Debatforum

Fremtidens bridge – Bridgens fremtid

Hej alle

 

Grunden til at denne længere tirade kommer netop nu, er at argumentere imod et forslag der skal til afstemning på repræsentantskabsmødet, nemlig at DM Åben par skal tilbage på Bridgefestivalen. Hvis du ikke gider læse det hele, så scroll ned til overskriften: Konkrete forslag

 

Jeg vil dele nogle af mine tanker om hvordan bridge skal se ud i fremtiden. De ting jeg skriver kan måske se lidt firkantede ud, men det er mere ment som et idékatalog og et oplæg til konstruktiv debat.
 

Jeg vil også indledningsvis nævne, at mine forslag herunder ikke alle steder er det jeg helst selv vil, men som sagt et oplæg. Fx kommer jeg med nogle forslag til at ændre divisionsstrukturen. Jeg er selv pt. 100% tilfreds med den nuværende struktur, men jeg er ikke sikker på det er det bedste for bridgens fremtid.
 

Ny formand og ny direktør

 

Det har igennem mange år været mit indtryk at DBf så bridge (både DBf og bridge i almindelighed) som en synkende skude og gjorde sit bedste for at få den til at synke langsomst muligt. Det har de sikkert gjort fint. Sådan ser det i hvert fald ud fra min position

 

Jeg håber dog på et (lille) paradigmeskift, så tilgangen kan ændres til ”Hvordan forhindrer vi skuden i at synke?

 

Hvad kan vi gøre

 

For at få noget inspiration har jeg kikket på tre andre tankesportsgrene, der alle har fået re-branded sig selv indenfor en årrække der leder op til nu.
 

Der er tale om Backgammon, Poker og Skak.
 

Store forskelle

 

Alle tre tankesportsgrene har en stor fordel i forhold til Bridge: Det tager under en uge at lære. Det kan vi næppe nogensinde opnå, selvom skolebridge, minibridge mv. gør en god indsats.
 

Men der er også en stor forskel, som vi kan gøre noget ved; de andre tre tankesportsgrene bliver set som et konkurrence-spil, mens bridge mere bliver set som en social selskabsleg. Jeg kan forestille mig at nogle allerede nu vil mene jeg er helt galt afmarcheret, men jeg håber I vil læse videre.
 

Jeg vil nu give mit perspektiv på de tre tankesportsgrene, og hvad vi kan lade os inspirere af i bridge. Jeg er ikke ekspert i nogen af de tre spil, så jeg vil betragte korrektioner som et positivt bidrag til den konstruktive debat.

 

Backgammon

Indtil starten af 90'erne (ca.) var backgammon et spil de færreste kendte til. De der kendte det, havde ofte blot spillet det på en cafe i Tyrkiet. Spillet fik dog langsomt fodfæste i Europa og en masse matematikere kastede sig over det. Dette medførte at ”teorien” om hvad det vil sige at spille godt backgammon ændrede sig. Tidligere var der simple huskeregler for, hvordan man undgik at ”blive til grin” når man spillede Backgammon, og spillet var i højere grad et tilfældighedsspil. Matematikere brugte sandsynlighedsberegninger og ændrede forståelsen af spillet. Man skulle spille langt mere risikobetonet end man tidligere troede. Og spillet var mere kompliceret end man tidligere troede. Det mere livlige, risikobetonede spil faldt sammen med en meget stor stigning af antallet af seriøse konkurrence-spillere. Spillet var gået fra at være en social selskabsleg til at være et seriøst konkurrence-spil. Et opgør med vanetænkning havde fundet sted.
 

Hvis man ser på hvordan backgammonkampe i de bedste rækker afholdes, så er det fire spillere fra et hold der møder fire spillere fra et andet hold. Hver spiller spiller en match mod en tilfældig modstander fra det andet hold. (En kamp kan således ende 4-0, 3-1, 2-2, 1-3 eller 0-4). Men et backgammon hold kan bestå af mange spillere, 10 er ikke usædvanligt.
 

Poker

 

I poker skete der det samme som i backgammon, dog med ca. 5 års forsinkelse. I midten af 90'erne var pokerens hjemland USA, og ville man have en teoribog om poker, var den skrevet af en amerikansk forfatter. Læste man i disse bøger, var en af de ting der gik igen, at det var vigtigt kun at spille de bedste kort og i langt de fleste tilfælde blot passe/smide sine kort. Igen noget der minder om en selskabsleg; en god pokerspiller skal være god til at sidde og kede sig, og ikke stikke ud fra fastsatte normer.
 

