Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

 

Dagbog fra VM i Salsomaggiore, Italien 2022

 

Du kan se running scores og resultater fra alle rækker her.

 

 

9. april 2022, 13. spilledag: Sidste dag ved VM - finalerne er afgjort

Så er VM afsluttet i Salsomaggiore - se slutresultaterne ud for hver række.

Stort tillykke til alle vinderne - ikke mindst det svenske damehold, der flot gentog sejren fra Wuhan.

 

Et lille stemningsbillede fra vores nabo - Grand Hotel - det var ikke lige de bilmodeller, der var parkeret på vores hotel! 

 

 

 

 

 

 

 

8. april 2022, 12. spilledag: Bronzemedaljer til Danmark

Opdateret 8. april kl. 17.00: Det har været en begivenhedsrig dag i Salsomaggiore. Kl. 12.15 var nederlaget til Polen i semifinalen en kendsgerning. Kl. 13.15 sad Danmark og Frankrig klar til at spille om tredjepladsen. Men før kampen gik i gang, meddelte WBF, at alle bronzekampene var blevet aflyst, og at der ville blive uddelt to sæt bronzemedaljer i hver række. Både det danske og det franske hold var godt tilfredse med den udvikling. Begge hold var trætte efter en lang turnering, og de sidste dage blev der spillet fire runder om dagen og ikke som planlagt tre. Kl. 16.30 var der præmieoverrækkelse, og der blev taget holdfoto. Medaljerne var i første omgang til låns, da det jo ikke var planlagt, at der skulle uddeles to sæt bronzemedaljer,

STORT TILLYKKE TIL DE DANSKE SENIORER!

Peter Schaltz, Dorthe Schaltz, Steen Schou, Dennis Koch-Palmund, Jørgen Hansen, coach Peter Westrup og kaptajn Bo Bilde.

Klaus Adamsen havde også sin store aktie i det flotte resultat, men kunne ikke være med på billedet.

 

 

Opdateret 8. april kl. 12.45: Seniorholdet kæmpede forbilledligt i sidste runde af semifinalen. Men Polen spillede også en god runde, og da en knibeslem gik ned for Dorthe og Peter Schaltz i næstsidste spil, var slaget tabt. Seniorerne har en times pause, før det kl. 13.15 går løs i kampen om bronze mod Frankrig.

 

Dagen starter med sidste runde af semifinalerne. Danmark er nede med 14 imp mod Polen, men intet er afgjort endnu. Seniorerne er klar efter en god nats søvn.

Efter frokost går finalen og kampen om tredjepladsen i gang. Bronzekampen spilles over tre runder, som alle foregår fredag. Finalen afvikles over seks runder med de tre første i dag og de tre sidste i morgen, lørdag.

BBO-planen er ikke kendt endnu. Men det er meget sandsynligt, at seniorernes sidste runde af semifinalen kan ses fra kl. 10.

 

 

 

I sidste runde i semifinalen blev der kæmpet til sidste kort var vendt. Med fire spil igen kom denne mulighed. Dorthe åbnede med en stærk 2♣ og Peter's 2♦ var relæ, for at høre mere. Dorthe viste sin ruder farrve med 3♦ og Peter vurderede nu at ruder Dame var støtte og meldte 4♥, der fastlagde ruder som trumf og viste kontrol i hjerter. Dorthe spurgte efter esser med 4NT og fik svaret et es. 5♥ spurgte efter trumf dame, som blev vist med 5♠ (lovede også ekstra kontrol i spar). Dorthe afsluttede meldingerne med 7♦, som jo skal spilles af Syd.

Udspillet var ruder 10 og nu kan man tælle 12 stik. Men hvor kommer det 13. stik fra? Peter trak alle trumferne og fortsatte med klør Es og Konge til denne position. 

Klør Dame faldt ikke, men aktuelt lagde Vest en spar i håb om at makker havde spar 10. Peter trak nu spar Es og Konge og da DB faldt så blev spar 10 det 13. stik. 13 imp til Danmark, da man kun var i 6♦ ved det andet bord. Polens føring blev reduceret til 210 - 195, men tættere på sejren kom Danmark ikke.

 

 

7. april 2022, 11. spilledag: Seniorerne er godt med i semifinalen

 

Første runde af semifinalerne blev spillet i går aftes. Efter en tæt runde fører Polen 38 - 30. Der spilles fire runder i dag, og den afgørende, sidste runde afvikles fredag formiddag. Vi håber, at seniorerne kan revanchere dameholdets nederlag til Polen i går i kvartfinalen.

 

 

 

Sidste spil i 4. runde i senior rækken var interessant. Steen Schou åbnede i Nord med en Multi 2♦ og efter lidt relæer kom Jørgen Hansen i 4♥. Øst følte sig lidt meldt ud af spillet med sin fine hånd og doblede slutkontrakten. Vest havde ikke mere at sige og sagde Pas. Udspillet blev lidt uheldigt ruder Dame, der gik til Kongen og Esset og ruder 10 i stik to til Bonden. Syd trak 3 gange trumf, men kunne ikke trække den sidste trumf hos Vest, da der ingen indgang er i bordet. Situationen var følgende efter tredie trumf.:

Jørgen Hansen fandt løsningen. En lille ruder, der gik til Øst og nu var Øst slutspillet til enten at spiller klør eller spar igen. Aktuelt spillede Øst spar igen. Spilfør kneb med Damen, trak Esset og trumfede den tredie spar i bordet og trak derefter Vets's sidste trumf. Nu kunne spilfører spille klør mod Kongen.10 stik til 590. Desværre skete præcis det samme ved det andet bord, så det blev et lige spil.

------

Score slippen fra 2.runde i semifinalen mod Polen afslører en del høje bolde fra begge hold. Heldigvis ender det med at Danmark vinder runden med 69 - 42 og har bragt sig foran 99 - 80. Syv game sving på de første 7 spil  - heldigvis var de fire af svingene til Danmark.

 

I spil 2 kom Peter Schaltz i 1NT doblet efter et meldeforløb hvor Dorte Schaltz havde benægtet major farver og vist ruder farve med 1♠. Udspil var klør 2 til Kongen og Esset. Peter spillede ruder til Kongen og Esset og der kom nu spar igennem ED8. Peter dykkede til 10'eren. Vest fik ikke læst situationen korrekt og spillede spar igen op til ED. Peter spillede nu klør 7, der fik lov til at holde stik og fortsatte med klør til Vest's Dame. Nu rejste Vest sit spar stik og Peter tog sin rejste klør 10. Situationen var nu denne før Peter spillede ruder mod bordet.

