Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Ekskludering af Knud Harries' 1. divisionshold

Ekskludering af Knud Harries' 1. divisionshold

emailnotifikationer
 
 

Kære DBf

 

Kan vi dog ikke stoppe denne nonsens-ekskludering af Knud Harries' 1. divisionshold? Holdet er jo fuldstændig identisk med det hold, vi har spillet imod de sidste 10 år.

 

Lad mig foreslå:

1) Undertegnede (eller TUK) indsamler samtykke fra de 11 øvrige 1. divisionshold (hvis et sådan ikke kan opnås, kan I set bort fra dette indlæg).

2) Den 'ulovlige spiller' får omgående og med tilbagevirkende kraft meldt sig ind i en DBf-klub

3) Den 'ulovlige spiller' sørger for at tilmelde sine fremtidige kontingentbetalinger til Betalings Service 

4) Vi fejrer allesammen nytår velvidende, at en latterlig teknikalitet ikke har ødelagt 2+ sæsoner for det bemeldte (nej, der skulle ikke stå udmeldte) hold og ikke har skævvredet sæsonen for alle andre

 

Jeg aner ikke hvilken indflydelse eksklusionen har for min egen situation i samme turnering, men jeg kan forsikre alle om, at beskyldninger om inhabilitet vil blive mødt med tilbagemeldingen 'rend og hop!' 

 

Jeg synes, at det vil være en brøler af rang, hvis TUK og sekretariat træffer en beslutning uden at høre hvad de øvrige deltagere i turneringen har at sige. Hvis alle er enige om, at eksklusion er en dårlig ide, så lad for guds skyld være med at tvinge afgørelsen i gennem med henvisning en støvet bog. 

 

Kh og glædelig jul

 

Anders Hagen 

Svar

Svar

 
 
 

Claus M Jensen, forskellen er om holdet er udeblevet fra 3 kampe som i din situation, eller som her at holdet er udeblevet fra over halvdelen af kampene, hvor holdet iflg. §216E1a udgår. Derfor kunne I "nøjes med" at blive noteret for 0 KP i 3 kampe.

Uanset reglerne om at være udeblevet fra over halvdelen af kampene, vil minimumsstraffen for Harries-holdet under alle omstændigheder være 0 KP i de 6 første kampe med en næsten sikker nedrykning til 2. division til følge.

Svar
 

Leif J . Madsen, tak for opklaring. 
Som jeg forstår dit svar, er der ikke tale om nogle lovændringer.
Manglende medlemskab af DBF klub for en eller flere holdmedlemmer koster div holdet  alle KP i de kampe den/de spillere har deltaget i. 

I vores førnævnte tilfælde, blev vi gjort opmærksomme på fejlen efter 1. weekend.
Er proceduren omkring validering af spilleres DBF medlemskab i divisionen forringet?
Der er flere i denne tråd, der efterlyser forbedrede kontrol foranstaltninger. Arbejdes der på dette?

Jeg er helt enig i, at det som udgangspunkt er spillernes eget ansvar at være gyldigt medlem af DBF klub,
men som andre tidligere har påpeget, kan det vel ikke være i forbundets interesse at vi skal 
være vidne til straffe af denne art. Hverken nu eller fremadrettet?

Claus
 

Svar
 

Hej Claus

Du skriver:  "I vores førnævnte tilfælde, blev vi gjort opmærksomme på fejlen efter 1. weekend.
Er proceduren omkring validering af spilleres DBF medlemskab i divisionen forringet?"

Hvem gjorde jer opmærksomme på, at I havde brugt en spiller I ikke måtte?

Svar
 

Som turneringsleder i divisionen kan jeg oplyse, at vi - typisk en del spil inde i halvlegen - omsider har lidt ro til at checke op på, hvad spillerne egentlig har tastet ind af numre.

Det er mest om de har tastet rigtigt (og overhovedet sidder rigtigt). Ind imellem dukker Oda Nielsen fra Bryrup op på skærmen som spiller, og så retter vi nummeret.

Får vi af en eller anden grund ikke tid til at checke numrene, må spillerne komme bagefter, når de ser den mærkelige multi.

Kort sagt i løbet af en trekamps weekend, checker vi spillernumre seks gange. Hvis systemet kunne komme op med, om de på spilledagen er medlemmer af en klub eller ej (det kan det ikke pt), kunne vi såmænd godt gå hen og smide en ulovlig spiller ud og afbryde den selvdøde kamp. Så er det da i det mindste kun én kamp, der er KP=0 i. Det er ikke nok at checke inden sæsonens første kamp. Det må blive alle spillere i alle divisioner 22 gange i hver sæson. Det flagrer ind og ud med substitutter, og en tilfældigt opskrabet substitut i 8. kamps 2. halvleg kan være ulovlig. Eller folk kan jo være slettet af en klub på grund af kontingentrestance senere end 1. kamp.

Svar
 

Til hvem det måtte vedkomme og hvem der måtte finde det interessant

 

Appelkomiteens afgørelse

 

Hilsen Anders

Svar
 

Trist, at man vælger at følge lovens bogstav i stedet for lovens ånd ...

 

Hilsen 

Knut

 

Svar
 

Jeg har kun 1 ting at sige. Latterligt

 

Otto

Svar
 

Jeg synes bridgematen bør reagere omgående, hvis man indtaster et nummer, der ikke er på forbundets medlemsliste.

Svar
 

Hej Morten.

Det ved bridgematen ingenting om. Forøvrigt findes medlemmerne også i DBfs medlemsliste, men de står bare som ikke medlem pt., når de et år ikke er indmeldt i en klub. Vi kan sikkert lave et eller andet så man kan se det inde på en startliste i BC3 når der er hentet data ind og det bearbejdes faktisk nu om og hvordan det skal laves.

