I disse tider tales der særdeles meget om datasikkerhed, om hvordan vi alle efterlader os elektroniske fodspor af den ene eller den anden slags, og om hvordan mere eller mindre fortrolige oplysninger cirkulerer alt for frit på internettet. Hvorfra de ikke kan slettes. Vi er i et overvågningssamfund og burde værne bedre om vort privatliv.
Jeg er ret imponeret over de fantastiske muligheder som bridge – materne og klubbernes hjemmesider kan tilbyde:
Man kan gå ind på http://medlemmer.bridge.dk/HACAlle.php og se hvordan en potentiel makkers handicap har udviklet sig over tid. Eller en lærers / en medarbejders / en jobsøgendes / en sygemeldt eller andres. Det er alle sikkert glade for. Eller??
Detaljeringsgraden er i sandhed overvældende, specielt når der i klubberne spilles med lagte kort: Alles resultater er – med navns nævnelse – lagt op lige ved siden af de faktiske kortfordelinger. Man kan se hvor ofte nn er spilfører og hvor godt parret har scoret når nn er ved roret. Og jeg har fx kunnet fortælle fru X at hendes egen spilføring bestemt ikke er bedre end mandens – selv om vi hver uge skal høre hendes højlydte beklagelser over netop det.
Men det har jeg nu ikke fortalt hende.
For det er nemlig for meget. Og jeg ville selv, i ordets egentlige forstand, blive fornærmet dersom hun fortalte mig noget tilsvarende.
Disse hjemmesider skal kræve log-in med DBF – nummer + password. Naturligvis.
Brugeren skal kunne se sin egen score i hvert enkelt spil, og også hvad der elles er blevet scoret – men ikke hvem der står bag de andre scorer.
Teknisk kan det let arrangeres: Som det er nu fremhæver systemet jo det ’aktuelle’ par med fed skrift, og på det sted i koden skal der så være et check på hvem der er logget ind.
Nogle vil sikkert synes at jeg er lidt sart. Andre er måske ikke klar over hvor mange oplysninger der egentlig ligger her eller har bare ikke tænkt over det. Det er ikke statshemmeligheder, nej. Men det er oplysninger som godt kan misbruges.
Statistik af denne type er måske i orden når det handler om WTA – turneringer med Wozniacki. Eller om større turneringer i forbundets regi. Men man skal kunne spille i en klub uden dermed automatisk at give hvem som helst adgang til fuldstændigt uhæmmet at snage i hvordan man har klaret sig hver enkelt aften.
Vi skal værne om privatlivets fred – og dertil hører detaljer om hvordan det går i bridgeklubben.
Med venlig hilsen
Peter Høgstedt