Vest kan ikke smide hjerter 7 fordi Peter så tager ruder i bordet og spiller en lille hjerter og lægger lavt hjemme og Vest er slutspillet til at give stik til hjerter Konge. Vest kan ikke lægge hjerter Bonde eller Dame for nu spiller Peter igen hjerter og selvom Øst lægger hjerter 10 på så ender det med at Peter får sidste stik på hjerter 9. Øst skal lægge den møjsommelig rejste spar og så kan makker stikker hjerter fra bordet med 10'eren og Peter's Konge bliver nu knebet. Aktuelt lagde Vest fejlagtigt hjerter Dame og Peter vandt sin doblede kontrakt. Ved det andet bord kom 1NT doblet på den anden hånd og med spar ud gik den 2 ned. 12 imp til Danmark.

 

 

6. april 2022, 10. spilledag: Spillet genoptages 

Opdateret 6. april kl. 19.30: Så er kvarfinalerne afsluttet efter en hektisk dag oven på den mærkelige tirsdag, hvor der slet ikke blev spillet bridge. Seniorerne klarede den mod USA II og er nu i gang mod Polen i semifinalen. Polen har slet ikke spillet i dag mod Bulgarien. Vi har ikke rigtigt hørt noget, men er ret sikre på at Bulgarien har haft for mange smittede spillere, så de ikke har kunnet stille hold.

Dameholdet førte med 26 imp før de sidste 16 spil, men desværre kom der ikke de 16 delspil, vi håbede på. Polen vandt de sidste 16 spil med 61 - 2 og endte med en sejr på 202 - 169. Men Danmark havde de suveræne vindere af Round Robin godt ude i tovene, før vi måtte erkende nederlaget. En fantastisk flot indsats af de seks spillere, som kæmpede med alt, hvad de havde, til sidste kort var vendt.

 

Opdateret 6. april kl. 14.10: Begge de danske hold havde en god fjerde runde i kvartfinalen. Især dameholdet imponerede med 30 - 9 mod Polen. Begge danske hold fører nu, men intet er afgjort.

 

Spil 7 er lige afsluttet. Der blev spillet 2♥ ved begge borde - men på hver sin led. Den polske nord meldte 2♥ ind og blev doblet. Hun fik kun fire stik = 1100 til Danmark. Ved det andet bord valgte Helle Rasmussen IKKE at melde 2♥ ind - klog beslutning. Den polske øst endte i stedet i 2♥ med otte stik. 14 imp til Danmark

 

Opdateret 6. april kl. 9.30: Den store testdag i går er overstået. Danmark har stadig seks spillere til rådighed på dameholdet og fire spillere på seniorholdet. Så vi er klar til kamp.

NBO Trophy er aflyst, så stillingen efter 6. runde vil formentlig gælde som slutstilling, medmindre turneringen helt annulleres.

Dameholdet er på BBO kl. 10.

Tidsplanen er ændret, fordi de tre aflyste runder i går skal klemmes ind på de sidste fire dage. Den nye tidsplan ser således ud:

Onsdag

10.00   QF 4

13.30   QF 5

15.50   QF 6

18.35   SF 1

Torsdag

10.00  SF 2

13.30  SF 3

15.50  SF 4

18.25  SF 5

Fredag

10.00  SF 6

13.30  F 1

15.50  F 2

18.25  F 3

Lørdag

10.00  F 4

13.30  F 5

15.50  F 6

 

 

DAMERÆKKE

 

SENIORRÆKKE

 

NBO TROPHY - stilling (slutstilling) efter seks runder

 

 

5. april 2022, 9. spilledag: Kvartfinalerne skal afgøres i dag

 

Opdateret 5. april kl. 15.30: Dennis Koch-Palmund og Klaus Adamsen er begge testet positive her til formiddag. Det betyder i praksis, at de ikke kan spille mere i turneringen - stor skuffelse hos de to spillere og resten af holdet. Steen Schou og Jørgen Hansen er negative, mens Dorthe og Peter Schaltz først får en test senere i dag.

Fire af spillerne på dameholdet er testet negative, og det sidste par - Lone Bilde og Helle Rasmussen - bliver testet senere på dagen.

Kaptajnerne er ikke testet endnu, men det er ikke så afgørende, da alle fint kan klare deres pligter uden at have adgang til spillestedet. Kaptajnerne har en tid på apoteket kl. 17.30 i dag.

Frygten lige nu er, at turneringen aflyses, fordi for mange mandskaber ikke kan stille hold i morgen til de tre sidste sektioner af kvartfinalen.

Opdateret 5. april kl. 11.20: Dagens spil er suspenderet indtil videre på grund af coronatilfælde.

- - -

Så er det tid til de sidste tre runder af kvartfinalen, 48 spil skal afgøre, hvem der kommer i semifinalen.

Damerækken spiller første runde på BBO kl. 10.00 - husk at følge med! Vi mangler fire imp til en sejr. Ved uafgjort går Polen videre, fordi de vandt indbyrdes opgør i Round Robin.

Seniorholdet har skaffet sig en lille føring, men intet er afgjort endnu. De tre første runder har indeholdt mange slemafgørelser, og ofte har kortene siddet pænt, så slemmerne har vundeet.

 

DAMERÆKKE

 

SENIORRÆKKE

 

NBO TROPHY - efter 5 runder ud af 15

 

 

4. april 2022, 8. spilledag: Kvartfinalerne er halvvejs

Opdateret 4. april kl. 22.00: Endnu en lang dag er overstået i Salsomaggiore. Spændingen er intakt i begge de danske kampe, og seniorerne har endda trukket lidt fra i kampen mod USA II. Der har været rigtig mange slemspil i de tre første sektioner af kvartfinalerne. Dette spil var imidlertid en speciel delkontrakt meldt af Polen mod Danmark i damerækken.

 

Den polske Syd åbnede med 2♠, der viste en svag hånd med fem spar og mindst fem kort i en minorfarve. Nord havde gode kort og meldte 2ut, der spurgte efter minorfarven og styrken. Syd svarede 3♣, som viste minimum og klør, og Nord meldte 3ut for at spille der. Syd vurderede nu, at hånden ikke egnede sig til 3ut og fortsatte med 4♣. Nord meldte 4♦ - formentlig ment som et cue-bid med klør som trumf, men syd opfattede meldingen som visende en lang ruderfarve og passede. Anita Buus-Thomsen i øst fandt det gode ruderudspil, der forhindrede en trumfning i bordet. Da røgen var lettet, havde ØV taget 12 stik i modspil mod en frivilligt meldt kontrakt - ni ned. Ved det andet bord havde Lone Bilde og Helle Rasmussen som NS vundet 3♠ til 140 - en gevinst på 590 og 11 imp. Og så havde ØV en god historie om, hvordan de fik 450.

