Kære Nis,
Jeg trækker gerne sætningen "Men fri da os andre for den slags tåbelige indlæg eller find dig en anden klub" tilbage.
Jeg syntes bare, at vi i det danske foreningssamfund alle burde have nok erfaringer til, at vi ved, at det første step er, at vi overvejer egne lokale muligheder, inden vi anmoder "højere magter" om at gribe ind !
Men måske burde vi - på den givne foranledning - alvorligt oveveje, hvordan vi får udryddet "dem og os"-syndromet.
Jeg ved godt, at nye medlemmer ofte føler, at de på en eller anden måde bliver set ned på. Hvad enten det er gennem placeringen i lokalet eller kriterierne for præmieuddeling eller andre ting.
I vores klub tilstræber vi som minimum at afholde alle-møder-alle turneringer i starten af sæsonen. De erfarne/gode spillere er så pligtige til at udvise "ikke-nedværdigende" opførsel.
Nogle klubber er forelskede i holdturneringer, hvor holdet sammensættes af et stærkt par og et ikke så stærkt par. Det er efter min mening helt forfejlet - ingen føler fornøjelse ved det. Det er kun med til at forstærke "dem og os" syndromet.
Hos os lader vi medlemmerne selv vælge holdmakkere. Så bruger vi holdenes samlede handicap til at sammensætte styrkeopdelte rækker.
Og så selvfølgelig samme præmier i alle rækker.
Da jeg startede, var målet at rykke op og møde så stærk modstand som muligt. Jeg forstår ikke, hvor denne præmiefokusering og "vi vil ikke møde de stærke" er kommet fra.
Da vi for rigtig mange år siden mødte de franske landsholdspillere Bessis og Cronier i en åben ferieturnering i de franske alper og fik et godt plus over to spil, var hele ferien reddet. - Hvor vi endte i rækken har vi lykkeligt glemt - men følelsen har vi ikke glemt.
Jeg ville ønske at nye medlemmer generelt havde samme indstilling frem for det fremherskende "jeg er ikke god nok" syndrom.
Så er vi fremme ved den "kuvøseagtige" motivation, som mange bridgelærere åbenbart bibringer deres elever. Men det er jo en helt anden historie.
mvh Peter