Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Debatforum

Forum » Debat » Ændringer i Hovedbestyrelsen

Ændringer i Hovedbestyrelsen

E-mail notifications
 
 

Kære all

 

Vi skriver dette indlæg i forlængelse af den nyhed, der er opslået i dag på hjemmesiden. Ikke for at starte en debat, men udelukkende for at knytte nogle ekstra ord til meldingen.

 

Når vi har valgt at trække os som formand og næstformand i Danmarks Bridgeforbund, så skyldes det som nævnt nogle grundlæggende modsætninger i HB til hvordan de nuværende udfordringer skal håndteres. Vi har alle været under et hårdt pres i HB, og en fortsættelse ville ikke være konstruktiv.

 

Vi glæder os til at bruge vores energi og engagement på frivilligt arbejde i kreds, distrikt og klub regi i stedet. Det gælder eksempelvis breddeambassadørprojektet, simultanturneringen i Østdanmark, rekruttering af nye spillere og pilotaktiviteter for yngre spillere.

 

Vi ses ved bridgebordet.

 

Kh

Hans og Helle

Reply

Replies

 
 
 

Man forlader vel ikke et skib i stormvejr. Og overlader problemerne til de - nu færre - øvrige. Et skib afmønstrer man pænt og ordentligt i magsvejr.

Reply
 

Hvis skibet er i stormvejr og det styres af to grupper der ikke kan enes, så kan det være en fordel at den ene gruppe trækker sig.

Reply
 
Hej Helle mfl.
Ikke så stiv i den maritime verden. Kendskabet til afmønstringer, mytteri og den slags er ihvertfald meget anekdotisk.
 
Men hvis repræsentantskabet skal klædes på til om kort tid at vælge nye hovedbestyrelsesmedlemmer (og evt. drøfte valget i baglandet forinden), kunne det være rart med nogle ekstra ord om - citat: "nogle grundlæggende modsætninger i HB til hvordan de nuværende udfordringer skal håndteres".
 

Går ud fra at, det er noget med mål og midler, men lyder mærkeligt, hvis det alene er forskellige syn og holdninger til "breddeambassadørprojektet, simultanturneringen i Østdanmark, rekruttering af nye spillere og pilotaktiviteter for yngre spillere".

bh
Johan Hammelev

 
Reply
 

Kære Johan Hammelev oa.

Hans og jeg har, til din orientering, givet en fortrolig og uddybende redegørelse til repræsentantskabet.

Til slut i vores opslag om ”Ændringer i Hovedbestyrelsen”, så skriver jeg:

Vi glæder os til at bruge vores energi og engagement på frivilligt arbejde i kreds, distrikt og klub regi i stedet. Det gælder eksempelvis breddeambassadørprojektet, simultanturneringen i Østdanmark, rekruttering af nye spillere og pilotaktiviteter for yngre spillere.

Det var ikke tænkt som en kommentar til vores uenigheder i HB, men udelukkende som et udtryk for, at vi fortsat brænder for bridgen – også selvom udviklingen i HB har været et hårdt tilbageslag for os personligt, og noget, som vi er smerteligt bevidste om ikke gavner bridgen i Danmark.

Bh

Hans og Helle

Reply
 

"Katten om den varme grød."

Mage til snakken udenom, skal vi godt nok lede længe efter.

Taler vi om konkurs? Taler vi om at indblande politiet? Hvad f..... taler vi om?

Få så lagt kortene frem på bordet, så vi menige medlemmer kan se, hvad det er der ikke tåler dagens lys.

mvh Jørgen Røhl

Reply
 

Ja det er måske ikke mig der skal fortælle lidt om hvad der foregår, men jeg prøver alligevel, da jeg har været med til det ekstrarordinære repræsentantskabsmøde og Midtvejsmøde i søndags.

Nej forbundet er ikke ved at gå konkurs, men har en fin økonomi, dog skal vi måske se lidt på nogle udgifter, hvis medlemstallet fortsat dykker lidt.

Vi blev i repræsentantskabet orienteret om, at der har været en del uoverensstemmelser i HB gennem nogen tid med hensyn til ledelsesstil interne i HB og med hensyn til samarbejdet med sekretariatet. For mig at se tjener det ikke noget godt formål at komme nærmere ind på disse uoverensstemmelser, da det kun vil skabe endnu mere splid.

Forbundet kører stort set videre efter de retningslinjer der har været gældende hidtil, men med en noget anden ledelsesstil (som jeg hører det).

HB er stadig fra sidste ordinære repmøde bemyndiget til 7 medlemmer, men kører lige nu videre med 5 med ret at supplere op indtil næste ordinære repmøde. Ole Vinberg er ny formand og Sus Vang ny næstformand, mens Helle Simon Elbro og Hans Ringstrøm trak sig sidst i oktober.

Reply