 

Opdateret 4. april kl. 18.00: Spændingen må siges at være intakt i begge de danske kvartfinaler. Damerne fører med to med to imp, mens seniorerne nu kun er oppe med fire imp efter at have være et godt stykke foran. I øvrigt havde to spillere fra damerækken glemt deres adgangskort til spillestedet (alle har fået indprentet, at ingen ikke kommer ind uden adgangskort). Den ene løste problemet ved at skynde sig tilbage til hotellet og hente adgangskortet - den anden spurgte serviceskranken og fik et nyt kort for en pris af 5 €. Problem løst !

Opdateret 4. april kl. 13.25: Begge de danske hold har bragt sig i spidsen efter 1.sektion i kvartfinalen. Seniorne er foran 52 - 22 mod USA II med blandt andet den gamle mester Bob Hamman på holdet. Rygtet går, at det amerikanske hold undrede sig meget over, at danskerne valgte dem i kvartfinalen, da USA II vandt en stor sejr over Danmark i sidste runde i Round Robin. Men indtil videre ser det jo ud til at være et godt valg.

Damerne fører 32 - 29 mod Polen. Det er flot, at damerne er foran i kampen mod Polen, der ret sikkert vandt Round Robin efter blandt andet at have besejret Danmark.

- - -

De næste to dage spilles kvartfinaler i de fire rækker. Danmark er repræsenteret i damerækken og seniorrækken.

Det danske mixedhold stiller op i den sideløbende NBO Trophy, hvor de hold, der ikke er med i kvartfinalerne, kan vælge at spille. Turneringen spilles som monrad, hvor de bedst placerede hold hele tiden møder hinanden. Turneringen spilles over tre dage swiss hvor de 8 bedste kvalificerer sig til kvartfinalen.

 

DAMERÆKKE

 

SENIORRÆKKE

 

NBO TROPHY - efter 5 runder ud af 15

 

3. april 2022, 7. spilledag: Afgørelsens time

Opdateret 3. april kl. 21.50: Seneste nyt fra VM-lejren: En spiller fra USA I i mixedrækken er konstateret smittet med corona. Resten af holdet skal testes, og situationen kan i yderste konsekvens medføre, at holdet må trække sig fra kvartfinalen. Der er mulighed for at skifte spillere ind på USA I-holdet, men det er stadig usikkert, under hvilken form det skal foregå. Hvis holdet må trække sig, betyder det, at Danmarks mixedhold kan komme i kamp igen mandag. Spændende at se, hvad sagen ender med. 

Opdateret 3. april. kl. 20.00: Seniorholdet har valgt USA II i kvartfinalen, og dameholdet er blevet valgt af Polen.

Opdateret 3. april kl. 18.40: Facit på Round Robin blev, at Danmark fik to hold videre til kvartfinalerne: Seniorer og damer. Både mixed- og åben række-holdet var meget tæt på, men desværre blev det til en ærgerlig niendeplads for begge mandskaber. Både mixed og åben række kæmpede ellers forbilledligt, og begge mandskaber var en overgang blandt de otte bedste i løbet af sidste kamp.

Nu skal der vælges modstandere til kvartfinalerne. Seniorerne sluttede som nummer to og kan vælge modstander imellem Indien, Sverige, USA II og Bulgarien, når etterne, USA I, har valgt deres foretrukne opponent. Damerne sluttede som nummer syv og bliver valgt af enten Polen, England, Sverige eller USA II.

Mere dagbog senere.

- - -

Vi er nået til sidste spilledag i Round Robin ved VM. De sidste tre kampe skal afgøre, hvilke hold der ender blandt de otte bedste, som skal spille kvartfinale.

Kvatfinalerne bliver sammensat ved, at nummer et i Round Robin vælger modstander mellem nummer fem - otte. Derefter vælger nummer to blandt de resterende hold, der er placeret fem - otte. Nummer tre vælger så blandt de to tilbageværende hold, og nummer fire spiller mod det sidste hold, der ikke er valgt.

Åben række-holdet sluttede flot af med en sejr over de altid stærke italienere. Dennis Bilde spiller ofte på hold med flere af dem, så han har håneretten. Danmark er nummer ni, men har kun fire kamppoint op til ottendepladsen

Dameholdet tabte desværre til to af deres nærmeste konkurrenter til at ende blandt de otte bedste. Der venter et hådt program i dag mod tre hold, der alle ligger godt placeret til at gå videre

Seniorerne havde en stille dag på kontoret, men ligger stadig på en sikker andenplads.

Mixedholdet afsluttede gårsdagen med en meget flot sejr over USA I. Holdet ligger nummer 10 og har 10 kamppoint op til den kvalifikationsgivende ottendeplads.

Dameholdet spiller deres første kamp mod Sverige på BBO. Indtil videre er der kun planlagt BBO-program for dagens første runde.

 

ÅBEN RÆKKE BERMUDA BOWL
21      Danmark - New Zealand 26 - 27          9,69 - 10,31        
22 Danmark - Sverige 21 - 38 5,61 - 14,39
23 Danmark - USA II                             28 - 36 7,51 - 11,69

 

DAMERÆKKE VENICE CUP
21 Danmark - Sverige 26 - 36     7,20 - 12,80    
22 Danmark - USA I 25 - 45 5,00 - 15,00
23 Danmark - USA II 22 - 61 2,03 - 17,97

 

SENIORRÆKKE D’ORSI SENIORS TROPHY
21 Danmark - Belgien 27 - 16  13,04 - 6,96
22 Danmark - Australien 45 - 41 11,20 - 8,80
23 Danmark - USA II 35 - 60 4,08 - 15,92

 

MIXEDRÆKKE WUHAN CUP
21 Danmark - Italien 38 - 39  9,69 - 10,31
22 Danmark - Polen 36 - 10 16,09 - 3,91
23 Danmark - Argentina 40 - 28 13,28 - 6,72

 

 

ÅBEN RÆKKE - efter 23. runde

 

DAMERÆKKE - efter 23. runde

 

SENIORRÆKKE - efter 23. runde

 

MIXEDRÆKKE - efter 23. runde

 

 

2. april 2022, 6. spilledag: Moving Day

Inden for golf kaldes lørdag moving day, hvor det gælder om at bringe sig i position, inden turneringen afgøres søndag. Efter lørdagens fire kampe ved VM i bridge er alle fire danske hold fortsat i en position, hvor de har chancen for at blive blandt de otte bedste i deres respektive rækker og kvalificere sig til kvartfinalerne.

Seniorerne ligger bedst. Holdet er nummer to og kan ikke undgå at gå videre til playoff-kampene. Damerne har også stadig godt fat, selv om lørdagen ikke var overbevisende med to nederlag og to uafgjorte kampe. Men hvis damelandsholdet kan holde tungen lige i munden, skulle en plads blandt de otte bedste være sikret.

