Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Debatforum

Forum » Debat » Proprietæren og dyrlægen.

Proprietæren og dyrlægen.

E-mail notifications
 
 

Jeg ved ikke om dette er det rette forrum; men jeg sidder her med åben mund og polypper og undres såre, so here goes.

Jeg har just set, at min klub tilbyder ny-begynderundervisning over 15 aftener i efteråret - herligt!
Men så ser jeg tillige, at 'adgangsbilletten' er 1800 DKK for eventen - attenhundrede kroner, mine damer og herrer.

Tror man virkelig, dette er vejen frem mod flere deltagere i vores sport?

Er den slags priser ikke en en kraftig barriere mod at lokke interesserede indenfor?
Sender den slags priser ikke endnu et signal om, at bridge er en elitær rigmandsfornøjelse?
Var det ikke netop (som i NETOP) stedet, hvor vi skulle reklamere og skabe begejstringen?

[ jaja, jeg ved, at de skal have nogle bøger og fotokopier. Men dem kan man sateme få mange af for 1800 kr. ]

Ahh, så fik jeg luft :)
kh Bio




 

Reply

Replies

 
 
 

Hej Bio.

 

 

Jeg tror ikke det som sådan er det rette forum til at diskutere Aarhus Bridgeklubs undervisningspriser, men måske et relevant forum for den generelle diskussion. Vi kan dog ikke klandre Danmarks Bridgeforbund for dette, de har ikke været med inde over.

 

Jeg er selv medlem af bestyrelsen i AaBK, så nu svarer jeg ud fra hvad jeg tænker, og jeg er ALTID åben for input.

  • Vi udbyder undervisning med betalte undervisere som sikrer en høj kvalitet og giver mulighed for at folk der brænder for faget kan have det som en indtægtskilde.
  • Vi udbyder også et begynderhold af 12 gange til 1440 kroner til efteråret
  • I nærområdet er der andre bridgeundervisningstilbud som er billigere - hvis folk ikke har råd har de stadig mulighed for at lære at spille bridge
  • Til efteråret kommer vi til at udbyde et gratis undervisningshold for unge (officielt 10-30 år, men vi beder ikke om ID), og vi laver i øvrigt virkelig meget ungdomsarbejde i forhold til hvad der har været standarden de seneste år. Skriv hvis du vil høre mere. 
  • Vi har ikke budgetteret med at kunne have underskud på undervisning, men dette er jeg personligt fortaler for at gøre i fremtiden. I år kom der ingen forslag inden generalforsamlingen fra klubbens medlemmer, men de er yderst velkomne. Alle er også velkomne til at stille op. Eller i øvrigt snakke med os/skrive til os. Vores fælles mail er aabk@aarhusbridgeklub.dk
 
Som forslag til Danmarks Bridgeforbund kunne man måske tage med, at man kunne lave en samlet strategi for den uundværlige begynderbridgeundervisning. Jeg hjælper gerne, og jeg lytter også gerne til hvad end der måtte blive foreslået. Jeg tror at alle bridgeklubber i Danmark gerne vil have hjælp til at få flere medlemmer.
 
 
 
Kh. Line (vengtaasti@gmail.com)

 

 

 

Reply
 

Helt enig Bio, helt hen i vejret og svært/umuligt at få mange kursister med de priser. Husk lige at hverve nye medlemer er god økonomi i mange år. Jeg kan lige gøre opmærksom på Hjørring Bridgeklub som på ganske kort tid er blevet den 3. eller 4. største bridgeklub i DK, de tager 500 kr alt inklusiv.

 

Mit forslag til jer i Aarhus Bridgeklub er at prøve med en særpris feks.150-200 kr og se havd det resulterer i. Man kan eksponere undervisningen feks. via Deal.dk, de tager 30 kr pr kursist der køber et bevis, hvis jeg husker ret. Via deal kan man jo evt købe/give et tilbud til venner m.m. og dermed få en fælles interesse.  

Reply
 

Til intereseerede!

 

Desværre har vi endu engang en diskussion, der har afsæt i, at bare det er så billigt som muligt, så er det godt....

Med udgangspunkt i de kr. 1800,- svarer det til en pris på kr.120,- for en aften- altså billigere end en biografbillet i Københavns-området og ca. præcist hvad den koster i Svendborg. Og det er ikke kun 1,5 timer men 3 timer? Ingen kan vel påstå, at det en vanvittig høj pris og 3 timers hyggelig aktivitet? Kr. 40,- i timen? Og hvis man  har kvalificerede undervisere, som stiller sig gratis til rådighed en aften om ugen, er det jo superfint. Det er foreningsarbejde,  som vi i Danmark er så gode til. Var selv formand for en fiskeklub i 10 år, hvor jeg bruge mange timer om ugen, og hyggede mig med det, selvom alt var ulønnet.

