Auktionsvilkår for pro/am-turneringen

 

  1. Pro/am-turneringen er åben for bridgespillere på alle niveauer.
  2. Alle pro'er sættes på auktion. Minimumsbuddet er 3.000 kr. Et nyt bud skal være 500 kr. højere end det forgående bud. Ved et højere bud bortfalder tidligere budgivers forpligtelse. Alle bud på minimum 10.000 kr. vil blive låst den 15. december uden mulighed for overbud fra andre. 
  3. Alle bud sendes til info@bridgefonden.dk
  4. Man kan også vælge at donere 1.000 kr. og få tildelt en pro, der ikke er solgt på auktion. Hvis antallet af købere overstiger antallet af opstillede pro'er, tildeles pro'er efter først-til-mølle-princippet. Tilmeldingen til dette foregår via info@bridgefonden.dk
  5. Det er både muligt at byde anonymt og offentligt. Ved et offentligt bud vil navnet på budgiveren fremgå af hjemmesiden ved siden af den spiller, der er budt på. Hvis man ønsker at være anonym, skal dette oplyses sammen med buddet. 
  6. Hvis to bud er enslydende, vil det være det første modtagne bud, der gælder. Hvis der indløber bud i løbet af auktionens sidste fem minutter, vil auktionen for den pågældende spiller blive forlænget med et kvarter og så fremdeles, hvis der bliver budt igen inden for de sidste fem minutter. 
  7. Hvis den samme person ender med det højeste bud på to pro'er, når auktionen lukker, vil vedkommmende råde over to pro'er, da alle bud er bindende. 
  8. Auktionen åbner torsdag den 14. november og lukker torsdag den 2. januar 2020 kl. 18.00 CET. Bud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke komme i betragtning. 
  9. Ud over deltagelse i selve bridgeturneringen inkluderer akutionsprisen en lækker frokostbuffet og en øl, vin eller vand. 
  10. Der er både placerings- og lodtrækningspræmier, så alle har mulighed for at vinde en præmie. 
  11. Betalingen skal falde senest fredag den 3. januar inden pro/am-turneringen.