Debatforum

Hej Kim,

Det er jeg slet ikke enig i. Fidusen i pokalen er jo netop, at man kommer ud og møder andre modstandere end dem, man jævnligt render ind i i egne klubber, distrikter og kredse.

Nej miseren kommer nok nærmere fra det forhold, at nye spillere ikke aner hvad en holdturnering er. De opdrages til parturnering i de store bridgecentres kuvøser.

Mange klubber kan tale med om, at medlemmerne mener, at holdturneringer kun er for eliten

Det burde jo være omvendt, thi denne jagen efter de ekstra 10 parpoint i sanskontrakter eller det gyldne overtræk er sandelig ikke en nem sag for begyndere. I holdspil gælder det derimod som bekendt om at melde den korrekte kontrakt og vinde den.

At nogen klubber så går i den anden grøft og nærmest tvinger medlemmerne til at spille hold, hvor man sætter et godt parturneringspar sammen med et par fra en lavere række, er jo helt hen i vejret :). Det gælder jo om, at man skal opleve glæden ved holdspil, og den får man kun, når alle fire spillere er på lige fod og har nogle hyggelige stunder ved opgørelsen mv.

Er denne hygge etableret, så kommer også lysten til at drage ud og møde helt fremmede hold i andre egne af dette kleine land.

Men jeg ved da godt, at der er dobbelt så langt fra Jylland til Sjælland som omvendt :)

Så frem for at devaluere pokalen med mere regional opdeling burde fokus rettes mod at promovere holdspillet.

PS. Hos os (10 borde) har vi indført fri holddannelse. De fire hold med laveste samlede handicap spiller indbyrdes, medens 6 hold spiller monrad. Det har skabt den rigtige holdånd, hvor de svage hold samtidigt bliver fri for at møde "hajerne".

mvh Peter Møller Nielsen

Hej Peter

Jeg er helt enig i at holdbridge er at fortrække fremfor parturneringer. Jeg er også enig at holdbridge fravælges i mange klubber og derfor skal DBf, distrikterne og klubberne opprioritere omkring dette. En ide kunne være at gøre turneringsbridge gratis for de enkelte deltagere(må så finanseres på anden måde evt. over kontingentet). Dette prøvede vi i Nordjylland og det gav en meget stor fremgang i antallet af deltagere i distriktets turneringer.

Når du henviser til at man i pokalturneringen skal møde andre end dem man jævnlig render ind i i lokalområdet, er du desværre nok forkert på den. Disse spillerer er allerede en del af gamet og kender fint til holdturneringsbridge. De har altså fravalgt pokalturneringen af andre grunde eksv. transporttid.

kim nielsen

Hej Kim,

Nu håber jeg ikke, at dette svar også kommer i 3 eksemplarer !

Undskyld, jeg gjorde den sædvanlige fejl at blande flere budskaber sammen i samme svar.

Pkt. 1. Hvordan fremmer vi holdbridgen på alle niveauer ? Der er vi helt enige om behovet. Som nævnt tror jeg, at indsatsen bør starte allerede på undervisningsniveauet. Måske den nye direktør har/får ideer i den retning ? Jeg er meget imponeret over distrikt Nordjyllands initiativer m.h.t. turneringsindskud mv.

Pkt. 2. Flere regionale runder i pokalen ?. Der bliver vi nok slet ikke enige. Jeg vil gå så langt og sige, at jeg ikke gider spille mod "tordenskjolds soldater" i pokalen. - Så vild er jeg ikke for at få guldpoint. - Selv en tur til Bornholm foretager vi med fornøjelse - ikke mindst i beragtning af den gæstfrihed, man møder derovre :)

mvh Peter 

Synes diskussionen er meget interessant og vigtig, Når Peter skriver "at der er dobbelt så langt fra Jylland til Sjælland som omvendt", så forplumrer det desværre debatten i et dødvandet Sjælland-Jylland traume.

