Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Ekskludering af Knud Harries' 1. divisionshold

Ekskludering af Knud Harries' 1. divisionshold

emailnotifikationer
 
 

Kære DBf

 

Kan vi dog ikke stoppe denne nonsens-ekskludering af Knud Harries' 1. divisionshold? Holdet er jo fuldstændig identisk med det hold, vi har spillet imod de sidste 10 år.

 

Lad mig foreslå:

1) Undertegnede (eller TUK) indsamler samtykke fra de 11 øvrige 1. divisionshold (hvis et sådan ikke kan opnås, kan I set bort fra dette indlæg).

2) Den 'ulovlige spiller' får omgående og med tilbagevirkende kraft meldt sig ind i en DBf-klub

3) Den 'ulovlige spiller' sørger for at tilmelde sine fremtidige kontingentbetalinger til Betalings Service 

4) Vi fejrer allesammen nytår velvidende, at en latterlig teknikalitet ikke har ødelagt 2+ sæsoner for det bemeldte (nej, der skulle ikke stå udmeldte) hold og ikke har skævvredet sæsonen for alle andre

 

Jeg aner ikke hvilken indflydelse eksklusionen har for min egen situation i samme turnering, men jeg kan forsikre alle om, at beskyldninger om inhabilitet vil blive mødt med tilbagemeldingen 'rend og hop!' 

 

Jeg synes, at det vil være en brøler af rang, hvis TUK og sekretariat træffer en beslutning uden at høre hvad de øvrige deltagere i turneringen har at sige. Hvis alle er enige om, at eksklusion er en dårlig ide, så lad for guds skyld være med at tvinge afgørelsen i gennem med henvisning en støvet bog. 

 

Kh og glædelig jul

 

Anders Hagen 

Svar

Svar

 
 
 
Svar
 

Fuldstændig enig med Anders. Det sportslige bør altid komme i første række, når man skal løse sådanne uregelmæssigheder. Og det gør det bestemt ikke her. Nogle har allerede spillet mod Harries, nogle har ikke. Nogle skal nu kun spille 40 spil i januarweekenden, nogle blev slået i multiholden af Harris, nogle fik et godt resultat. Bliver multiholden også annulleret for disse spillere, for ellers har nogle jo flere halvege end andre. Nej Harris skal have en over snuden på en eller anden måde, men gør det på en sportslig mindst dårlig måde. En bøde af en pæn størrelse vil komme os alle sammen til gode, mere end dette.

Om ikke andet, gør lige først hvad Anders foreslår. Spørg folk på de andre hold, hvilken form for straf de mener løser denne sag bedst. Det med at statuere et eksempel virker ikke. Der er ingen der vil være mere eller mindre glemsomme fremover fordi holdet slipper med at skulle af med 5000 kr. i stdet for at blive tvangsnedrykket.

I øvrigt synes jeg at der i disse avancerede IT tider, burde være nogle kontrolmekanismer. Kunne være et flag på turneringsoprettelsen man sætter til "Kun medlemmer", så når man taster sit DBF nummer ind på bridgemate, kom den op med "Øh kammerat, du er ikke at finde i systemet". Kunne også være at når hjulene snurrer efter en kamp med beregning af multihold osv. Så laver man lige en lille rutine der giver en klat ud for spillerens navn, hvis han ikke er registreret. Disse tiltag hører til i den absolut billige ende at lave rent teknisk. Selv om det er ens eget ansvar, synes jeg at DBF må æde en lillebitte (ganske lillebitte) luns af fejlen ved ikke at lave sådanne kontrolmekanismer som turneringsramme i vores fornemmeste række. For hvorfor blev det først opdaget efter første weekend. Må være ved et rent tilfælde det overhovedet er opdaget, og vi kunne vel sagtens have spillet igennem uden det blev opdaget overhovedet. 
  




 


 

Svar
 

Jeg er helt enig. Vi har diskuteret sagen indbyrdes på vores hold (disclaimer: vi slog Harries 20-0), og ingen ville protestere offentligt, da vi ikke ville være klynkere. 