Både mixed- og åben række-holdet har også fortsat chancen, selv om begge mandskaber p.t. ligger lige uden for top-otte. Mixedholdet sluttede lørdagen med en imponerende sejr på 42-9 over USA I, som ellers er et af de bedste hold og ligger nummer to. Mixedholdet er nummer 10 med 12 kamppoint op til ottendepladsen. Holdet i åben række sluttede også fint af med en sejr over det stærke italienske hold. Danskerne er nummer ni med fire point op til Norge på ottendepladsen.

Søndag spilles de tre sidste kampe. Foreløbig er der kun lagt BBO-plan for den første - formentlig fordi transmissionerne i de to sidste runder bliver udvalgt efter, hvilke opgør der ser mest spændende ud. I søndagens første kamp er de danske damer på BBO mod Sverige kl. 10. Så der er mulighed for at se spændende bridge til morgenkaffen.

 

ÅBEN RÆKKE BERMUDA BOWL
17 Danmark - Sydafrika 35 - 21 13,75 - 6,25
18 Danmark - Indien 20 - 35 6,03 - 13,97
19 Danmark - Canada 42 - 25 14,39 - 5,61
20 Danmark - Italien 33 - 24 12,55 - 7,45

 

 

DAMERÆKKE VENICE CUP
17 Danmark - Portugal 22 - 22 10,00 - 10,00
18 Danmark - Frankrig 27 - 64 2,28 - 17,72
19 Danmark - England 16 - 35 5,20 - 14,80
20 Danmark - Spanien 25 - 24 10,31 - 9,69

 

Danmark var længe bagud i damerækken mod Tyskland i runde 16, sidste kamp fredag. I næstsidste spil stod danskerne i 1ut doblet med fem stik - 300 til Tyskland. Indledningen på meldeforløbet var den samme ved det andet bord, men her valgte de tyske spillere at flygte til 2♣, som også blev doblet. Desværre for tyskerne sad trumferne 5-1 imod, og det endte med fire stik. 800 til Danmark og en gevinst på 11 imp.

Så kom sidste spil, som er gengivet her. Trine Bilde i nord viste en balanceret hånd med 24-25 honnørpoint ved at åbne med 2♦ (svag med en majorfarve eller en 24-25-sans) og genmelde 2ut. Charlotte Koch-Palmund i Syd ville gerne i slem og fortsatte med 3♥, der viste mindst fem spar. Efter Trine Bildes 3♠ meldte Charlotte Koch-Palmund 6♥ for at vise mindst 5-5 i majorfarverne. Trine Bilde flyttede til 6♠, fordi kvaliteten af hendes spar var bedre end hjerterne. Det viste sig at være en klog beslutning.

Efter ♦B ud var planen at trække to høje spar. Hvis trumferne sad 3-2 imod, kunne en hjerter eventuelt trumfes på hånden for at tage højde for hjerterne 4-1. Netop sådan sad kortene. Spillet gav 11 imp til Danmark, da NS spillede 4♥ med 11 stik ved det andet bord. Danmark tjente 22 imp på de to sidste spil, hvilket var nok til en kneben sejr på 29-27. 

Flere par stod i 6♥ (blandt andet syv par i damerækken). Kontrakten gik ned, fordi der var en trumftaber plus en taber i spar efter den naturlige knibning efter damen. Desværre stod Dennis Bilde - Emil Jepsen også i 6♥ i åben række-kampen mod Forenede Arabiske Emirater. Her kostede spillet en 14'er, da modstanderne spillede 6ut med 13 stik ved det andet bord.

 

SENIORRÆKKE D’ORSI SENIORS TROPHY
17 Danmark - Sverige 28 - 29 9,69 - 10,31
18 Danmark - Pakistan 62 - 57 11,48 - 9,52
19 Danmark - England 30 - 16 13,75 - 6,25
20 Danmark - Indien 18 - 37 5,20 - 14,80

 

MIXEDRÆKKE WUHAN CUP
17 Danmark - Tyskland 20 - 17 10,91 - 9,09
18 Danmark - Rumænien 36 - 47 6,96 - 13,04
19 Danmark - Jordan 41 - 20 15,19 - 4,81
20 Danmark - USA I 42 - 9 17,17 - 2,83

 

 

ÅBEN RÆKKE - efter 20. runde

 

DAMERÆKKE - efter 20. runde

 

SENIORRÆKKE - efter 20. runde

 

MIXEDRÆKKE - efter 20. runde

 

 

 

1. april 2022, 5. spilledag: Åben række og mixed kæmper hårdt

 

I dagens første kamp i åben række mødte Danmark Schweiz på BBO. Schweiz er et hold sponsoreret af Pierre Zimmermann, som tidligere var sponsor for Monaco. Sponsoren er sjældent med mod de bedste hold og spillede derfor ikke mod Danmark! Desværre blev det til et stort nederlag på 17-46. Dagens anden kamp mod Bulgarien blev også tabt, og selv om den sidste kamp mod Forenede Arabiske Emirater resulterede i en sejr er Danmark p.t. ude af top-8.

I damerækken var der topmøde i den anden kamp mod Polen. Kampen sluttede med et lille nederlag, men de danske piger ligger stadig fint, selv om England nu har overtaget andenpladsen.

I seniorrækken tabte Danmark til Holland, men vandt derefter to nordiske møder mod Norge og Island - altid spændende med opgør mod vores nordiske venner. Det bundsolide seniorhold ligger fortsat nummer tre og ser ud til at være sikker på at skulle spille kvartfinale.

Mixedrækken var på vej mod en rigtig god dag. Først blev Ægypten besejret, og derefter blev det til en maksimumgevinst mod Chile. Desværre tabte mixedholdet i den sidste kamp mod Letland og ligger i øjeblikket på en 11.-plads med 10 kamppoint op til den forjættede ottendeplads.

Lørdag er der hele fire kampe på programmet i alle rækker. Her skal især mixed og åben række-holdet bringe sig i position, inden det hele afgøres søndag.

 

ÅBEN RÆKKE BERMUDA BOWL
14 Danmark - Schweiz 17 - 46            3,42 - 16,58    
15 Danmark - Bulgarien 32 - 41 7,45 - 12,55
16 Danmark - Forenede Arabiske Emirater 50 - 36 13,75 - 6,25

 

DAMERÆKKE VENICE CUP
14 Danmark - Belgien 40 - 40         10,00 - 10,00
15 Danmark - Polen 25 - 34 7,45 - 12,55
16 Danmark - Tyskland 29 - 27 10,61 - 8,39

 

SENIORRÆKKE D’ORSI SENIORS TROPHY
14 Danmark - Holland 9 - 42        2,83 - 17,17
15 Danmark - Norge 44 - 28 14,18 - 5,82
16 Danmark - Island 39 - 25 13,75 - 6,25

 

Dette spil var det første i runde 13 fra torsdag.