Nej, lad Københavnere spille mod Næstvedianere (eller hvad der nu står på deres visitkort) indtil man når mindst 5.runde - og man vil stadigt møde ukendte modstandere. Det vil nok stadigt være ligeså eksotisk som at møde Esbjergensere - men dog spare en lang køretur. Tror det er det Kim mener - det er i hvert fald min mening,

Jeg tror det allerstørste problem er at der generelt ikke er nok promovering af Pokalturneringen. DBF centralt mener kun den bliver interessant når man når til de sidste runder hvor VIP-spillerne træder ind (se bare omtalen (rettere manglen på omtale) i vores blad)- Derudover har hjemmesiden en yderst dårlig brugervenlighed, og reklamen og informationen til bredden i dansk bridge kunne ligge på spidsen af en synål.

Hvordan kan man dog forvente at Pokalturneringen kan tiltrække flere spillere på den baggrund?

Det sørgelige er at det kræver så lidt at ændre i praksis, men at det ikke sker.

Spørgsmålet er hvem der har interessen i at ændre noget - eller i ikke at ændre noget?

Hej Søren,

Beklager bemærkningen om afstandene i Danmark. Jeg tænkte nok den kunne forplumre diskussionen (den lille smiley virkede åbenbart ikke).

For en god ordens skyld kommer jeg ikke fra København (medmindre du mener, at alle øst for Storebælt er kjøvenhavnere - smiley igen). Vi bor i vandkantsdanmark i Odsherred. Desuagtet er det ikke særligt eksotisk at møde andre hold herovre fra "djævleøen".

Vi tager gerne en tre-fire timers tur til de mere centrale dele af landet. Lidt surt var det dog, da vi for et par år siden tog en tur til Ålborg for at tabe til et hold, der trak sig inden næste runde (hulk).

Men som tidligere antydet mangler der nok en generel fokus på holdspillet. Hvis begyndere fik en chance for at "se lyset", så kom en øget deltagelse i pokalen nok af sig selv. - Jeg husker med glæde, da vi som begyndere engang i 70'erne vandt en første rundes pokaltur til Odense. At vi tabte var ganske underordnet - det var en fed oplevelse uanset en lang tog- og færgetur.

PS. Jeg tror ikke, at det er nogen vej til promovering af holdspillet, at forbundet bringer større omtaler af pokalens indledende runder. Fokus bør i den sag i stedet rettes mod de mange underviseres og de store bridgecentres hang til parturneringer.

Peter

Hej Søren,

hvis jeg som Oddsing kun må møde hold fra Sjælland, Møn, Lolland, Falster, Amager vil der nok gå langt mellem mødet med nye mennasker (med mindre man får gjort holdbridgen meget mere populær). 

For en del år siden var der et "nærhedsprincip" i de første runder. Det betød at vi ofte trak et hold fra samme klub eller naboklubben. (Boede på det tidspunkt i Roskilde, hvor der pt er 12 bridgeklubber). Det var dræbende for min interesse for pokalen.

Lidt tranportfakts  pr bil  (ref. http://dk.afstand.org/

Ringkøbing - Ålborg 172 km   2t  16m

Nykøbing S - Nykøbing F 171 km   1t  53 m

Nykøbing S - Næstved 78 km  1t  26m

Nykøbing S - Fredericia 197km   2t  12 m

Hvis vi skal snakke "nærhed"  skal vi snakke transporttider eller km-afstande?   

Holdbridge/Pokalturnering!

På sin vis er det to debatter, der på en eller anden måde hænger sammen, men den starter ved holdbridge. 

Holdbridge:

Jeg har nu været med til at udklække flere end 1000 begyndere de sidste 25 år, og der har ikke være ét begynderhold, der ikke er blevet introduceret til holdbridge i flere omgange indenfor de første 2 sæsoner. Herunder den store forskel på hold og par og hvorfor, man sskal spille og tænke forskelligt. Dette både fordi at jeg finder turneringsformen spændende, mens også fordi at holdene i nogle tilfælde har været  så små, så når der har været afbud, har det givet mening af afvikle aftenens turnering som holdturnering.

