Juniorlandsholdet 2018
Med den flotte 7. plads til EM i 2017, skulle U16 holdet til VM i Kina og repræsentere de rød/hvide farver.
VM i Kina
Holdet der blev udtaget var:
Frederikke Graakjær Altenburg

Frederikke er 15 år gammel og har med makkeren Leah været en del af det danske U16-projekt. Hun har udover at spille på U16-landsholdet også tidligere optrådt på pigeholdet, som vandt sølv ved NM i 2017.
Leah Thrane Jacobsen

Leah er 13 år gammel og kommer fra Kolding. Hun har gennem juniorcamps fundet interessen og har gennem det seneste halvanden års tid spillet med Frederikke, hvor de har repræsenteret Danmark ved forskellige lejligheder som f.eks. EM for hold i fjord.
Amalie Bune

Amalie er 14 år gammel og er det sidste nye stjerneskud produceret af forældrene Morten og Pia. Amalie har sammen med makkeren Clara trænet mange timer om ugen i det seneste års tid, og de to ser ud til at have fundet formen her optil VM, hvor de skal spille deres første store internationale holdmesterskab.
Clara Brun Pedersen

Clara er 15 år gammel og går til daglig i 9. klasse. Hun er ikke fra den store bridgefamilie, men interessen startede, da bedstefar fulgte hende til juniorcamp. Siden har Clara har trænet flittigt og tager ofte til Greve, hvor makker Amalie bor, og træner. De to piger har spillet meget henover vinteren og har bl.a. vundet Danmarksmesterskabet for skolepar. De ser dermed mere end klare ud til at træde ind på den store scene.
Daniel Ravn Tylvad

Daniel er når VM starter 14 år gammel og spiller med lillebror Aron. Daniel og Aron var også med til EM i sommer, og de to må betragtes som holdets ankerpar. Positionen som et af Europas bedste juniorpar blev i hvert fald slået fast, da brødrene vandt sølv ved EM for U16 i juli. Daniel er helt sikkert en af dem, man skal overveje, når man tænker på, hvem der er blandt Danmarks bedste spillere om 20-30 år.
Aron Ravn Tylvad

Aron er 12 år gammel og har været med på adskillige juniorcamps siden han var meget lille. Sidste år tog han sammen med storebror Daniel skridtet op på landsholdet, hvor de sammen har haft fast plads lige siden. De to jyske drenge er endnu et af de spændende par på vores U16-hold.
Morten Rasmussen Bune - NPC

Morten er far til de tre juniorlandsholdspillere Sophie, Amalie og Søren. Han har gennem de seneste 4 år været afsted som kaptajn på de danske U16- og U21-landshold til forskellige mesterskaber og er igen kaptajn for det danske hold, der drager afsted mod Kina.
Jan Nielsen - Coach

Jan er den nyeste mand inde omkring holdet. Han har meget erfaring som coach og kaptajn på det åbne landshold og har nu taget skridtet op som coach på U16-holdet. Jan kan komme med en masse gode input og er en stor gevinst for U16-holdet, der i det seneste år har trænet hårdt for at blive klar til VM.
Der rejser desuden en række supportere med, som hepper og bakker holdet op på al tænkelig vis
- Anja Altenburg
- Betina Brun Pedersen
- Torben Erlandsen Brun
- Kristian Tylvad
- Sophie Bune
- Pia Nielsen Jensen
U16 sluttede på en samlet 9. ende plads.
Læs mere
Læs reportagen fra U16's tur til Kina her
WBF's officielle side for turneringen finder du her