Svar
 

Hej 

 

Jeg talte med klubbens (YS) kasser om hvordan man evt. kan kontrollere at man er medlem i en Bridgeklub, og fik at vide at man på klubben hjemmeside kan trykke på Handicap og se om man optræder der. 

Hvis man ikke gør det, er det fordi man ikke er medlem i klubben, så jeg vil anbefale at man som pasivt medlem tjekker om noget skulle være gået galt på den måde. 

 

Pasive medlemmers kaptajn kan selvfølgeligt gøre det samme.

 

M.v.h. Bjarke

 

Svar
 

Det er meget populært at citere Jydske lov, så det vil jeg også gøre:

Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.

 

 

Selvfølgelig er det mere end almindeligt klodset, at en spiller på et 1. div. hold ikke har styr på sit medlemsskab. Men der har ikke været nogen ond intention (eller intention overhovedet), og der er ikke nogen ofre for "forbrydelsen".

Det virker til, at DBf her har glemt, at turneringsarrangøren er til for spillernes skyld og ikke omvendt.

 

 

Mvh Ole Berg

Svar
 

Har Team Harries' "forbrydelse" ødelagt noget for nogen?

Ødelægger udelukkelsen og annulleringen af team Harries' resultater noget for nogen?

Er de regler der er dømt efter gode?

Er udelukkelsen den rigtige sportslige beslutning?

Er regler vigtigere end sportslige hensyn?

Svar
 

Edit: Dette er et svar på Helle Simon Elbros indlæg på en tidligere side. Jeg klikkede "reply", men det endte her alligevel.

Men måske burde I blande jer.

Det er klart at der normalt skal være vandtætte skotter mellem HB og AK.

Hvis HB gik ind og påvirkede en dom "afsagt ved et bord" ville jeg finde det fuldstændig utilstedeligt. Hvis de gik ind og påvirkede en afgørelse om strafpoint og lignende sanktioner dømt efter §91 (igen om sager ved bordet eller på spillestedet) ville det være næsten utilstedeligt.

HB bør naturligvis normalt heller ikke påvirke en rent administrativ dom. Hvis de skal gøre det, skal der være virkelig ekceptionelle omstændigheder i spil. Men det er der også her: 

- Der har ikke været nogen ond hensigt. 
- Der er ingen "ofre for forbrydelsen"
- Afgørelsen skævvrider både dette års 1. division
- Holdet ville sandsynligvis ikke rykke ned, og dermed skævvrides næste års 1. division og næste års 2. division

Hvis man ønsker en moralsk/etisk retfærdiggørelse for at HB skulle blande sig, kan man med fordel læse om "Gödels teorem" (Kurt Gödel, verdens dygtigste matematiker), filosoffean Paul Feyerabend eller Charles Taylor.

Er det lidt for omfattende, findes der et godt nedkog af ovenstående i bogen "Etik i en kvalitativ verden" (Brinkmann, Tanggaard m-fl.) i kapitlet: Etik i en kvalitativ verden.


Mvh Oe Berg

Svar
 

Jeg er enig med flertalet af debattører i denne tråd. Livet er en jammerdal!

Og i går aftes vedtog vi et initiativ, som givetvis vil bløde op på den mishagsstemning, denne uheldige sag har frembragt.

På et af de månedlige bestyrelsesmøder i SEBOFIFS (~selskabet til boghvedegrødens fremme i Fyens Stift) besluttede vi at danne en underafdeling ved navn SETAFAYOR (kort og mundret for "selskabet til almen fremme af ynk over regler"). 
Denne sammenslutning vil udgøre en længe savnet platform for os vrede mennesker, specielt aktuel nu da partiet Nye Borgerlige bliver nedlagt.

Medlemskab af denne nødvendige gruppe vil kunne opnås ved at sende undertegnede et symbolsk beløb (100 DKK), hvorefter man vil modtage en nydelig skrivelse, som indeholder dels en gennemgang af ulemperne ved regler i sport, og dels en pasende mængde trøst a la :
Livet er uretfærdigt, hvorfor er der mere sne i min indkørsel end hos naboen, hvorfor bliver dagene igen kortere om fem måneder og helt overordnet: HVEM KAN MAN KLAGE TIL - OM NOGEN?

Jeg imødeser monstrøs opbakning til initiativet (jeg har allerede bestilt ekstra postombæring til min adresse!).
Jeg glæder mig til at høre fra jer. 
SAMMEN STÅR VI STÆRKT - uden fælles aftaler eller regelsæt, begribeligvis!

Mange kærlige hilsner fra Fyn (og omliggende øer)


 

Svar
 

Du er for sent ude, Bio. Sagen er jo klaret af tråddeltagerne. Alle uenigheder om hvadsomhelst afgøres fremover ved en afstemning blandt holdkaptajnerne i 1. division. Eller forresten, var det ved en afstemning her på Debatforum? Især når der som her foreligger meget klare regler på området, suppleret af regler der angiver at der ikke kan dispenseres fra førnævnte, suppleret af at holdkaptajnerne gøres opmærksom på forholdet inden sæsonstart, og suppleret af en årelang præcedens for at taberdømme hold med ulovlige spillere.

Tør nu øjnene. Når det nu skulle være, var det dog vildt heldigt for det sportslige element, at det var bundholdet efter de første 6 kampe, der blev dømt således. Nu har vi fået denne erfaring med de omhandlede paragraffer. Kunne vi så også få BridgeCentral til at fortælle TU-lederne, om spillerne er medlemmer eller ej - måske fra næste sæson? - så undgår vi at hold med sløsede holdkaptajner bliver fradømt mere end én kamp.

Svar
1 2 3 4 5
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn