Dagbog fra EM på Madeira, Portugal 2022

 

Running scores og resultater fra alle rækker kan ses her.

Her kan du møde de spillere, som repræsenterer Danmark ved EM

 

22. juni 2022: I dag skal det hele afgøres

Så er vi ved at være klar til den sidste og afgørende dag ved EM. Alle de fire danske hold har noget på spil, så det bliver spændende at følge. Danmark kommer også på BBO to gange. Åben række bliver vist i kampen kl. 14.45 mod Irland, mens mixedholdet er på BBO kl. 17.30 mod Polen. Hvis det går godt i mixedholdets to første kampe, kan opgøret mod Polen blive afgørende for, om mixedholdet ender med en medalje.

Onsdagens resultater:

ÅBEN RÆKKE - 22. juni EM 2022
27 11.00 Danmark - Ungarn 45 - 17 16,42 - 3,58
28 14.45  Danmark - Irland 26 - 29 9,09 - 10,91

 

DAMERÆKKEN - 22. juni EM 2022
18 11.00 Danmark - Italien 34 - 21 13,52 - 6,48
19 14.45  Danmark - Estland 23 - 29 8,24 - 11,76

 

SENIORRÆKKEN - 22. juni EM 2022
18 11.00 Danmark - England 47 - 12 17,45 - 2,55
19 14.45   Danmark - Tyskland 26 - 42 5,82 - 4,18

 

MIXEDRÆKKEN - 21. juni EM 2022
19  11.00 Danmark - Tyrkiet 46 - 10 17,59 - 2,41
20 14.45  Danmark - Schweiz 34 - 32 10,61 - 9,39
21 17.30 Danmark - Polen 47 - 39 12,29 - 7,71

 

21. juni 2022: Næstsidste dag ved EM

 

Tirsdagens resultater:

ÅBEN RÆKKE - 21. juni EM 2022
25 11.00 Danmark - Polen 52 - 26 16,09 - 3,91
26 14.45  Danmark - Letland 23 - 33 7,20 - 12,80
27 17.30 Danmark - Island 62 - 33 16,58 - 3,42

 

DAMERÆKKEN - 21. juni EM 2022
15 11.00 Danmark - Norge 21 - 31 7,20 - 12,80
16 14.45  Danmark - Holland 38 - 21 14,39 - 5,61
17 17.30 Danmark - Sverige 45 - 44 10,31 - 9,69

 

SENIORRÆKKEN - 21. juni EM 2022
15 11.00 Danmark - Sverige 26 - 66 1,91 - 18,09
16 14.45   Danmark - Skotland 54 - 17 17,72 - 2,28
17 17.30 Danmark - Italien 31 - 8 15,56 - 4,44

 

MIXEDRÆKKEN - 21. juni EM 2022
16  11.00 Danmark - Serbien 52 - 25 16,26 - 2,74
17 14.45  Danmark - England 43 - 16 16,26 - 3,74
18 17.30 Danmark - Irland 54 - 37 14,39 - 5,61

 

Der er stadig fem (seks for mixed) runder tilbage af EM, så intet er afgjort endnu.

Det ser fornuftigt ud i både damerækken og seniorrækken, men der skal stadig spilles fem kampe tirsdag og onsdag.

Åben række-holdet har kæmpet længe for at komme i top-otte (kvalifikation til VM 2023), men der har i en periode været omkring 20 kamppoint op til ottendepladsen. I toppen ser det ud til, at Holland får revanche for nederlaget i VM-finalen til Schweiz for nogle måneder siden i Salsomaggiore. Holland er stukket af og fører i øjeblikket åben række med 37 kamppoint.

Mixedholdet sluttede flot af på BBO i sidste kamp mandag med at slå Italien, der lige nu ligger nummer to. Holdet har længe befundet sig omkring ottendepladsen, og få kamppont skiller holdene. Det bliver et par spændende dage. 