I seniorrækken spillede Danmark mod Marokko. Klaus Adamsen i Nord overvejede enten at åbne med 1♣ eller 3♣, men valgte efter moden overvejelse pas. Øst åbnede naturligt med 1♥, og Dennis Koch-Palmund i Syd spærrede med 2♠. Normalt må man ikke have firfarve i den anden major til en spærremelding, men her var hjerterfarven meldt af fjenden. Vest havde formentlig planlagt at komme i 3ut, men så åbenbart spøgelser på vejen og meldte 3♣. Planen om 3ut ødelagde Klaus Adamsen i Nord dog ved at melde 4♠. Vests egen makker ødelagde imidlertid planen endnu mere ved at melde en mystisk 5♣. Øst kunne jo ikke vise sin femfarve i ruder uden at komme forbi 5♣ og valgte derfor at støtte i klør. Efter to passer troede Klaus Adamsen, at det var blevet juleaften. Adamsen doblede 5♣ og håbede, at fjenden ikke fandt en bedre kontrakt – det gjorde de ikke! Der kom spar ud og trumf fra spilfører, hvor Dennis Koch-Palmund til Klaus Adamsens store overraskelse kunne bekende – endda med damen. Da røgen lettede, var spilfører gået syv ned til -1700. Ved det andet bord havde danskerne sat 4♠ doblet én gang, så resultaterne blev konverteret til 18 imp. God start på kampen.

Ved flere borde ØV kommet i den mere sobre 5♦. Men efter klør dame ud til esset og klør igen kan kontrakten ikke vinde, da Syds ♦B8 ender med at give det sættende stik.

 

MIXEDRÆKKE WUHAN CUP
14 Danmark - Ægypten 35 - 20     13,97 - 6,03
15 Danmark - Chile 82 - 19 20,00 - 0,00
16 Danmark - Letland 27 - 41 6,25 - 13,75

 

ÅBEN RÆKKE - efter 16. runde

 

DAMERÆKKE - efter 16. runde

 

SENIORRÆKKE - efter 16. runde

 

MIXEDRÆKKE - efter 16. runde

 

 

31. marts 2022, 4. spilledag: Over halvdelen af kampene er spillet

 

Fjerdedagen ved VM bød på både godt og knap så godt. Damerne og seniorerne er stadig med helt fremme og ser ud til at have kursen sat mod kvarfinalerne. Holdet i åben række ligger også til avancement, men trængslen i feltet er stor. Mixedholdet faldt lidt tilbage, men har stadig gode chancer for at klare sig videre. 

 

 

Næstsidste spil i runde 12 var interessant, fordi der kunne vindes slem på begge ledder af bordet. I kampen mellem Sverige og USA I åbnede Vest naturligt med 1♠, og Nord meldte 2♠, der viste femfarve i hjerter og en af minorfarverne (michaels cuebid). Østs 3♣ viste støtte til spar og mindst inviterende styrke. Syd havde ikke mange honnørpoint, men støtten til makkers farver var god, så han spærrede med 5♣, der tilkendegav, at han kunne spille i begge minorfarver – makker skulle passe eller melde 5♦, alt efter hvilken farve han havde. Vest havde en god hånd, når makker kunne støtte spar og ville ikke spille imod 5 i minor med sin ottefarve. Vest meldte derfor 5♠, og Øst hævede til 6♠ uden rigtigt at vide, om kontrakten kunne vinde. NS havde mulighed for at ofre i 7♣, men meldingen var ikke tiltalende alene i zonen uden garanti for, at modparten kunne vinde deres lilleslem efter et ikke overbevisende meldeforløb. NS passede derfor, men resultaten blev 12 stik og 980 til ØV.

Ud af de i alt 96 borde stod kun ni borde i 6♥. Alle steder var kontrakten doblet, hvilket resulterede i 1660 til NS.

 

ÅBEN RÆKKE BERMUDA BOWL
11 Danmark - Hong Kong 35 - 30           11,48 - 8,52 
12 Danmark - Holland 23 - 58 2,55 - 17,45
13 Danmark - Uruguay 39 - 8 16,88 - 3,12

Åben række fik cirka middel på dagen og liger på syvendepladsen. Det bliver spændende de næste dage, hvor det skal afgøres, om Danmark kan komme blandt de otte bedste og gå videre til kvartfinalen.

 

DAMERÆKKE VENICE CUP
11 Danmark - Brasilien 60 - 11          19,07 - 0,93
12 Danmark - Marokko 49 - 12 17,72 - 2,28
13 Danmark - Canada 23 - 29 8,24 - 11,76

Damerækken crusier videre. To store sejre og en uafgjort betyder, at holdet fortsat ligger nummer to. Kun Polen er foran Danmark.

Trine Bilde er nu stødt til holdet i Salsomaggiore. Hun skal i de kommende dage spille sammen med Charlotte Koch-Palmund, så de fire piger, der indtil nu har spillet samtlige kampe, kan få nogle pauser. Indtil nu har Charlotte Koch-Palmund fungeret som holdkaptajn for damerne, men den rolle bliver nu overtaget af coach Peter Westrup, så Charlotte Koch-Palmund kan koncentrere sig om at tage stik.

 

SENIORRÆKKE D’ORSI SENIORS TROPHY
11 Danmark - Bulgarien 52 - 21         16,88 - 3,12
12 Danmark - Argentina 36 - 18 14,60 - 5,40
13 Danmark - Marokko 62 - 21 18,21 - 1,79

Seniorerne er ikke til at stoppe. Holdet vandt tre store sejre og ligger ligesom damerne på andenpladsen. USA I fører, fem point foran Danmark.

 

MIXEDRÆKKE WUHAN CUP
11 Danmark - Australien 27 - 34       7,97 - 12,03
12 Danmark - Kroatien 12 - 41 3,42 - 16,58
13 Danmark - USA II  24 - 34 7,20 - 12,80

Mixedholdet ligger nu som nr 14 efter tre nederlag. Men en god dag i morgen kan få holdet tilbage i top-8.

 

 

ÅBEN RÆKKE - efter 13. runde

 

DAMERÆKKE - efter 13. runde

 

SENIORRÆKKE - efter 13. runde

 

MIXEDRÆKKE - efter 13. runde

 

 

30. marts 2022, 3. spilledag: Alle hold ligger til kvalifikation

Onsdagen var en lang affære med fire kampe. I den fjerde og sidste kamp blev det stik mod sædvane til tre nederlag, idet kun seniorerne formåede at vinde. Ikke desto mindre ligger alle fire danske hold på en af de otte pladser, som giver videre avancement.