Men her skete der det samme; yngre spillere kikkede matematikken efter i sømmene, og fandt nye måder at spille kortene på, der rokkede lidt ved de etablerede dogmer. Men den store forskel kom, da turneringspoker fik vind i sejlene. Der var ingen der gad at se verdens tre bedste spillere passe deres hænder ud i timevis i almindeligt pengespil. Men i turneringspoker, hvor begrænset tid var en faktor, ændrede spillets natur sig. Nu kunne man ikke bare sidde og vente på de gode kort; man var nødt til at spille de kort man fik, og det krævede større dygtighed og gav derfor et mere interessant spil.
 

Overgangen fra at pengespil blev betragtet som rigtig ”poker” til at turneringspoker blev det, var et opgør med vanetænkning.
 

Skak

 

Turneringsskak lignede sig selv igennem mange årtier. På højeste niveau spillede en masse stjerner om retten til at udfordre den siddende verdensmester. Det skete så med års mellemrum at verdensmesteren blev udfordret. Nogen gang hver fjerde år, andre gange hvert tredje eller hvert andet. Skak forsøgte, med en vis succes, at følge med tiden, ved at afkorte partierne, så de højst kunne tage 5-6 timer. Tidligere kunne det vare først 5-6 timer (tror jeg nok), hvorefter der var det der hed ”Hængeparti”, hvilket betød at spillet blev afbrudt og først genoptaget dagen efter. Og nogle slå-ud-turneringer kunne vare en evighed, fordi spillerne spillede remis, remis og remis.
 

For ca. 5 år siden begyndte en del skakspillere, heriblandt verdensmesteren Magnus Carlsen, at arbejde for at skak skulle spilles på en anden og mere interessant måde. Og det er lykkedes. Nu bliver slå ud kampe afgjort hurtige, først ved forkortet spilletid og til sidst ved at parti kaldet ”Armageddon”. Og der spilles turneringer i andre former for skak end den klassiske; ½-timespartier, og to hurtigere former for lynskak. Der spilles sågar en ny variant kaldet ”Fischer-Random” eller ”Chess960”. Her bliver alle officerer inden start anbragt på et tilfældigt sted på bagerste linje (enkelte opstillinger er dog ikke mulige, og der re-randomiseres.) Denne form for skak blev opfundet slutningen af 90'erne og er, som ½-times skak og lynvarianterne, i mange år blevet set som lidt mere useriøse versioner af skak. Men anført af Magnus Carlsen, der fx ikke længere forsøger at bliver verdensmester fordi det er for kedeligt, er disse varianter vokset i popularitet. Og dette har været sammenfaldende med at skak generelt er vokset i popularitet.
 

Her har været et opgør med vanetænkning.
 

Men hvad med bridge

 

Bridge som social selskabsleg
 

Jeg slyngede tidligere ud, at bridge mere blev betragtet som en social selskabsleg end et konkurrencespil. Det er et stort udsagn, og jeg kan ikke argumentere så godt for det som jeg burde Jeg vil dog prøve, men derudover også opfordre læserne/debattørerne til at tænke en ekstra gang over, om jeg mon kunne have en pointe.
 

Selv i divisionsturneringen mener jeg at se enkelte tegn på at bridge bliver set som selskabsleg. Der bliver hygget en del, og ofte møder spillerne ind uden at være forberedte på modstandernes system. Og skulle modstanderne spille et usædvanligt system, bliver det betragtet som et irritationsmoment, og selvom systemet er af den type der ville være lovligt i selv parturneringer.
 

Og ser man på den bredden i bridge, synes jeg det er ret tydeligt; bridge er noget man hygger sig med, ikke en seriøs konkurrence.
 

Skal vi så tage hyggen ud af bridge?

 

Bestemt ikke. Der skal være plads til hyggebridge og der skal være plads til seriøs bridge. Vi skal bare have lavet et skarpere og tydeligere skel. Det er der i de tre tankesportstgrene jeg nævner ovenfor.
 

Et opgør med vanetænkning

 

Det er næppe nogen overraskelse, at jeg nu vil argumentere for et opgør med vanetænkning.
 

Vi skal på en eller anden måde have gjort bridge mere attraktivt.



Jeg vil komme med nogle konkrete forslag. Skulle det ske at forslagene bliver udsat for hån, spot og latterliggørelse, men at der samtidig sker det, at andre forslag ser dagens lys, har det været umagen værd at skrive dette opslag.
 

Konkrete forslag

 

De to ”store” mesterskaber i bridge; Divisions-turneringen/-pyramiden og DM Åben par, skal være seriøse, men også populære og tilgængelige turneringer.
 

DM Åben par hører ikke til på bridgefestivalen

 

Festivalen er fin, jeg kommer der med glæde hvert år, men det er en festival, hvor der er meget fokus på det sociale, hvilket modvirker ønsket om at brande bridge som et konkurrencespil. Der er ingen af de tre andre tankesportsgrene jeg har nævnt ovenfor, der blander deres mest seriøse eller næstmes seriøse mesterskab sammen med en festival. Og de har alle festivaler, selvom navnene til tider er anderledes.
 

