Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Debatforum

Forum » Debat » RE: Ny sæson byder på spillere, der ikke er i træning

RE: Ny sæson byder på spillere, der ikke er i træning

E-mail notifications
 
 

Jeg har i første uge i den nye sæson haft et par pudsige oplevelser:

  1. Øst åbner med 1 ut. Syd melder 2 klør, som alertes af nord, der forklarer at det er klør og hjerter (Brozel, som parret spiller med. ) Vest har 9 hp, hvoraf de 8 sidder i klør og hjerter og springer til 3 ut, som bliver Slutkontrakten. Herefter tager syd de første 6 stik i spar ( Es, K, D sjette). Turneringsleder tilkaldes og syd siger, han har meldt forkert. Hvad siger turneringslederen?
  2. Nord har fået kontrakten og øst spiller ud, hvorefter nord lægger sine kort ned, før nogen når at reagere. Hvad nu?

 

Reply

Replies

 
 
 

1. Det er altafgørende, hvad den rigtige forklaring er. Som du formulerer det, tyder det på, at Nord forklarer den rigtige aftale, at syds melding viser klør og hjerter - men at syd simpelthen har glemt systemet. Normalt går det mest ud over den side, der klumrer i det, men i dette eksempel, gav glemsomheden gevinst. Uretfærdigt måske, men sådan går det ind imellem. Hvis nord har forklaret rigtigt ifølge parrets aftaler, står resultatet ved bordet ved magt.

2. Nord er spilfører, øst har spillet helt korrekt ud, og syd skal nu lægge sine kort ned, men nord begynder ved en misforståelse at vise nogle af sine kort. Da nord ikke viste noget kort som et led i at spille det til i 1. runde, tager hun blot sine kort op igen - og det så hurtigt som muligt. Jamen øst og vest har jo set dem?!? Bare ærgerligt for nord.

Reply
 

Tak for svaret Leif.

Jeg dømte, som du beskriver i det første eksempe, men øst/vedt var temmelig utilfredse, så jeg havde brug for opbakning fra en erfaren turneringsleder. 

Det andet eksempel var jeg ikke selv vidne til, men fik det beskrevet. Er der en paragraf, der kan henvises til? Det var for øvrigt en "han", der lagde kortene ned ;-)

Venlig hilsen

Lea

Reply
 

1. Forkert melding, men korrekt forklaring behandles i § 75C

2. Det er oplagt at spilfører IKKE lagde ned for at gøre krav på et bestemt antal stik - § 48B2. Det er også oplagt at spilfører IKKE var i færd med at spille til det aktuelle udspil - § 48A. Dermed gælder hovedreglen i paragraffen, at spilfører ikke pålægges nogen begrænsninger, og der er således ikke sket anden skade for spilfører, end at de to modstandere har set nogen af "hans" kort. ;-)
Hvad dømte din TL-kollega?

Reply