Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

EM Mixedhold 2019

 

Opdatering - torsdag d. 28. februar

DANMARK SKAL TIL VM

Så er er det sidste kort lagt i mappen her i Portugal. Stort tillykke til de allerførste europamestre i bridge for mixed hold fra Sverige. Danmark blev en flot nr. 6 og vandt dermed en plads ved VM i Kina i september. En flot indsats af det danske hold.

Letland vandt sølvmedajlen og Frankrig, der kom spurtende bagfra tog sig af bronzen. Slutstillingen her (de 8 første hold går til VM)

Tak for opbakningen alle sammen. Det har været en fornøjelse.


Stillingen efter sidste runde. Vil du se alle landenes placering, så tryk på billedet.

 

Opdatering - onsdag d. 27. februar

Næstsidste dag ved EM for mixed hold i Portugal.

Det blev til fire solide sejre til Danmark idag (13.71 Tjekkiet, 11,70 Italien, 16,37 Ungarn og 17,71 mod Holland) og en fjerdeplads. Det ser rigtigt godt ud for Danmarks chancer for at komme til VM - og endda måske medaljer, hvis det flasker sig i de sidste fire kampe i morgen.

Her lyder programmet på Belgien, Østrig, Spanien og Norge. Vores allernærmeste konkurrenter skal møde hinanden.

Stillingen inden sidste spilledag

Den løbende stilling kan ses her:  http://db.eurobridge.org/…/RoundTeamsConditStatClassicMod.a…

 

Opdatering - tirsdag d. 26. februar

Det danske landshold spillede fire kampe mandag: i den første vandt vi lige akkurat over Grækenland med 5 imps (11,70 i kamppoints). Derefter tabte vi til relativt stort til Letland, der lagde sig i spidsen igen.

Tredje kamp vandt vi over Bulgarien med 15,99, men i sidste kamp blev der serveret Bacalhao (klipfisk) af de venlige værter fra Portugal, og det resulterede altså kun i 4,99 kamppoint og et nederlag. Vi røg ned på 6. pladsen, men er med i spillet om VM kvalificeringen endnu. Der venter en hård dag i dag.

Lige nu på BBO kl 11.00 Rusland (ligger nr. 10) ,
Kl. 13.10 England (ligger nr. 7)  også på BBO
Kl. 15.50  Polen (ligger nr. 1)
Kl. 18.00 Tyskland (ligger nr. 8).

Det er endnu ikke afgjort hvilke kampe der vises på BBO i dagens sidste 2 runder, så med lidt held og godt spil vises endnu en kamp med Danmark!.

 

Opdatering - søndag d. 24. februar

Det ser rigtigt godt ud for Danmark her ved EM for mixed hold i Portugal efter dagens program. Vi ligger nr. 1

http://db.eurobridge.org/…/RoundTeamsConditStatClassicMod.a…

Mod Israel fik vi 15.58
Mod Schweiz   9.29
Mod Kroatien 16.91

Vi fik en storsejr over Island  (18.78) i sidste kamp, samtidig med, at Sverige, der ellers har ligget i gult længe, tabte til Holland. Vi har dog Letland pustende i nakken på 2. pladsen med meget små decimaler. Dem møder vi i morgen på BBO kl. 13.10 dansk tid.

Der er mange kampe endnu så vi slår koldt vand i blodet og holder snuden i sporet. Vi har dog bragt os i en gunstig position og de points, vi har fået nu, er sat i banken.

I morgen "tidlig" kl. 11 dansk tid møder vi først Grækenland - og stiller med Camilla-Johan og Dorthe og Peter,. Derefter altså Letland kl. 13.10 - her er opstillingen ikke offentliggjort endnu, men følg med på BBO - Det bliver spændende!

 

Mandagens program:
Kl. 11.00: Grækenland
Kl. 13.10: Letland
Kl. 15.50: Bulgarien
Kl. 18.00: Portugal

 

Opdatering - lørdag d. 23. februar

Lørdagens program stod på 5 kampe. Det begyndte med en sejr (12.90) over Irland,  derefter endnu en sejr på 13.97 over Estland, en kamp, der også blev vist på BBO.

