29. december 2025
Doktor Bagklog obducerer spil i stærk klub
Vi laver alle fejl i bridge - og det gælder også på højeste niveau. I det nye nummer af Dansk Bridge kan du læse om et spil, hvor et flertal af spilførerne i Danmarks stærkeste klub gik galt i byen. Doktor Bagklog obducerer spillet og forklarer, hvorfor selv eliten overså en central pointe.
I januarnummeret af Dansk Bridge kan du også finde ud af, hvorfor det er god politik at trykke på gaspedalen med meget skæve fordelinger. Du kan læse om dansk guld og sølv i San Francisco. Og så kan du fornøje dig med Meld med eksperterne, der er tilbage - nu med en ny mand ved roret. Daniel Tylvad på blot 21 år tager sine medeksperters meldinger under kærlig og kritisk behandling.
Det nye nummer kan hentes i klubberne i uge 2 fra mandag den 5. januar. Bladet kan også læses her på hjemmesiden under Medlemsinfo (kræver medlemslogin).



