Systemerne i DM-slutspillet
På højeste niveau anvendes for første gang i adskillige år udelukkende naturlige grundsystemer (Acol i mange varianter, både med 4-farve og 5-farveåbninger i major). Flere har Bergen Raises, hårde Multi-åbninger og svarhåndens svage majorspring på programmet. Så godt som alle benytter naturligvis en lang række specialiserede meldinger inde i meldeforløbet.
En kortfattet beskrivelse af de enkelte pars metoder:
På SCHALTZ' HOLD spiller Dorthe &
Systemkort for Dorthe Schaltz og Peter Schaltz
På SCHOUS HOLD spiller såvel Steen Schou/H.C. Nielsen som Steen Møller/Knud-Aage Boesgaard hvad man kunne kalde ”Københavner-Acol” – 4-farver nedefra, 5-farve i spar og 15–17 sans tilføjet en række efterhånden ganske kendte konventioner. Omvendt har Røn/Zeeberg 5-farve åbninger i major og små sans'er samt en barsk Multi-variant – når parret er alene uden for farezonen viser 2ruder 0-6 point og 5-farve i major (eller 23-24 jævne).
Systemkort for Steen Schou og H.C. Nielsen
Systemkort for Steen Møller og Knud-Aage Boesgaard
På LUND MADSENS HOLD (som består af 3 nydannede par) spiller alle et naturligt grundsystem med stærke sansåbninger, 5-farveåbninger i major og svag Multi. Jens Auken/Søren Christiansen har desuden 4 ekstra systemkortsider med specialstof; sammenlignet hermed er Mikkel Nøhr/Lars Lund Madsens system nærmest renset for kunstige meldinger.
Systemkort for Jens Auken og Søren Christiansen
Systemkort for Morten Lund Madsen og Thomas Vang Larsen
Systemkort for Lars Lund Madsen og Mikkel Nøhr
På PHARMASERVICE spiller Morten Bilde/Jørgen Hansen traditionel Århus-Acol med små sans'er og 4-farve åbninger overalt, hyppige bluff'er og megen elastik i pointvurderingerne. Niels Krøjgaard/Henrik Caspersens system minder meget herom. Poul Clemmensen/H.C. Graversen bruger major 5-farve åbninger og stærk sans. Hertil kommer et utal af kreative og taktiske meldinger (herunder bluff'er med indbygget sikkerhed efter makkers forhåndspas – makker forventes at melde ”defensivt” – og ”superkaptajnsprincippet”).
Systemkort for Morten Bilde og Jørgen Hansen
Systemkort for Niels Krøjgaard og Henrik Caspersen
Systemkort for Poul Clemmensen og H.C. Graversen
Parrenes systembeskrivelser udleveres i kopi, så længe lager haves
– find dem ved indgangen eller spørg ramakommentatorerne.
De kan i øvrigt hentes her