Men jeg synes, at beslutningen om at ekskludere holdet ødelægger turneringen ikke bare for Harries, men for alle andre i 1. division. Dels kommer der en oversidderkamp i de to sidste weekender, dels vil ekskluderingen med rasende stor sandsynlighed få indlydelse på op/nedrykning og slutspil, men værst af alt, så vil afgørelsen i denne sag danne præcedens fremover. 

Vi spiller jo division, fordi vi elsker at spille bridge. Heldigvis er etikken så høj i Danmark, at jeg ikke tror, vi kan finde et eneste hold i 1. division, som hellere vil have en skrivebordssejr end at spille om det, og jeg mener som Anders, at man skal høre de øvrige hold. DIvisionsturneringen er jo til for spillerne, ikke DBf eller TUK.

Det er med forbundsgaranti ikke sidste gang, en spiller glemmer at tilmelde sig en klub, og skal den pågældende division så hver gang ødelægges af oversidderrunder og en annullering af de opnåede resultater? Er der forskel på, om det bliver opdaget efter 1. eller 3. divisionsweekend? Den konsekvens synes jeg næsten er det værste ved en på alle måder langt ude i Sahara-afgørelse. 

En helt anden ting er, at jeg ikke kan huske, noget så drastisk er blevet gjort ved tidligere identiske sager. Jeg kan huske, et hold i en lavere division for nogle år tilbage havde spillet den første weekend med en spiller, som ikke var tilmeldt en DBf-klub. Holdet fik 0 i alle kampe, men formåede alligevel at undgå nedrykning. Hvorfor vælger man nu at ekskludere holdet?

Blot for at undgå at blive beskyldt for at pleje egne interesser: Jeg tager gerne de 12 KP frem for de 20, hvis Harries kan få lov at spille videre og afgørelsen ikke danner præcedens for fremtidige glemsomme sjæle. 

Iøvrigt enig med John; der burde være en alert, hvis en spiller ikke er tilknyttet en klub. Det kommer der fx frem i USA, som ellers på mange områder er et bridgeuland. Giv dem dog en bøde, som går ubeskåret til juniorerne og lad os komme videre.  

Sportsligt giver afgørelsen ingen mening, og hvis ingen af Harries' konkurrenter bakker op om den, hvilken argumentation står så tilbage? 

 

Svar
 

Småligt, okay - men sådan er jeg jo...

Er det ligefrem ufint at udbede sig sagens akter, thi ovenstående omhandler jo udelukkende noget, hvor en udsøgt skare tilsyneladende er bekendt med substansen!

Men jeg er da helt enig - ved blot ikke, hvad jeg er enig med d´herrer om.

Svar
 

Kære DBF

Efter at være kommet i besiddelse af sagens akter, må jeg konstatere , at der er flere aktører , som har begået fejl i denne sag. 

Det virker ikke juridisk rimeligt, at den på gældende person , ikke fra hverken sin bridgeklub eller DBF er blevet gjort bekendt med den manglende betaling . Det svarer til at du ikke betaler en forsikringspræmie på dit hus og huset brænder ugen efter, du vil så stadig være dækket indtil forsikringsselskabet har sendt dig adskillige rykkere og informeret om konsekvensen af manglende betaling . 

Jeg mener ligeledes, at man i afsigelsen af dommen har forbrudt sig mod en grundstenene i dansk forvaltningsret , nemlig proportionalitetsprincippet , nemlig princippet om, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger , hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige , og indgrebet skal som middel  stå i rimelig stå i rimeligt forhold til målet, foranstaltninger skal også være egnet til at opnå det tilstræbte mål.

Jeg synes med alt respekt for DBF, at dette ikke er opnået her . Idet man ødelægger  hele balancen i turneringen , jeg kan eksempelvis ikke være tilfreds med  et 12 tal mod et hold , som jeg tradionelt har opnået langt bedre resultater mod gennem tiderne😜

 

Med håbet om en glædelig jul og et godt nytår. Jan Nicolajsen

Svar
 

Kære DBF

Efter at være kommet i besiddelse af sagens akter, må jeg konstatere , at der er flere aktører , som har begået fejl i denne sag. 

