede til 7hj, da hun kun havde trippel klør.

Bakke vandt med den eneste mulige spilleplan. Da spar konge sad til knib, og ruder dame faldt ud kunne Norge dermed notere +1510 og 11 IMPs hjem. Ved det andet bord spillede Christian og Andreas 6ru med 13 stik.

 

 

Vest              Nord             Øst                Syd

Thomsen      Bakke           Bune             Sjödal

                                            Pas                1ru

3kl                 3sp                Pas                3NT

Pas                4kl                 Pas                4sp

Pas                5NT               Pas                6ru

A.P.

 

4kl ovenpå 3NT viste sleminvit uden nogen farve. 4sp var to play med double, og Bakke kunne nu 5NT pick a slam. 6ru blev kontrakten. Da ruder dame sad i plads, og spar dame faldt ud var den nem at vinde. +1370 til Norge og 13 IMPs til Norge. Christian og Andreas spille 4sp 10 ved det andet bord.

Det betød, at Norge nu førte med 23 IMPs med 5 spil igen. Det var for meget for Danmark at hente. Det blev i sidste ende til en sejr på 9 IMPs til Norge, der dermed tog guldet.

I U21-rækken tabte Danmark finalen til Sverige. Det var dog en flot præstation af holdet at komme til finalen. I women U26 tabte Danmark trods pænt spil til de mere rutinerede nordmænd. I U16 bronzekampen vandt Danmark med 11 IMPs og sørgede for, at der blev medaljer til alle danske hold.

 

Det blev desværre ikke til nogen guldmedaljer til Danmark, men det var generelt en flot indsats af holdene. Det er muligt at se flere resultater på http://resultater.bridge.dk/template/overview_club.php?mainclubno=5000&clubno=17

Her er medaljebillederne af holdene: