Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Debatforum

Forum » Debat » RE: Spillernes placering

RE: Spillernes placering

E-mail notifications
 
 

Vi har en spiller I klubben, som mener han i løbet af en spilledag kan skifte position, idet han, når parret er nord/syd sidder syd, og når de sidder øst/vest sætter han sig som øst. Jeg har sagt, at han ikke må skifte verdenshjørne, og har vist ham §5, men han mener ikke, han skifter verdenshjørne. Har han ret? Og hvis jeg har ret, vil jeg gerne kunne forklare ham det. Jeg håber, I kan hjælpe.

Reply

Replies

 
 
 

Jo, han skifter verdenshjørne, og hans fremgangsmåde er i modstrid med bridgelovenes §5A. Han tager fejl, og det må du blot sige til ham, at sådan er det altså. Meget anden forklaring end dette er der ikke rigtigt, at du kan give ham.

Noget andet er, at spillerne ved en fælles fejl kan have lagt kortmappen omvendt, så øst tager og ser vests kort osv. Så må de spille DETTE spil færdigt således og spille resten af rundens spil med det rette verdenshjørne.

Du kunne også vælge at trække på skuldrene og lade parret sætte sig N eller S samt Ø eller V som de vil.

Reply
 

Min læsning af § 5A er følgende:

Hvis et par skal sidde NS i 1. runde, så vælger spillerne i den runde, hvilken spiller der sidder hhv. Nord og Syd i resten af sektionen.

Når parret i 2. runde skal sidde ØV, så vælger de i den runde hvilken spiller der sidder hhv. Øst og Vest i resten af sektionen.

Det er IKKE indbygget i § 5A at en spiller, som sidder Syd også skal sidde Vest. Det kan til gengæld fastsættes i turneringslederens anvisninger jf. § 5B. Jeg kan dog ikke huske at jeg nogensinde har mødt en TL (inkl. mig selv) som eksplicit har lavet en sammenkædning mellem disse to placeringer.

Reply
 

Jeg er grundlæggende enig med Torsten i denne sag.

I en sen runde kan ØV uforarende komme til at sætte sig VØ, hvorefter spillerne ser de hænder der ligger ud for dem. Hvis jeg bliver tilkaldt, vil jeg uden problemer sige "spil videre som I sidder; resultatet tæller". Det er formelt § 16D2a. Det er også sund fornuft.

Reply
 

Så lige en kort kommentar/spørgsmål:

Når det en regel, der i praksis bliver håndteret som om det ikke er en regel, skal det så fortsætte med at være en regel?

Reply
 

Men Jan, hvad enten Nord skal sætte sig Øst i resten af sektionen jf. §5A eller godt må sætte sig Vest, eller parret måske midt i en sektion finder på med vilje at bytte om, er der jo en lovparagraf. Personligt ville jeg som sagt trække på skuldrene, fordi det vitterligt ikke har en reel betydning så længe de sidder på den rigtige led, og det kan du og jeg tænke, men vi kan ikke lave om på den del af lovene, der står i den lilla lovbog. De er internationale og gælder med præcist samme formulering også i Polen og Zimbabwe.

Reply
 

.

Reply