Men så ....blæste der en strid østenvind i kampen mod vores unge svenske naboer, og den endte desværre med et stort nederlag til Danmark med kun 2.92 kamppoints på vores side af pointtavlen.

Efter nederlaget til Sverige valgte kaptajnen samme holdopstilling  (Dorthe-Peter, Camilla-Johan) så de kunne revanchere sig mod de sædvanligvis stærke franskmænd (Bessis-Frey, Cronier og Cronier). Her blæste vinden så heldigvis Danmarks vej og det blev til en stor sejr på 18.41 kamppoints ud af de 20 mulige. Den bedste medicin efter dårlige resultater er god bridge! og her gav det fuld valuta.

Den sidste kamp idag mod Rumænien blev en tæt affære, der endte med et nederlag på 7.1 - 12.9 pga. sidste spil, hvor rumæneren valgte ikke at melde ind på

 A 2

 T 6 5 

 K 5

 A K 9 6 5 4

Malene valgte naturligvis at melde ind efter en hjerteåbning og måtte aflevere 800 ganske ufortjent, hvor Dorthe på den anden led med god spilføring vandt 5 ruder til 400 hjem.

 

Søndagens program
Kl. 11.00 Israel   (Dorthe-Peter, Camilla-Johan)
Kl. 13.10 Schweiz  (Marlene - J.O ,  Camilla - Johan)
Kl. 15.50 Kroatien
Kl. 18.00 Island
 

Stemningen er rigtig god på holdet og alle ser frem til endnu en spændende dag hvor alle skal på banen i kamp 1 eller 2


Tre glade damer: Marlene Henneberg, Camilla Bo Krefeld og Dorthe Schaltz

 

Opdatering - fredag d. 22. februar

Danmark er kommet godt igang med sejre i de første tre kampe ved EM i Lissabon.

Netop nu spiller Marlene og J.O Henneberg og Dorthe og Peter Schaltz mod  Skotland. Lørdagens program lyder på 5 kampe, hvor Danmarks 2.kamp mod Estland vises på BBO.

Lørdag:
10.30  Irland
12.40 Estland (på BBO!)
15.20 Sverige
17.30 Frankrig
19.40 Rumænien

Følg med i resultaterne her: http://db.eurobridge.org/repository/competitions/19Lisbon/microsite/Results.htm


Jens Ove Henneberg og Marlene Henneberg

 

Optakt til EM

Et nyt og spændende mesterskab skydes igang netop nu. Der spilles om det officielle Europamesterskab i bridge for Mixedhold i Lissabon fra 21.februar til 28.februar. 

Det er første gang mesterskabet afholdes og tilslutningen fra de europæiske nationer har været stor. Der stiller 30 nationer op og der er mange stærke kandidater blandt.

Vi stiller selv med et stærkt hold, som vi håber kan gøre sig gældende blandt de andre stærke hold.

Det danske hold består af:

  • Johan Hammelev - Camilla Bo Krefeld
  • Jens Ove Henneberg - Marlene Henneberg
  • Dorthe Schaltz - Peter Schaltz

NPC: Bo Lønberg Bilde 
Coach: Lone Bilde


Holdet er klar til kamp!
Fra venstre: Lone Bilde (coach), Jens Ove Henneberg, Marlene Henneberg, 
Johan Hammelev, Camilla Bo Krefeld, Peter Schaltz, Dorthe Schaltz og Bo Bilde (NPC)

 

Først kamp er sat til fredag d. 22. februar kl. 11.00.
Der spilles 12 spil per kamp alle mod alle.
Der spilles 4 kampe/dag, alle dage med undtagelse af lørdag, hvor der spilles 5 kampe. Der transmitteres på BBO og vi vil annoncere på facebook og her, når Danmark er på.

Se her det officielle program - husk at de er en time bagud i Portugal

Se den officielle side for turneringen her

Daglige opdateringer på resultater, stemning med mere vil blive offentliggjort her.