|
Jeg synes personligt at det er udmærket at man forsøger noget nyt, og Svendborg er bestemt en dejlig by.
Men det ville fint at holde sig til sagen, fremfor at gøre dette til en sag omkring Jyde-mafiaer o.s.v.
Det problem der kan blive handler ikke om hvorvidt Sjællændere sparer 47 minutter i transport. Jeg går ud fra at de fleste Østdanskere vil tage til Bridgefestival for mindst et par dage eller mere, med overnatning, eftersom transporttiden under alle omstændigheder er relativt lang.
Derimod har der uden tvivl været mange deltagere fra Jylland, som tog på en-dagstur til Vingsted - måske endda flere gange i løbet af festivallen - og det er disse deltagere man forhåbentligt ikke mister. Sidste år bemærkede jeg bl.a. at der kom flere busfulde med bridgespillere fra Viborg for at spille et par tuneringer. Det er så uvist om det sker igen i år, når køreturen t/r forøges med flere timer - men forhåbentligt da.
Det ville sådan set være rimeligt om festivalen blev placeret på Sjælland, så de rigtigt mange sjællandske spillere kunne undgå at skulle finde overnatning. At man fra DBF's side har valgt at placere den Vest for Storebælt skyldes sikkert bl.a. det sympatiske hensyn at man vil gøre det til en national begivenhed for både bredde og elite, eftersom afstandene er større i Vestdanmark, og den offentlige transport betydeligt ringere.
Fyn ligger lige i centrum, og burde være et oplagt valg, men det (måske) uheldige ved at placere festivalen på Sydfyn, er at det ikke tiltrækker ret mange en-dagsbesøgende, da det nu hverken vil omfatte sjællændere eller jyder.
Derfor er Ulrik Thomsen's kommentar relevant og fortjener et relevant svar. Men lad os da håbe at alle bekymringerne bliver gjort til skamme og at det igen-igen bliver en rigtigt god festival. Ingen tvivl om at DBF både har og fortsat gør deres bedste i den henseende. Jeg skal nok komme - også helt fra Jylland.
|