 

ÅBEN RÆKKE BERMUDA BOWL
7 Danmark - Singapore 56 - 14 18,33 - 1,67
8 Danmark - Ungarn 30 - 48 5,40 - 14,60
9 Danmark - Israel 49 - 43 11,76 - 8,24
10 Danmark - Guadeloupe 45 - 58 6,48 - 13,52

Åben rækker fik to sejre og to nederlag. Nederlaget til Guadeloupe var overraskende, men modstanderne gjorde mange ting rigtigt - og var også lidt heldige. Blandt andet meldte Guadeloupe en slem, der kun var meldt ved fem borde. Slemmen var ikke specielt god, men de gode slemmer er som bekendt dem, der vinder.
Danmark er stadig blandt de otte bedste hold, men kapløbet er tæt.

 

Et spil fra kampen mod Israel, hvor Danmark meldte en god slem:

Henrik Caspersen åbnede naturligt med 1♠, og næste hånd meldte 2♦ ind. 2ut fra H.C. Graversen viste mindst en inviterende hånd med mindst fire spar. Vests 4♦ var spærrende, men afslørede samtidig for H.C. Graversen, at makker måtte være kort i ruder. Henrik Caspersens 4♠ var aftalt til at vise korthed i ruder, og nu var al fokus på H.C. Graversen. Han fandt en rigtig god melding i form af 5♥, som logisk måtte benægte kontrol i både klør og ruder, men vise en hånd, der var sleminteresseret. Henrik Caspersens hånd voksede med førstekontrol i begge minorfarver, og han meldte den gode 6♠. Kun halvdelen af bordene i Bermuda Bowl nåede i slem.

 

DAMERÆKKE VENICE CUP
7 Danmark - Forenede Arabiske Emirater 80 - 14 20,00 - 0,00
8 Danmark - Italien 50 - 29 14,99 - 5,01
9 Danmark - Ungarn 27 - 22 11,48 - 8,52
10 Danmark - Australien 19 - 30 6,96 - 13,04

Damerne spiller fortsat en rigtig flot turnering. Et lille nederlag til Australien skal ikke bringe skår i glæden. Holdet ligger stadig på en flot andenplads.

 

SENIORRÆKKE D’ORSI SENIORS TROPHY
7 Danmark - Tyrkiet                    25 - 36  6,96 - 13,04
8 Danmark - Guadeloupe 79 - 7 20,00 - 0,00
9 Danmark - Canada 39 - 39 10,00 - 10,00
10 Danmark - Italien 46 - 33 13,52 - 6,48

Seniorerne bliver ved med at imponere, og trods et knebent nederlag til Tyrkiet ligger Danmark stadig på en solid tredjeplads.

 

MIXEDRÆKKE WUHAN CUP
7 Danmark - Belgien 27 - 30 9,09 - 10,91
8 Danmark - Singapore 72 - 52 15,00 - 5,00
9 Danmark - Guatemala 62 - 7 19,61 - 0,39
10 Danmark - Portugal 31 - 39 7,71 - 12,29

Mixedlandsholdet er ved at komme op i gear. To store sejre og to gange uafgjort har bragt holdet op på den kvalifikationsgivende ottendeplads. Samtidig er Marlene og Jens Ove Henneberg stødt til i Salsomaggiore, så holdet nu er fuldtalligt. Alle seks spillere er klar til kamp fra torsdag morgen.

 

ÅBEN RÆKKE - efter 10. runde

 

DAMERÆKKE - efter 10. runde

 

SENIORRÆKKE - efter 10. runde

 

MIXEDRÆKKE - efter 10. runde

 

 

 

29. marts 2022, 2. spilledag: Andenpladser tilhører Danmark

Det har været en fantastisk dag for Danmark på andendagen af VM. Det er blevet til stort set lutter sejre, og tre af holdene ligger på en andenplads i hver deres række.

 

ÅBEN RÆKKE BERMUDA BOWL
4 Danmark - Argentina  92 – 5  20,00 - 0,00   
5 Danmark - USA I  31 – 18 13,52 - 6,48 
6 Danmark - Norge 30 – 18 13,28 - 6,72

 

 

Efter tre flotte sejre – ikke mindst over to af favoritholdene, USA I og Norge – ligger Danmark nummer to i åben række kun overgået af USA II.

Spil 2 mod USA I i åben række var interessant. Nick Nickell åbnede med 3♣ alene uden for zonen for at genere danskernes meldeforløb. Hans makker, Ralph Katz, bluffede med 3ut i et forsøg på at holde Dennis Bilde ude af meldingerne. Men Dennis Bilde havde så gode kort, at han kunne oplysningsdoble. Emil Jepsen havde også gode kort og spillede gerne imod 3ut doblet. Nu måtte Ralph Katz ud af busken og afsløre sin bluff ved at melde 4♣. Dennis Bilde doblede igen for at vise en endnu bedre hånd, og nu kunne Emil Jepsen ”se”, at maker højest havde single klør. Han var ikke sikker på, hvad der skulle være trumf, men fandt en god melding i 5ut, der bad makker vælge trumf. Dennis var heller ikke sikker på, hvad bedste trumffarve var og kastede bolden tilbage Emil med 6♣. Og endelig fandt parret deres trumffarve, hjerter, på sekstrækket. Et flot meldeforløb.

Ved det andet bord blev der også åbnet med 3♣ og bluffet med 3ut efterfulgt af en dobling i fjerde hånd. Men her valgte Steve Weinstein at melde 4♥ i stedet for at passe, som Emil Jepsen gjorde. Nu var det svært for hans makker at melde videre, og USA I brændte slemmen.

 

DAMERÆKKE VENICE CUP
4 Danmark – Indien   74 - 12 20,00 - 0,00
5 Danmark – Skotland 30 - 39 7,45 - 12,55
6 Danmark - Argentina 64 - 34 16,73 - 3,27

 

Damerne led deres første nederlag mod Skotland – heldigvis et lille et af slagsen. Holdet kom godt igen og vandt dagens sidste kamp mod Argentina.
Polen har spillet rigtig godt indtil videre og fører klart. Men Danmark ligger på en sikker andenplads.

 

SENIORRÆKKE d’ORSI SENIORS TROPHY
4 Danmark - Brasilien 56 - 28 16,42 - 3,58
5 Danmark - USA I  42 - 21 15,19 - 4,81
6 Danmark - Polen 47 - 24 15,56 - 4,44


Seniorrækken er sat på cruise control, og veteranerne har nu vundet de første seks kampe. En flot indsats fra alle på holdet. Indtil videre rækker præstationen til en andenplads i tabellen.

