Kære Jesper og Nis,
Det anede mig, at det nok var noget i den retning, det drejede sig om (burde måske allerede have været nævnt i referatet).
Som tidligere oplyst, synes jeg personligt, at fri tilmelding - også til A-rækken i Vinoble - er alletiders.
Men der er nok andre end mig selv (og juniorerne), der har det på samme måde - nemlig at vi gerne vil møde så stærk modstand som overhovedet muligt. - Det med præmiechancer er ganske ligegyldigt, når man spiller spillet for spillets egen skyld.
Vi kan godt selv købe vores rødvin (også den fremragende vin fra Vinoble !). Og antallet af sammenskrabede mesterpoint fortæller bare noget om antallet af rynker i ens ansigt.
Min bekymring gik såmænd bare på, at med fri tilmelding risikerer vi, at A-rækken bliver alt for stor.
Vitsen om H-rækken er forresten ikke grebet helt ud af luften. Vi havde engang meldt os til en velgørenhedsturnering, hvor man kunne angive rækkeønsker. Vi var et par stykker, der havde valgt A-rækken, så vidt jeg husker havde resten valgt C-rækken ! - Så meget for den "kunstneriske" indstilling til bridgespillet. - Ikke at disse spilleres tilgang til bridgespillet skal kritiseres herfra. - Men sådan er forholdende nu engang i jernindustrien, for at citere en tidligere smedeformand.
Men det er da rart at vide, Nis, at din forsamling af kompetente mennesker, allerede har taget højde for mine bekymringer.
Over and out.
|