Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Kompensation og hjælpepakker

 

På denne side, kan du læse mere om: 

DIF og DGI's corona-hjælpepulje

Erhvervsministeritets hjælpepakker

 

 

 

DIF og DGI's corona-hjælpepulje

Opdateret d. 8. februar 2022

OBS: Puljen lukkede tirsdag d. 8. februar kl. 12.00

DIF og DGI’s corona-hjælpepulje er igen åben for bridgeklubber. Den er åben for at yde et ekstraordinært tilskud til lokale idrætsforeninger for at afbøde de negative konsekvenser, som foreningerne oplever som følge af nedlukning for aktivitet og aflysning af arrangementer i perioden fra 19. december 2021 til 15. januar 2022.

OBS: For denne kortere nedlukning gælder, at DIF og DGI's corona-hjælpepulje kun vil kunne ansøges om tilskud til dækning af tab fra aflyste arrangementer.

Bridgeklubber der tidligere har ansøgt og fået tilskud fra puljen kan også søge igen.

For denne kortere nedlukning gælder, at DIF og DGI's corona-hjælpepulje vil kunne ansøges om tilskud til dækning af nedenstående tab:

  • Afholdte udgifter til halleje og forplejning til mindre arrangementer (maks. 350 deltagere) i ovenstående periode, der er aflyst som følge af nedlukningen.
  • Tabte nettoindtægter fra foreningsarbejde på festivaler, markeder og øvrige arrangementer i ovenstående periode, der er aflyst som følge af nedlukningen.
  • Tabte nettoindtægter fra egne arrangementer i ovenstående periode, der er aflyst som følge af nedlukningen.

Bemærk: Ansøgere kan kun søge om dækning af tabte nettoindtægter, hvilket vil sige, at ansøgere skal modregne eventuelle besparelser eller reducerede udgift (f.eks. ekstraordinære udgifter til værnemidler, ekstra rengøring mv).

Læs mere på DIF's hjemmeside, hvor du også finder retningslinjerne for puljen: https://www.dif.dk/radgivning-og-stotte/stottemuligheder/dif-og-dgi-s-corona-hjaelpepulje

Sådan ansøges puljen

I ansøger på DIF og DGI’s fælles portal, Centralt ForeningsRegister (CFR) på www.medlemstal.dk. I kan anmode om midlertidig adgang ved at skrive til difdgicoronapulje@dif.dk. Herefter vil I modtage en mail med et link som I kan benytte. 

Bemærk at det kræver følgende for at kunne søge puljen: 

  • CVR-nummer
  • NemKonto
  • Oprettelse i DIFs medlemssystem Centralt ForeningsRegister (få midlertidig adgang ved at skrive til difdgicoronapulje@dif.dk)

Læs mere her og se en vejledning i at oprette ovenstående her

Sekretariatet sidder naturligvis klar med råd og vejledning til klubber omkring corona-hjælpepuljen. Ring endelig på tlf. 4847 5213 eller send en mail dbf@bridge.dk. 

 

 

 

 

Erhvervsministeriets hjælpepakker

Opdateret d. 21. december 2021

Der er indgået en aftale om hjælpepakker til de virksomheder, der er berørt af restriktioner. Når lovgivningen er på plads, kan du læse mere om ansøgningsvilkår mv. her på Virksomhedsguiden, ligesom vi vil opdatere denne side.

Vi vil her forsøge at give et overblik over de ordninger der kan være relevante for nogle bridgeklubber, med den viden vi har for nuværende om ordningerne. 

 

Kompensation for faste omkostninger

Virksomheder med en omsætningsnedgang på mindst 30 pct. kan få hjælp via kompensationsordningen for faste omkostninger i perioden fra den 1. december til den 28. februar.

Desuden vil virksomheder der primært er ramt i december også kunne søge for en omsætningsnedgang i den måned alene. 

Der vil igen være en ordning for faste omkostninger (med revisorerklæring) og en ordning for stedbundne faste omkostninger (uden revisorerklæring - light). 

 

Lønkompensation

Virksomheder, der sender over 30 pct. af medarbejderne hjem som en konsekvens af restriktionerne, vil være omfattet af lønkompensationsordningen.
Den midlertidige arbejdsfordelingsordning gælder desuden frem til den 31. marts 2022.

Der vil være en generel ordning og en ordning for virksomheder der har forbud mod at holde åbent.