Jeg drev selv en professionel bridgeskole i Glostrup i 15 år, hvor der blev undervist på 4 niveauer: Begyndere, letøvede, træningsklubber og turneringsklubber indledende med 30. minutters undervisning. Jeg har ikke tal på mængden af kursister, som vi gennem årene fik fra små foreningskluber, hvor de  ligesom var gået i stå. Det var ubegribeligt, så lidt de kunne efter 1-2 sæsoners undervisning af en instruktør, som ikke vidste, hvad det gik ud på...

Med det vender jeg tilbage til Lines beskrivelse af, hvorfor ting koster penge og vigtigheden af at opretholde  et kvalitetesniveau- for bridgens skyld!

Men fordi der er klubber, som har en kapacitet til at udføre og planlægge et ordentlig undervisningforløb for "en skål ris", eller mindre, er det jo ikke "tyveri" at tage kr. 120,- for 3 skønne timer med bridge. Og uden at genere nogen, er der alt andet lige en kæmpe forskel på det niveau, som de enkelte instruktører har. Grundlæggende finder man nok de dygtigste bland dem, som lever af det, og det er vel ikke overraskende, at det er de dyreste steder at gå. Man får, hvad man betaler for, som med alt muligt i livet. Men jeg synes, at det er rart, hvis bridgen bare indeholder en vis grad af kvalitetsniveau.

Mvh

Christian Reinholdt

 

Reply
 

Kære Bio

Jeg tjekkede hvad et efterårskursus på Folkeuniversitetet koster. Du får 6 gange filosofi/arkitektur/whatever á 90 minutter pr. gang for kr. 840,- Det er således en del billigere at lære bridge i Aarhus Bridgeklub (og noget sjovere...). I så fald må Folkeuniversitetet jo være et endnu vildere elitært rigmandsprojekt - og det er det IKKE.

Om 1.800 er dyrt afhænger ikke af beløbet, men af hvad du får for dine penge. Hvis du får en højt kvalificeret underviser og mange timers lærdom er det faktisk (for) billigt! 

At lokke nye spillere ind i bridgeklubberne afhænger mere af markedsføring og om produktet virker tillokkende, end om det koster 500,- mere eller mindre. Det er ikke noget jeg finder på, bare kig priserne på de produkter vi konkurrerer med om "forbrugernes gunst" (fx. aftenskoler/Folkeuniversitet/højskoler mm). Du har ret i, at de kan få mange bøger og fotokopier for 1.800... men det de virkelig behøver er en instruktør der kan lære dem noget og holde dem til ilden. Her opstår et problem, for næsten ingen professionelle arbejder gratis. Kvaliteten af underviseren er oftest proportional med timelønnen.

Det allervigtigste er jo, at de får en fed oplevelse, så de går ud og fortæller vidt og bredt om dette dejlige spil. Tre gabende kedelige timer duer ikke, uanset om de er gratis.

Reply
 

hvorfor er det lige at der sættes lighedstegn med at billig er dårlig undervisning?  

Reply
 

Om 1800 for et bridge kursus er mange penge, kan der sikkert være flere meninger om. Ting koster oftest det man kan få for dem!

 

øvrigt sjovt at se hvordan det oprindelige indlæg i den grad har kunnet få flere af de, der lever af bridge op af stolen 😅 

Kvaliteten af underviseren er oftest proportional med timelønnen” er godt nok noget af en påstand, som umiddelbart savner belæg! Man fornemmer næsten, at de, der frivilligt underviser ude i klubberne, er “skrubrækkere”, der ikke ved hvad de har med at gøre 😅 

 

Jeg synes, at det er fint, at der er nogle, der gerne vil leve af bridge - og så koster deres ydelser selvfølgelig. Men det er vel også godt nok, hvis der er et marked for det.

Det er generelt ikke let at leve af noget, der startede som en hobby. Spørg bare enhver ski-instruktør, kajakinstruktør, musiker eller skuespiller. 

 

For en del klubber handler det om at tiltrække tilstrækkeligt mange nye medlemmer, og så er et højt indgangsgebyr ikke nødvendigvis vejen frem. 

Har man kvalificerede frivillige, der synes, at det er interessant at køre et enkelt kursus, så vælger mange klubber det. Og har man ikke kvalificerede frivillige, så må man jo betale.

I min klub koster et begynder kursus almindelig kontingent! For klubben handler det om, at sænke barren i forhold til at starte med bridge - og forhåbentlig fortsætte i klubben efterfølgende.

 

Uden undervisningshold, så dør de fleste klubber på et tidspunkt

 
Reply
 

Til Kim og Stephan!

Lader ikke til, at I læser, hvad jeg skriver:

Citat: "Og hvis man  har kvalificerede undervisere, som stiller sig gratis til rådighed en aften om ugen, er det jo superfint. Det er foreningsarbejde,  som vi i Danmark er så gode til"  

Her skriver jeg jo netop, at hvis der er egnede kræfter i klubben, som kan og vil levere denne udelse, er det jo superfint.

