Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Online begynderkursus i bridge

- tirsdag aftener fra 3. september til 17. december 2024.

 

 

Bridge er et fantastisk spil. Krævende, sjovt, svært, socialt, logisk, struktureret og med masser af plads til intuition.

Vil du gerne lære verdens mest spændende kortspil og er du forhindret i at møde op i en fysisk bridgeklub eller er der ikke lige en bridgeklub i din nærhed? Så kan du tilmelde dig dette online begynderkursus i bridge.

 

Om kurset

Kurset består af 15 lektioner fordelt over 15 tirsdage fra kl. 19.00 – ca. 21.45.

Hver lektion starter med ca. 30 min. undervisning i Google Meet. Her svarers først på spørgsmål til det materiale du har læst hjemmefra. Herefter gennemgås eksempler der underbygger dagens tema. Du kan downloade det fulde kursusprogram her

Efter undervisningen spiller du bridge på platformen RealBridge. På RealBridge, kan du både se og snakke med makker og modstandere, ligesom underviseren kommer rundt og hjælper til ved spillene. 


Forventninger til dig og krav til dit udstyr

Det forventes at du deltager i alle lektioner og at du imellem kursusdagene bruger tid på at arbejde med den teori som underviser gennemgår og har gennemgået. Du skal forvente mindst en times hjemmearbejde om ugen. Kurset kræver, at du deltager aktivt, stiller spørgsmål og derved bidrager til din egen og dine medkursisters læring.

Før du tilmelder dig, skal du sikre dig at du har det udstyr som du skal bruges - du skal:

  • have en PC med kamera og mikrofon eller en nyere Tablet/iPad med kamera og mikrofon.
  • kunne anvende browseren Google Chrome

Tjek om dit kamera og mikrofon er kompatibelt med Realbridge via dette link: https://play.realbridge.online/camera.html

 

Pris

Prisen for kurset er 500 kr. pr. person inkl. undervisningsmateriale samt kursusmedlemsskab af en DBf-klub.

Du tilmelder dig her.

Tilmeldingsfristen er mandag d. 2. september 2024 kl. 12.00

For at kurset gennemføres, skal der mindst være mindst 16 kursister på holdet.

 

Kontakt

For spørgsmål kontakt sekretariatet på dbf@bridge.dk eller 4847 5213 mandag-tordag fra kl. 9.30 - 14.30

 

Online bridgeklubben Cyberbidge og Danmarks Bridgeforbund samarjder om online undervisningen. Læs mere om klubben her