Det virker ikke juridisk rimeligt, at den på gældende person , ikke fra hverken sin bridgeklub eller DBF er blevet gjort bekendt med den manglende betaling . Det svarer til at du ikke betaler en forsikringspræmie på dit hus og huset brænder ugen efter, du vil så stadig være dækket indtil forsikringsselskabet har sendt dig adskillige rykkere og informeret om konsekvensen af manglende betaling . 

Jeg mener ligeledes, at man i afsigelsen af dommen har forbrudt sig mod en grundstenene i dansk forvaltningsret , nemlig proportionalitetsprincippet , nemlig princippet om, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger , hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige , og indgrebet skal som middel  stå i rimelig stå i rimeligt forhold til målet, foranstaltninger skal også være egnet til at opnå det tilstræbte mål.

Jeg synes med alt respekt for DBF, at dette ikke er opnået her . Idet man ødelægger  hele balancen i turneringen , jeg kan eksempelvis ikke være tilfreds med  et 12 tal mod et hold , som jeg tradionelt har opnået langt bedre resultater mod gennem tiderne😜

 

Med håbet om en glædelig jul og et godt nytår. Jan Nicolajsen

Svar
 

Kære alle

Enig med Werge i, at det er ganske uhørt, at en så voldsom sanktion som ekskludering af et divisionshold nærmest foregår i dølgsmål - også enig med de øvrige debattører, der har meldt sig på banen med deres kommentarer.

Med hensyn til det seneste indlæg fra Jan kan jeg ikke lade være med at bemærke: En utrolig korrekt og stringent beskrivelse af situationen vurderet ud fra en juridisk synsvinkel:-) - tilføjet almindelig sund fornuft. Så let og overskueligt kan det hele opsummeres!

Jeg tør slet ikke tænke på, hvorledes det ville forløbe, hvis jeg som jurist og tidligere advokat  blev konfronteret med en tandlægepatient - stakkels K/M (tør ikke skrive M/K) der måtte sidde i stolen:-( - nå, det var et sidespring.

Bortset fra det: Er det ikke lidt dårlig timing af DBF at bringe en aprilsnår mellem jul og nytår?

VH
Frederik Mørk

PS: Hvornår får vi alle adgang til at se sagens dokumenter + DBF´s afgørelse?

Svar
 

Hvorfor er en så drastisk afgørelse ikke offentliggjort ?

 

Med venlig hilsen

Thomas Berg

Svar
 

hej

Det er overvældende med alle de kommentarer om at det er helt hen i hampen og man ikke skal smide Harris holdet ud. Jeg vover dog pelsen selv om det ikke er muligt at se præmissen for afgørelsen nogen steder. Jeg kan desværre ikke støtte op om ikke at eskluderer holdet hvis de gennem to år har brugt en ulovlig spiller. Var det kun denne sæson kunne man have ageret anderledes og givet holdet en straf som ikke betød eskludering. Der er regler for hvordan en sådan sag skal håndteres. Der er kun en part som er ansvarlig i denne sag, nemlig Harris holdet samt den spiller som åbenbart ikke er medlem af DBf. Det er ikke nogle nybegyndere som spiller på dette hold og de ved alle at de skal være medlem af DBf for at kunne spille. 

 

Jeg kan kun støtte op om Thomas Berg og Frederik Mørks forbavselse over at en sådan kendelse ikke er blevet offentliggjort.

Svar
 

Hej Kim
Det er jo helt nye oplysninger - at denne uregelmæssighed skulle have stået på i flere år  er jo nærmest ikke til at tro.

Men hvis dine oplysninger er korrekte, så hører alt jo op: 

Når et hold melder sig til en DBF-turnering, må det være turneringsarrangøren, der undersøger tilmeldingen og efterfølgende  indestår for, at holdet er lovligt tilmeldt og opfylder betigelsernw for at kunne deltage.

Du mener nu at vide, at holdet i flere år har forsyndet sig mod reglerne. I så fald vil guillotinen jo snarest fælde de ansvalige i DBF for at have begået en sådan åbenlys fejl ved at godkende holdet!