Og:

Det var ubegribeligt, så lidt de kunne efter 1-2 sæsoners undervisning af en instruktør, som ikke vidste, hvad det gik ud på...

Denne  udtalelse er jo evidensbaseret, da det var, hvad vi erfarede adskillige gange, når vi fik nogle elever, som havde fået undervisning af en selvbestaltet bridgelærer.

 

"Grundlæggende finder man nok de dygtigste lærere blandt dem, som lever af det, og det er vel ikke overraskende, at det er de dyreste steder at gå. Man får, hvad man betaler for, som med alt muligt i livet. Men jeg synes, at det er rart, hvis bridgen bare indeholder en vis grad af kvalitetsniveau"

 

Det handler ganske simpelthen om, at når en indtruktør arbejder fuldtids med sit erhverv, er det vel ikke overraskende, at vedkommende får en erfaring på et helt andet niveau en en lokal instruktør, som gør det en gang om ugen.

 

Men vi kan hurtigt blive enige om, at der skal udbydes undervisning af begyndere, så mange steder som muligt. Som medlem af Bridgefondes bestyrelse, er dette præcis en af vores kæpheste: Vi støtter MEGET gerne projekter, der har det formål for øje at udklække nye bridgespillere. Og jeg vil tro at 90% af de midler, som Bridgefonden uddeler, er når der søges tilskud til noget der honorer undetrvisning ef begyndere.

 

Derfor synes jeg også, at det er ærgeligt, at det kommer til at handle om, "hvor pisse dyrt eller billigt" det er forskellige steder. Lad os i stedet bakke op om alt den undervisning, der kan etableres, men I mine øjne gerne med et kvalitetsniveau, som bridgen kan være bekendt.

 

Jeg var i en årrække sensor for Bridgelærereksamen, og der oplevede jeg desværre, at kravene til at bestå  eksamen var alt for små. Det var helt utroligt så mange  der slap igennem nåleøjet uden at være i nærheden af at kunne grundsystemet. Mange af dem der nu stod med en bridgelærereksamen i hånden, følte sig så usikre på stoffet, at de ikke turde undervise alligevel. Så er  vi jo ikke noget nogen vegne. Derfor blev kravene de følgende år skærpet, så de der faktisk blev udklækket også brugte den.

 

Så mit opråb er: Få uddannet nogle flere autoriserede bridgelærere, så vi kan få udbygget kendskabet til det fantastiske spil, men af nogle der ved, hvad de taler om.

 

Mvh

Christian

 

 

Reply
 

Hej Bio

Jeg syntes på ingen måde at, dette er det rette forum, but anyway, nu du har startet tråden.

1: Lad os starte med at slå fast at du er tidligere formand for Århus BK og jeg efterfulgte dig. Og dermed også tidligere formand,. ligesom jeg er mangeårig underviser i Århus BK

 

2: Det rette forum må være klubbens generalforsamling. Jeg deltager hvert år, men har desværre ikke set dig i mange år. Her vedtages prisen på grisen. Således var det også da jeg var formand, samt da du selv var formand. dette kan ikke komme bag på dig.

3: Da jeg blev formand, var der et samarbejde med FOF vedrørende bridgeundervisning. det eksisterede også da du var formand. Det har været et glimrende samarbejde, hvor man har nået ud til mange mennesker. Det er muligt at tiden er løbet fra et samarbejde med FOF, og man kan nå flere på andre måder. For 2 år siden prøvede vi FB reklamer i samarbejde med DBF. Århus BK lavede en lille rundspørge, for at hører hvor deltagerne havde hørt om det kursus de var tilmeldt. Ingen havde set det på FB, og det var spild af penge det år.

 

4: Når man kører det gennem FOF, får underviserne løn af FOF, og der er strikket en økonomi sammen, som selvfølgelig afhænger af antal deltagere, ved mange deltagere får Århus BK en check, ved få en regning. Antallet af deltagere er meget svingende. Typisk mellem 8 og 30 på de 2 hold. Nogle år er aftenholdet størst andre år eftermiddagsholdet. Der er ikke kommunalt tilskud til bridgeundervisning gennem FOF, og derfor er prisen den samme som andre tilsvarende undervisningshold hos FOF. Der arbejdes på at Århus BK kan blive godkendt, som folkeoplysning (moms sagen var måske slet ikke så dum :))

 

5: Stephan: Hvis vi skulle tage alm. kontingent, ville prisen være højere. Man kan ikke spille bridge i Århus BK for 1400-1800 kr

 

.

6: Jeg tror ikke prisen er afgørende, hvis produktet er i orden. Det findes mange udbydere af bridgeundervisning i Århus, og priserne er meget forskellige. Her er en helt alm. sund konkurrence mellem de mange udbydere. Der er stor efterspørgsel på vores en dags undervisningsdage, hvor det koster 300 kr at deltage en enkelt dag

 

 

Mvh

Lars Peter Damgaard

Reply