Generalsekretæren (i det flg. FB-S) har meget venligt taget sig tid til at besvare nogle indlæg i debatten udløst af min måske lidt provokerende omtale af DBfs omgang med medlemmernes mailadresser. Det var egentlig min hensigt at laden sagen bero hermed, men nogle af FB-S's modargumenter og forsøg på at retfærdiggøre den ominøse udlevering kræver et par kommentarer - mine sidste i sagen.
FB-S skriver, at når DBf ikke valgte selv at rundsende og indsamle spørgeskemaerne, hænger det sammen med, at man så ikke mente derved at kunne sikre anonymiteten. Her må jeg erkende, at jeg a priori påregnede, at en sådan opgave nemt ville kunne løses af DBFs mig bekendt udmærkede stab af medarbejdere. Men der påpeger FB-S, at disse kan/vil posekigge. Jeg kan kun gøre præstens ord til Erika Voigts naive pige fra bagperronen i den klassiske revyvise om Jacobsen til mine egne: "- men det ved De vel bedst".
Og vi må da også formode, at Videncentret har anderledes godt styr på anonymiteten, selv om slutreplikken i deres anden meddelelse lyder: "De af jer, der endnu ikke har udfyldt skemaet vil inden for kort tid modtage en anmodning om at gøre dette." Vi kan givetvis gå ud fra, at de har kunnet finde ud af at samle de indkomne besvarelser, men klippe de tilsvarende mailadresser fra, således at ingen af deres medarbejdere kan snage?! Og alligevel holde kontrol med hvem der har svaret/ikke svaret.
Fænomenet elektronisk post har jo revolutioneret kommunikationen, men det er en kendsgerning, at det samtidig har åbnet for visse muligheder for at begå ulovligheder. Hvad jeg siger er blot, at en enhver unødvendig udlevering - og det forekommer den aktuelle mig at være; jeg har nemlig i modsætning til FB-S stor tillid til DBfs medarbejdere - af mailadresser bør undgås. Og jeg antyder på ingen måde, at Videncentret i denne sammenhæng skulle være en særlig suspekt samarbejdspartner. Bemærk i øvrigt, at dette center er en del af University College Syddanmark, som ikke - som FB-S tror - er et universitetscenter. Bevares, en bagatel naturligvis, men den nævnte institution er en såkaldt professionshøjskole (som tager sig af mellemlange videregående uddannelser, såsom folkeskolelærere, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter etc). Anette Schulz har da heller ikke brugt betegnelsen universitetscenter.
FBS hævder også i sit første svar, at "Da vi har medlemmernes e-mailadresser som følge af medlemskab af en bridgeklub, der er medlem af Danmarks Bridgeforbund, forudsætter videregivelsen ikke medlemmernes samtykke." Det er dette argument, jeg mente at kritisere med den - erkendt dårlige - sammenligning med en hælers påstående uskyldighed ved videresalg af tyvekoster. I sit andet svar uddyber FB-S sin tankegang - han påpeger her, at medlemmerne qua medlemskab i den lokale klub og qua dennes medlemskab i DBf, automatisk accepterer dettes tiltag. Jeg er ikke jurist, men det forekommer mig langtfra klart, hvorvidt dette argument skulle være juridisk holdbart. Der findes notorisk medlemmer (f. eks. jeg selv), som er aldeles ligeglade med DBfs undersøgelse, men gerne vil beskytte sig mod uønsket brug af deres mailadresser. Eller som måske gerne vil forfægte visse etiske regler, som DBf ser stort på. En uge efter starten havde iflg. Anette Schulz kun ca. 40% besvaret spørgeskemaet (som i øvrigt kun var tilsendt langt under halvdelen af DBFs medlemmer). Hvorfor har de mon ikke det?
Det virker på mig som om DBf til en vis grad ind imellem mister jordforbindelsen. Tillad mig at nævne et andet eksempel: introduktionen af handicapsystemet. Dette synes at være begrundet i en anden idée fixe hos forbundet: Sverige har dette fantastiske system; so ein Ding müssen wir auch haben. Men man savner ganske en begrundelse for dette systems påståede fortræffeligheder (derimod er det såkaldte Elo-ratingsystem i skak videnskabeligt underbygget).
Men herved har jeg bragt den aktuelle diskussion ind på et vildspor, og selv om en debat om afstanden mellem det menige medlem (via en mellemliggende klub) og DBf måske var ønskværdig, er det ikke min hensigt her at starte en sådan. Man kunne jo også mene, at forbundets gøren og laden til syvende og sidst er bestemt af medlemmernes egne valgte repræsentanter, så det er måske snarere dem man skulle rette kritikken imod.
Mvh Søren Asger Petersen.