Når man driver et center, eller for den sags skyld en almindelig bridgeklub med en enkelt flade, hvor folk betaler for at spille, er det vigtigt, at de ikke tvinges til at spille en turneringsform, som de ikke bryder sig om. Derfor har jeg altid ladet deltagerne selv bestemme, om de vil spille hold eller par. Det er stort set altid de mest erfarne, der vælger at spille hold. Dette gælder også, selvom turneringen er opdelt i styrke indelte rækker. Jeg har selvfølgelig spurgt ind til, hvorfor de ikke har lyst til at spille hold og er oftest blevet mødt med disse svar fra kritikerne:

- en ting er, at min makker skal forholde sig til mine fejl, men nu skal jeg også stå til regnskab overfor vores holdmakkere.

- synes, at det er ret kedeligt, når vi kun møder 2 andre par på en hel aften.

- hvem gider lige spille sammen med os, om hvem skal vi danne hold med?

Det er de tre "hoved-barrierer", som jeg har hørt gennem årene. For at lempe sidstnævnte, har vi både prøve at trække lod blandt alle, inddele i to styrke-puljer, hvor et hold består af et par fra hver pulje, der så spiller sammen og endelig også til 70ér stilen fra skolegården, hvor man selv vælger sine holdmakkere. Reultat: De to svageste par danner hold, der får det stockholmske blodbad til at lige en hudoverskrabning....

De to første udsagn er det nok lidt svært at gøre noget ved, da det er synspunkter. Dette på trods af, at de faktisk er blevet introduceret til holdturnering fra "barnsben", og i min optik,den  fineste form for bridge. Så når vi spiller hold i dag, er det blandt dem der gider, der så puljeinddeles, og der trækkes lod om makkere, så holdet består af et a og et b par. Men det er stadigvæk kun ca. 1/3 der gider at spille hold.

Men sagens kerne er jo hvorfor?

Peter Druedal og jeg kommer geografisk fra samme bridgehjørne i Danmark. Der var udelukkende foreningsklubber, en bestyrelse og de lagde et program. Og ja, man spillede jo  det, der blev dikteret. Valgfriheden er større i dag, og deltagerne på begynderholdene er også ældre, end de var i slutningen af 70´erne. De fleste der begynder i dag er tættere på pensonsalderen, end de var i gamle dage, og jeg er ikke sikker på,  at de gider at tvinges til at spille holdbridge, når de kommer for at hygge sig på dennugentlige klubaften, og faktisk ikke har lyst til det? Måske udbuddet af fritidsaktiviteter også er blevet mere mangfoldig, så man ikke behøver  deltage i den holdbridge, som man helst undværer?

Dette afspejles også i antal tilmeldte i Distriktets turneringer - langt, langt færre end i 80érne. 

Men det store spørgsmål er jo, hvordan vi får deltagerne til at få samme glæde ved holdspillet, hvis de ikke skal tvangsfodres med hold, som vi andre blev det i 70érne?

Chrisstian Reinholdt

Det undrer mig at det skulle være upopulært at spille holdturneringer. Jeg lærte bridge på et etårigt kursus, og turneringsformerne lærte jeg så i en lokal klub. Der var både par og hold. Der gik ikke lang tid inden jeg fandt frem til at jeg foretrækker hold som den mest retfærdige turneringsform. Jeg kan også godt lide par, men det irriterer mig at et enkelt stik kan udgøre forskellen mellem en top og en bund.

Hvad det med at stå til regnskab for holdmakkerne angår, så er der da få fornøjelser der overgår det at komme hen til to holdmakkere der hænger med skuffen og så fremlægge en stribe monsterresultater så det samlede regnskab bliver pænt. Så tager man det knap så tungt at det af og til er omvendt (eller at begge par taber stort).

Og det med kun at møde et par gennem længere tid er også kun en fordel for mig at se. Man spiller mod det samme system i længere tid, og er der et enkelt spil der går skævt, så er der flere bagefter hvor man kan rette op på det. I par er det knald eller fald.

Hej Christian

Hvem er Peter Druedal? Jeg har forgæves søgt efter navnet som medlem af DBF.

Jeg kender en Peter Druedahl, men han har aldrig spillet bridge.

mvh Gitte Druedahl

hej Søren

Nej jeg mente at der skulle laves nogle ´lokale´ heat af pokalturneringer og efterfølgende skulle vinderene så mødes i et poklalslutspil. Det hele styres centralt, men vi får kortere afstande.

kim