Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Nye udfordringer

 

Efter gårdagens op og nedture er der kun to kampe i alle rækker. Det åbne hold skal møde Østrig og Schweitz (med det danske hovedbestyrelsesmedlem Stephan Magnusson på holdet). Efter oversidderrunden i går aftes ligger holdet nr. 9, hvilket er den sidste plads, hvorfra man går videre. Det er dog vigtigt at få en fornuftig score med i finalegruppen, så der skal scores mod alle de hold, der forventes at gå videre.

Damerne møder nr. 1 og 2 i tabellen, Sverige og England. De er ret gode til kortspil vore svenske venner, idet de ligger nr. 1 i begge rækker. Til gengæld kniber det i fodbold, hvor svenskerne i praksis røg ud af EM i går.

De danske seniorer er nu også kommet til Dublin og starter med at møde europamestrene fra Polen på BBO kl. 11. Hård start!

 

Opdatering kl. 14.30

Tre storsejre i alle rækker var godt for de danske drømme. Åben række vandt 24-6 over Østrig og ligger nu nr. 6, damerne slog førerhunnerne fra Sverige med 21-9 og rykkede op på 9.-pladsen, og endelig lagde seniorerne ud i kamp 1 med at banke de regerende europamestre fra Polen med 21-9, hvilket rækker til en 3.-plads p.t. En superstart på dagen for alle, må det blot fortsætte således ...

 

Opdatering kl. 17.45

Så kom vi ned på jorden igen. Efter de tre forrygende storsejre i formiddagsrunden endte eftermiddagskampen med nederlag til alle tre danske hold. Åben række tabte 10-20 til Schweiz, der i øvrigt lidt overraskende kom med i finalefeltet ved sidste EM. Danskerne røg ned som nr. 9, der er sidste plads med billet til finalen.

Damerne måtte ned med hele 7-23  til stærke engelske damer, og danskerne ligger nr. 11.

Seniorerne spillede en kamp med små udsving mod Tyskland. Et enkelt sving til hvert hold og ellers ingen scorer over 4 imp gav resultatet 14-16, og sendte danskerne ned som nr. 7 i et meget tætliggende felt.

I aften spilles der ingen kampe i de tre rækker, så nu kan der samles kræfter til morgendagens prøvelser.

 
Spillestedet i Dublin

 

Videre

Tilbage til forsiden