 

MIXEDRÆKKE WUHAN CUP
4 Danmark - Tunesien 52 - 25 16,26 - 3,74
5 Danmark - Tyrkiet  30 - 29 10,31 - 9,19
6 Danmark - Frankrig 38 - 14 15,74 - 4,26

                  

Mixedrække-holdet har nu vundet de seneste fire kampe i træk og er kommet rigtig godt igen efter en blød start.
Holdet ligger nummer 10 og mangler kun fem kamppoint i at nå den forjættede ottendeplads, der giver adgang til kvartfinalen.

 

ÅBEN RÆKKE - efter seks runder

 

DAMERÆKKE - efter seks runder

 

SENIORRÆKKE - efter seks runder

 

MIXEDRÆKKE - efter seks runder

 

 

 

28. marts 2022: 1. spilledag ved VM

Første dag var en god dag for Danmark.

Tre af holdene er placeret blandt de første otte, som kvalificerer sig til kvartfinalen. Men intet er afgjort endnu, det er en lang turnering.

 

ÅBEN RÆKKE BERMUDA BOWL
1 Danmark - England 22 - 23 9,69 - 10,31 
2 Danmark - Ægypten 35 - 19 13,68 - 6,32
3 Danmark - Australien 64 - 15 19,07 - 0,93

                 

Åben række er kommet godt i gang. En lige kamp med England blev fulgt op af to gode sejre mod Ægypten og Australien. Det gav vigtige kamppoint på kontoen før en forventet hård dag i morgen, hvor USA I og Norge er på menuen.

 

DAMERÆKKE  VENICE CUP
1 Danmark - Norge 38 - 30 12,29 - 7,71 
2 Danmark - Ægypten  92 - 25 20,00 - 0,00
3 Danmark - Tyrkiet 53 - 27 16,09 – 3,91

 

Damerne er kommet flyvende fra start med tre sejre. En flot indsats af begge par betød, at vigtige KP er noteret. Damerne spiller med kun to par i begyndelsen af turneringen, indtil Trine Bilde kommer til Salsomaggiore torsdag. Så det luner med nogle gode sejre fra start.

 

SENIORRÆKKE d’ORSI SENIORS TROPHY
1 Danmark - Frankrig 22 - 16 11,76 - 8,24
2 Danmark - Tyskland 37 - 29 12,29 - 7,71
3 Danmark - Ægypten 64 - 27 17,72 - 2,28

 

Danmarks seniorhold mødte Frankrig i første runde. Kampen var en gentagelse af kvartfinalen fra 2019, hvor Danmark vandt med to imp og senere blev verdensmestre. Frankrig ville meget gerne have revanche, men endte med at tabe med seks imp. God start for de danske seniorer.

 

Ovenstående spil var et ligespil i seniorkampen. Dorthe Schaltz fik slemambitioner, da Peter Schaltz systemmæssigt kunne åbne med 1 hjerter på firfarven. Da Peter Schaltz senere viste to esser, var 6 hjerter en god chance.

Selv om spillet var lige i Danmarks kamp, gav det i mange af de 48 kampe et sving på 11 imp, fordi slemmen på 24 honnørpoint kun blev meldt ved det ene bord.

 

MIXEDRÆKKE WUHAN CUP
1 Danmark - Israel 31 -35 8,80 - 11,20
2 Danmark - Holland 23 - 49 3,91 - 16,09
3 Danmark - Indien 32 - 27 11,48 - 8,52

 

Mixedholdet har fået en lidt hård start, men sluttede dagen med en dejlig sejr. Det er en lang turnering, så der er masser af tid til at hente imp de næste dage.

 

ÅBEN RÆKKE - efter tre runder

 

DAMERÆKKE - efter tre runder

                                                               

 

SENIORRÆKKE - efter tre runder

 

MIXEDRÆKKE - efter tre runder

 

 

27. marts 2022: Dagen før VM rigtig starter

Søndagen har været præget af en masse praktiske gøremål.

Alle spillere, kaptajner og coach har være forbi spillestedet for at blive registreret. Pas og især coronopas er kontrolleret, og alle spillere har fået deres adgangskort og den obligatoriske taske med VM-logo.

Der har været holdt holdmøder for alle fire hold, og alle er klar til kamp i morgen kl. 10.00.

Planlægningen af frokost har været vigtig, da det ikke er særlig mange muligheder omkring spillestedet, og ca. 700 personer skal have frokost mellem 12.15 – 13.30.

Heldigvis ligger vores hotel tæt på spillestedet, så planen bliver, at vi spiser en sandwich på hotellet for at undgå den værste trængsel.

Om eftermiddagen er der blevet trænet på hotellet, og de sidste aftaler er faldet på plads.

Så alle er klar til i morgen.

17.30 har der været kaptajnsmøde, hvor alle deltagende landes kaptajner bliver informeret af WBF om rammerne og reglerne for afviklingen af turneringen.

Der var mange nye punkter, som er opstået pga. covid-situationen.

  • Alle spillere skal bære maske under hele spilleperioden.
  • Kaptajner og coacher må ikke opholde sig på spillearealet.
  • Ingen tilskuere og ingen Rama.
  • Spillere får tjekket deres temperatur – over 37,5 grader så får man ikke lov til at spiller, men skal de næste dage testes for cvid.
  • Al kommunikation foregår elektronisk, og lineup kan nu klares fra kaptajnens mobiltelefon – ingen online-lineup på spillestedet.
  • Ingen adgang til vand under spillet – spillerne må selv medbringe vand.
  • Der er opsat kameraer ved hvert bord for at forhindre snyd.

Der er også kommet dansk repræsentation blandt turneringslederne. Jacob Duschek er blevet hasteindkaldt og har haft mulighed for at få fri. Så han er kommet til Salsomaggiore søndag eftermiddag, klar til at hjælpe med afviklingen af turneringen fra mandag kl. 10.00.

På et tidspunkt blev det meldt ud, at der IKKE ville være BBO-dækning fra VM. Til stor skuffelse for mange. Men nu er det meldt ud, at der er dækning via BBO. Stor tak for det. Allerede i første runde kl. 10.00 er to danske hold på BBO.

Seniorerne møder Frankrig, en gentagelse af kvartfinalen i Kina, hvor Danmark vandt med to imp og senere blev verdensmestre. Frankrig tørster helt sikkert efter revanche.

I åben række møder Danmark England på BBO.

 

 

14. marts 2022: VM optakt - mød landsholdene

Den 27. marts starter VM i Salsomaggiore og slutter (forhåbentlig) først den 9. april.

Ved Qualifier i august 2021 kvalificerede tre hold sig, nemlig åben, seniorer og mixed. I starten af 2022 blev damerne også inviteret med, da et andet hold havde meldt afbud. Så det er med fuld plade, at danskere snart drager mod VM i Italien. Har du lyst til at lære de danske deltagere bedre at kende, kan du tage VM-glæderne på forskud og læse med om landsholdstruppen her.