Så bibehold denne beslutning fra HB:



https://www2.bridge.dk/Default.aspx?ID=2714

 

Lad være med at stemme DM Åben Par tilbage på Bridgefestivalen

 

Ændringer i divisionsturneringen

 

Jeg foreslår en omfattende ændring i divisionsturneringen

• Turneringen ændres fra 4 weekender til 5 weekender (6-16-16/16 eller 16-16-16/16)

• Den bedste række spiller ikke i de samme weekender som de andre rækker

• Der kan være 8 spillere på et hold frem for 6

6-16-16/16 betyder en elitedivision med 6 hold, en 2. division med 16 hold og to 3. divisioner med hver 16 hold

16-16-16/16 betyder en 1. division med 16 hold, en 2. division med 16 hold og to 3. divisioner med hver 16 hold.

 

Jeg er mest tilhænger af den øverste model, men begge modeller vil have følgende fordele

• Med øget op og nedrykning (i hvert fald i de lavere divisioner) bliver det dels nemmere for ”nye stjerner” men også ”nye-knap-så-meget stjerner” at rykke op i divisionerne, dels bliver ”katastrofen” ved at rykke ned mindre.

• Når den øverste række ikke spiller samme weekender som de andre, bliver der frigjort kompetente TL'er og Rama-kommentatorer.

• Spillere der gerne vi spille mere seriøs/divisions bridge, kan nu spille flere spil.

• Med mulighed for 8 spillere på hvert hold, er det realistisk at par der kun vil spille to weekender seriøs/divisions bridge (Eller ikke kan om lørdagen, eller arbejdsmæssige eller familiære forpligtelser) stadig kan finde mening med at spille divisionsbridge

Jeg har tidligere, både officielt og i samtaler med andre bridgespillere, fremført dette forslag. Jeg har ofte hørte disse to argumenter imod det

1. 8 spillere på et hold er for mange. Dette ser jeg som ren vanetænkning. Det må man sætte sig ud over.

2. Divisionerne bliver ujævne, når de bliver større. Om dette er sandt er et åbent spørgsmål. Som det er pt. sker det jævnligt at divisionerne er retujævne. Jeg vil påstå at der er en del vanetænkning i modstanden; ”Jeg er 2. divissionspiller, det vil jeg gerne blive ved med at være.”

3. Der er allerede mange bridge-weekender i kalenderen, så der er ikke plads til en mere. En rimelig indvending. Mit modargument er, at divisionspyramiden er Dbf's flagskib og derfor skal have førsteprioritet. Så må man nedprioritere noget andet

Der bruges ressourcer på BBO-transmissioner, derunder kommentatorer

 

Som jeg ser det er BBO en god platform og alt det tekniske omkring transmissionerne er sat i fornuftige rammer. (At teknikken til tider svigter er ikke indenfor rammerne af min dagsorden.

 

Men der skal gøres en indsats for at forbedre kvaliteten af kommentering. Dette betyder ikke at de nuværende kommentatorer ikke er gode nok. Men fokus skal ændres. Mit konkrete forslag:
 

Når en (hold)-turnering kommenteres, skal der være hhv. et bord for avancerede spillere og et for knap så avancerede spillere. Bordet med de mindst indviklede systemer bliver bordet for knap så avancerede spillere. På bordet for avancerede spillere køres der videre som på nuværende tidspunkt. På bordet for knap så avancerede spillere, skal kommentatorerne være meget mere opmærksomme på at forklare grundprincipperne i spillet, fx hvorfor man dækker, eller ikke dækker, en honnør, hvorfor man støtter makker på 5hp når det egentlig kræver 6 og alle den slags simple ting.
 

Formidling i Dansk Bridge

 

Der kørte på et tidspunkt en serie i Dansk Bridge der hed ”Masterclass”. Tanken bag denne serie skal implementeres, selvom den måske ikke fra start af er den der får den bedste bedømmelse af læserne (flest klik). Se det som en investering i fremtiden.
 

Differentierede regler for usædvanlige systemer

 

I dag er reglerne for hvilke meldinger og systemer der er tilladt i turneringer de samme for alle turneringer. Jeg finder det ikke rimeligt, at der skal tages samme hensyn til par der vil spille om DM Åben par, som til andet-årskursister der vil spille et åbent hus. Det hører ikke hjemme i en seriøs tankesportskonkurrence.
 

Forestil jer unge mennesker der er nye i Bridge, og gerne vil spille med at en indmelding 1sp viser 15+ jævne får at vide at det er en ulovlig aftale.
 

Differentier reglerne.