Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
26. januar 2026

Pokalhold er klar til næste runde

 

Lodtrækningen til næste runde i pokalturneringerne er nu foretaget.

I hovedturneringen er holdene nået til runde 4, hvor der spilles i alt 10 kampe. Jess Tillge, der var oversidder fra runde 2A, og Birgitte Dyrekilde, der var oversidder fra runde 3, er med i denne runde. Runde 4 er også den sidste, inden nogle af de seedede hold træder ind i runde 5. Du kan se lodtrækningen til runde 4 her.

I Breddepokalen skal holdene spille runde 3. Runde 3 er en slags opsamlingsrunde for hold, som har tabt én kamp, det vil sige taberne fra runde 2A og vinderne fra runde 2B. De hold, som har vundet i runde 2A, går direkte til runde 4, hvor også vinderne fra runde 3 deltager. Taberne i runde 3 er ude af turneringen. En enkelt lucky loser fra runde 2B er også med i runde 3 for at undgå et uilge antal hold. Efter lodtrækning blev Jørgen Junge den heldige.

Du kan se lodtrækningen til runde 3 her.

Den officielle spilledato for næste runde i begge pokalturneringer er søndag den 8. marts. Holdkaptajnerne har dog mulighed for at aftale en anden dato indbyrdes, normalt højest 14 dage senere. Endvidere må pokalkampe afvikles på nettet, hvis begge kaptajner er enige om det. I Breddepokalen kan udeholdet kræve, at kampen skal spilles på nettet, hvis afstanden fra kaptajnens adresse til spillestedet er over 150 kilometer.

Bemærk, at nogle af kampene i begge turneringer er udsat. Mesterpoint tildeles først, når alle kampe i en runde er afviklet.