VH

Frederik Mørk

PS: Jeg forstår det ikke. Jeg har de seneste par år flere gange rettet henvendellse til Erik Wied angående tilmelding, systemkort m.v., og Erik W. har været yderst meddelsom og hjælpsom m. m., så hvordan det - helt generelt - kan være så svært, forstår jeg ikke.
Men den udelukkelse, man har eksekveret, forstår jeg da slet ikke!



 

Svar
 

Da jeg er part i den verserende sag ønsker jeg ikke at kommentere den endnu , men at det skulle være over to år at medlemmet ikke har været medlem af DBF er en misforståelse . 

Fakta er at medlemmet blev af sin klub udmeldt af DBF 28/09 - 2023 .

Mvh Klaus Adamsen

Svar
 

Kære alle,

I denne tråd bliver der refereret bredt til DBf, og HB føler sig derved opfordret til at kommentere på indeværende beklagelige sag. Vi har noteret os problemstillingen og dens konsekvenser. Endvidere forstår vi, at alle involverede holdkaptajner er informerede, og alle hold i første division regnskabsmæssigt vi blive behandlet lige uafhængigt af udtrædelsen af Knud Harries’ hold af 1. division.

Afgørelser af turneringsmæssig karakter ligger hos TUK, og kan appelleres til AK (i denne sag senest d. 29.12). Vi har 100% tillid til kompetencen hos disse udvalg og deres afgørelser. Vi vil derfor ikke blande os i den specifikke sag.

På vegne af HB

Helle Elbro

Svar
 

Som uddannet journalist skal man ikke lade sig distrahere af kendsgerninger, men hvis følgende er situationen, så har jeg et spørgsmål-

* En 1. div.-spiller har - et par dage før fristens udløb - ikke fået betalt sin (sit?) klubkontingent

* Klubben sletter den pågældende som DBF-medlem

* DBF sanktionerer - vel helt OK

Min tanke er dog, at hvis BK Ruder 11 i Fjerritslev er klubben og medlemmet hedder Olga Petersen, så kan - og skal - DBF naturligvis ikke bruge tid på at intervenere.

MEN: Hvis det drejer sig om en spiller på et velrenommeret 1. divisionshold, så kunne man vel samle kræfter til at reagere, inden bål og brand er eneste udvej. Der kan jo være sket en fejl

Skån mig i øvrigt for vurderingrne af, hvordan hidtil afviklede kampe skal vurderes. Det er der sikkert regler for - det er jo ikke der, hunden ligger begravet.

PS: Jeg går ud fra, at kassereren/bestyrelsen i klubben (OEJ) henledte restantens opmærksomhed på problemet, inden sagen rullede og så står han - og holdet - skidt.

Svar
 

Hej

Jeg fik den opfattelse omkring to år i træk fra Anders Hagens start indlæg hvor han i punkt 4 omtaler +2 sæsoner. Hvis jeg har opfattet denne sætning forkert, stiller sagen sig anderledes.

Svar
 

Jeg har ikke vendt emnet med mine holdkammerater, men er sikker på, at de er enige med mig i, at sanktionen er alt for hård. 

Reglerne i § 301 er helt klare, men uanset om der findes en eller anden gummiparagraf, der kan benyttes til generelt at dæmpe virkningen af urimelige konsekvenser, må der alligevel gælde et proportionalitetsprincip.

Det er min antagelse (og overbevisning), at One Eyed Jacks ikke adviserede spilleren om kontingentrestancen - ellers har Team Harries selvfølgelig et problem, uanset om klubben vejledte spilleren om de mulige konsekvenser eller ej. 

Jeg er også meget enig i det, der allerede er skrevet om DBF´s svigt i sagen. Allerede bridgematen burde  ved indtastningen forud for 1. halvleg i kamp 1 have afvist spilleren - og mon ikke landsholdkaptajnen emeritus a tempo kunne have fundet en spiller af egen styrke ude i køkkenet?

mvh og godt nytår
Peter Teisen


 

 

 

Svar
1 2 3 4 5
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn