Hej alle,
Jeg tillader mig lige at starte en ny tråd. Jeg gør det fordi jeg har et forslag til et fremtidigt arrangement, der, som jeg ser det, vil kunne lette problemerne. Og jeg ønsker at holde diskussionen om sidste weekends fortrædeligheder adskilt fra mit forslag, hvor jeg prøver at kikke fremad.
Mit forslag er, hvad andre flere gange har nævnt, nemlig en slags substitutpanel.
Men modsat Duschek mener jeg at DBf her bør tage ansvar, og dels stå for panelet, dels inkooperere det i reglerne. Det burde kunne financieres med en stigning i indskuddet på 100-300 kr. pr hold. (4.800-14.400 kr).
Forslag:
DBf facilieter oprettelsen af et substitut-panel til divisionsweekenderne. Spillere kan melde sig på hvilke halvlege de står til rådighed på på hvilke spillesteder.
Spillerne inddeles i fire niveauer:
- 2. divisionsstyrke
- 3. divisionsstyrke
- Styrke svarende til en række lige under 3. division
- Styrke svarende til to rækker under 3. division
DBf tager også ansvaret for at verificere at substitutterne er spilleberettigede.
Substitutter der allerede spiller i divisionspyramiden, indplaceres på det niveau de spiller på. Andre spillere indplaceres af et passende organ under DBf. Her skal DBf være konservative i deres vurdering.
Hvis et hold mangler en substitut, er holdet forpligtet til at kontakte alle spillere der ligger på niveauet umiddelbart under dem på deres spillested, og hvis der er en der kan og vil spille, skal de spille med vedkommende. Hvis man ikke gør dette, bliver man tvangsnedrykket.
Hvis man ikke finder en substitut på niveauet umiddelbart under ens egen division, skal holdet kontakte alle på listen der er to niveauer under dem, igen på deres eget spillested, og hvis der er en der kan og vil spille, skal de spille med vedkommende. Gør man ikke det, taber man 13-0.
Først når man forgæves har forsøgt ovenstående, kan man blive tildelt 13-10 eller 13-7 efter de på nuværende tidspunkt gældende regler.
Ovenstående er naturligvis kun en mulighed. Ethvert hold har selvfølgelig altid ret til at finde en substitut der ikke står på listen, bare vedkommende er spilleberittiget
Forestil jer et ultimatum til et 1. div-hold: "Hvis ikke I finder en substitut, risikerer I at skulle spille med Ole Berg." Det er da en incitamentsstruktur der vil noget.
Og jeg ved godt der er at par: "Jamen hvad nu hvis ..." - spørgsmål der kunne presse sig på hos nogen. Stil dem bare, så skal jeg nok svare.
Mvh Ole Berg
|