DBf har traditionelt fulgt EBL’s systemregler (med enkelte justeringer), i hvert fald siden 1998 (og måske længere tilbage, men det er den ældste version af turneringsreglementet, som jeg har adgang til). Så det er den umiddelbare årsag – EBL’s systemregler er formuleret på denne måde.
Jeg tror ikke, at man som sådan er ude efter indmeldinger på EKD blanke. Canapé-indmeldinger, der måske slet ikke har den farve, man melder, er derimod oplagt at forbyde i parturnering. Men hvis man ville acceptere indmeldinger på gode 3-farver, er det ikke oplagt for mig, hvordan en regelændring skulle lyde. Hvis man også kan melde ind på EBT blanke, er det sikkert fornuftigt at SOS-redoble, hvis man skulle få kolde tæer. Og så er vi ved at være derhenne, hvor indmeldingen ikke lover farven og er svær at forsvare sig mod uden forberedelse, hvilket netop er grunden til at forbyde den i parturnering.
Ang. EKD blanke vs. 5432 er det vel et rent praktisk problem om at formulere reglerne på en måde, som gør det muligt for turneringsledere og spillere at fortolke reglerne ensartet i praksis.
|