05. december 2025
Andreas Plejdrup er nyt ansigt i sekretariatet
Andreas Plejdrup er ansat som administrativ koordinator i DBf's sekretariat i Herlev. Andreas vil blandt andet tage sig kærligt af sommerens bridgefestival i Svendborg, men kommer også til at varetage en lang række andre opgaver i forhold til turneringer, klubkontakt, medlemsservice og meget andet.
Andreas er 30 år gammel og professionsbachelor i økonomi og IT. Samtidig er han en erfaren bridgespiller, som vil være med til at sænke gennemsnitshandicappet i sekretariatet betydeligt. Andreas har blandt andet vundet DM for hold og var med på det mandskab, som sikrede sølv til Danmark ved VM i Herning i år.
Andreas er ansat pr. 1. januar 2026 og har første arbejdsdag mandag den 5. januar.
Vi ser frem til samarbejdet og glæder os til at opleve Andreas' mange gode ideer omsat til praksis. Velkommen til!