Du kan som altid følge holdene på BBO, Facebook og her på hjemmesiden. Du kan også læse mere om VM på den officielle hjemmeside her.

 

ÅBEN RÆKKE BERMUDA BOWL
11 Danmark - Hong Kong 35 - 30           11,48 - 8,52 
12 Danmark - Holland 23 - 58 2,55 - 17,45
13 Danmark - Uruguay 39 - 8 16,88 - 3,12

Åben række fik cirka middel på dagen og liger på syvendepladsen. Det bliver spændende de næste dage, hvor det skal afgøres, om Danmark kan komme blandt de otte bedste og gå videre til kvartfinalen.

 

DAMERÆKKE VENICE CUP
11 Danmark - Brasilien 60 - 11          19,07 - 0,93
12 Danmark - Marokko 49 - 12 17,72 - 2,28
13 Danmark - Canada 23 - 29 8,24 - 11,76

Damerækken crusier videre. To store sejre og en uafgjort betyder, at holdet fortsat ligger nummer to. Kun Polen er foran Danmark.

Trine Bilde er nu stødt til holdet i Salsomaggiore. Hun skal i de kommende dage spille sammen med Charlotte Koch-Palmund, så de fire piger, der indtil nu har spillet samtlige kampe, kan få nogle pauser. Indtil nu har Charlotte Koch-Palmund fungeret som holdkaptajn for damerne, men den rolle bliver nu overtaget af coach Peter Westrup, så Charlotte Koch-Palmund kan koncentrere sig om at tage stik.

 

SENIORRÆKKE D’ORSI SENIORS TROPHY
11 Danmark - Bulgarien 52 - 21         16,88 - 3,12
12 Danmark - Argentina 36 - 18 14,60 - 5,40
13 Danmark - Marokko 62 - 21 18,21 - 1,79

Seniorerne er ikke til at stoppe. Holdet vandt tre store sejre og ligger ligesom damerne på andenpladsen. USA I fører, fem point foran Danmark.

 

MIXEDRÆKKE WUHAN CUP
11 Danmark - Australien 27 - 34       7,97 - 12,03
12 Danmark - Kroatien 12 - 41 3,42 - 16,58
13 Danmark - USA II  24 - 34 7,20 - 12,80

Mixedholdet ligger nu som nr 14 efter tre nederlag. Men en god dag i morgen kan få holdet tilbage i top-8.

 

 

1. april 2022, 5. spilledag: Åben række og mixed kæmper hårdt

 

ÅBEN RÆKKE BERMUDA BOWL
14 Danmark - Schweiz 17 - 46            3,42 - 16,58    
15 Danmark - Bulgarien 32 - 41 7,45 - 12,55
16 Danmark - Forenede Arabiske Emirater 50 - 36 13,75 - 6,25

 

DAMERÆKKE VENICE CUP
14 Danmark - Belgien 40 - 40         10,00 - 10,00
15 Danmark - Polen 25 - 34 7,45 - 12,55
16 Danmark - Tyskland 29 - 27 10,61 - 8,39

 

SENIORRÆKKE D’ORSI SENIORS TROPHY
14 Danmark - Holland 9 - 42        2,83 - 17,17
15 Danmark - Norge 44 - 28 14,18 - 5,82
16 Danmark - Island 39 - 25 13,75 - 6,25

 

Opdateret 4. april kl. 13.25: Begge de dans

4. april 2022, 8. spilledag: Kvartfinalerne er halvvejs

Opdateret 4. april kl. 22.00: Endnu en lang dag er overstået i Salsomaggiore. Spændingen er intakt i begge de danske kampe, og seniorerne har endda trukket lidt fra i kampen mod USA II. Der har været rigtig mange slemspil i de tre første sektioner af kvartfinalerne. Dette spil var imidlertid en speciel delkontrakt meldt af Polen mod Danmark i damerækken.

 

Den polske Syd åbnede med 2♠, der viste en svag hånd med fem spar og mindst fem kort i en minorfarve. Nord havde gode kort og meldte 2ut, der spurgte efter minorfarven og styrken. Syd svarede 3♣, som viste minimum og klør, og Nord meldte 3ut for at spille der. Syd vurderede nu, at hånden ikke egnede sig til 3ut og fortsatte med 4♣. Nord meldte 4♦ - formentlig ment som et cue-bid med klør som trumf, men syd opfattede meldingen som visende en lang ruderfarve og passede. Anita Buus-Thomsen i øst fandt det gode ruderudspil, der forhindrede en trumfning i bordet. Da røgen var lettet, havde ØV taget 12 stik i modspil mod en frivilligt meldt kontrakt - ni ned. Ved det andet bord havde Lone Bilde og Helle Rasmussen som NS vundet 3♠ til 140 - en gevinst på 590 og 11 imp. Og så havde ØV en god historie om, hvordan de fik 450.

 

Opdateret 4. april kl. 18.00: Spændingen må siges at være intakt i begge de danske kvartfinaler. Damerne fører med to med to imp, mens seniorerne nu kun er oppe med fire imp efter at have være et godt stykke foran. I øvrigt havde to spillere fra damerækken glemt deres adgangskort til spillestedet (alle har fået indprentet, at ingen ikke kommer ind uden adgangskort). Den ene løste problemet ved at skynde sig tilbage til hotellet og hente adgangskortet - den anden spurgte serviceskranken og fik et nyt kort for en pris af 5 €. Problem løst !

Opdateret 4. april kl. 13.25: Begge de danske hold har bragt sig i spidsen efter 1.sektion i kvartfinalen. Seniorne er foran 52 - 22 mod USA II med blandt andet den gamle mester Bob Hamman på holdet. Rygtet går, at det amerikanske hold undrede sig meget over, at danskerne valgte dem i kvartfinalen, da USA II vandt en stor sejr over Danmark i sidste runde i Round Robin. Men indtil videre ser det jo ud til at være et godt valg.

Damerne fører 32 - 29 mod Polen. Det er flot, at damerne er foran i kampen mod Polen, der ret sikkert vandt Round Robin efter blandt andet at have besejret Danmark.

- - -

De næste to dage spilles kvartfinaler i de fire rækker. Danmark er repræsenteret i damerækken og seniorrækken.

Det danske mixedhold stiller op i den sideløbende NBO Trophy, hvor de hold, der ikke er med i kvartfinalerne, kan vælge at spille. Turneringen spilles som monrad, hvor de bedst placerede hold hele tiden møder hinanden. Turneringen spilles over tre dage swiss hvor de 8 bedste kvalificerer sig til kvartfinalen.

 

DAMERÆKKE

 

SENIORRÆKKE

 

NBO TROPHY - efter 5 runder ud af 15

 

3.