Stillingen før de sidste fem runder (seks runder i mixedrækken):

ÅBEN RÆKKE

DAMERÆKKEN

SENIORRÆKKEN

MIXEDRÆKKEN

 

 

20. juni 2022: Klar til de tre sidste afgørende dage

 

Mandagens program:

ÅBEN RÆKKE - 20. juni EM 2022
22 11.00 Danmark - Norge 7 - 50  1,56 - 18,44
23 14.45  Danmark - Italien 44 - 39 11,48 - 8,52
24 17.30 Danmark - Tyskland 47 - 43 11,20 - 8,80

 

DAMERÆKKEN - 20. juni EM 2022
12 11.00 Oversidder   12,00 - 0,00    
13 14.45  Danmark - Polen 29 - 26 10,91 - 9,09
14 17.30 Danmark - Irland        15 - 31     5,82 - 14,18

 

SENIORRÆKKEN - 20. juni EM 2022
12 11.00 Danmark - Belgien 27 - 8 14,80 - 5,20
13 14.45   Danmark - Irland 39 - 38 10,31 - 9,69
14 17.30 Danmark - Tyrkiet 48 - 20 16,42 - 3,58

 

MIXEDRÆKKEN - 20. juni EM 2022
13  11.00 Danmark - Tyskland 9 - 13 9,80 - 11,20
14 14.45  Danmark - Kroatien 36 - 55 5,20 - 14,80
15 17.30 Danmark - Italien 39 - 8 16,88 - 3,12

 

 

19. juni 2022: Tre danske hold ligger i top-otte

Det blev en god søndag for de danske hold, der alle har chance for kvaifikation til VM. Seniorerne ligger placeret som nummer to og har muligheder for en medalje. Damerne ligger nummer fire og har også en medalje inden for rækkevide, mens mixedlandsholdet lige nu ligger nummer ni. Hvis resultaterne arter sig, kan mixedholdet også spille med om både kvalifikation og medaljer.

Holdet i åben række forpagtede heldet mod Frankrig og vandt to slemmer, der på papiret ikke var med odds. Men som man siger - de gode slemmer er dem, der vinder. Åben række har en afgørende dag i morgen, hvor Danmark spiller mod to hold, der ligger foran os - Norge og Italien. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at ende blandt de otte bedste, kræver det gode resultater mod disse stærke nationer.

Damerne har også en vigtig revanchekamp mod Polen, der vandt i kvarfinalen ved VM for få måneder siden. Sølvmedaljevinderne er gode, men det er Danmark også! Så vi håber på et godt resultat, der kan bane vej for en god slutplacering i turneringen. Mixedlandsholdet møder Tyskland, der har et stærkt hold, mens seniorerne har det på papiret letteste program. Der er dog ingen, der kommer gratis til EM, og alle her kan spille kort, så det bliver spændende at se, hvorledes resultaterne falder ud.

Søndagens resultater:

ÅBEN RÆKKE - 19. juni EM 2022
19 11.00 Danmark - Skotland 73 - 32 18,21 - 1,79
20 14.45  Danmark - Tjekkiet 15 - 43 3,58 - 16,42
21 17.30 Danmark - Frankrig 65 - 29 17,59 - 2,41

 

DAMERÆKKEN - 19. juni EM 2022
11.00 Danmark - Schweiz 63 - 22 18,21 - 1,79
10 14.45  Danmark - Tyskland 5 - 17 6,72 - 13,28
11 17.30 Danmark - Ungarn 37 - 13 15,74 - 4,26

 

SENIORRÆKKEN - 19. juni EM 2022
9 11.00 Danmark - Polen 40 - 20 15,00 - 5,00
10 14.45   Danmark - Portugal 38 - 25 13,52 - 6,48
11 17.30 Danmark - Estland 55 - 3 19,34 - 0,66

 

MIXEDRÆKKEN - 19. juni EM 2022
10  11.00 Danmark - Sverige 30 - 24 11,76 - 8,24
11 14.45  Danmark - Frankrig 24 - 36 6,72 - 13,28
12 17.30 Danmark - Norge 31 - 34 9,09 - 10,91

 

18. juni 2022: Tre kampe for mixed - to for de øvrige 

Lørdagens resultater:

ÅBEN RÆKKE - 18. juni EM 2022
17 14.45  Danmark - Wales 44 - 22 15,38 - 4,62
18 17.30 Danmark - Grækenland 61 - 13 18,97 - 1,03

 

DAMERÆKKEN - 18. juni EM 2022
7 14.45  Danmark - Island 41 - 26 13,97 - 6,03
8 17.30 Danmark - Frankrig 25 - 32 7,97 - 12,03

 

SENIORRÆKKEN - 18. juni EM 2022
7 14.45  Danmark - Frankrig 50 - 33 14,39 - 5,61
8 17.30 Danmark - Rumænien 21 - 19 10,61 - 9,38

 

MIXEDRÆKKEN - 18. juni EM 2022
7 11.00 Danmark - Belgien 28 - 44 5,82 - 14,18
8 14.45  Danmark - Israel 35 - 17 14,60 - 5,40
9 17.30 Danmark - Portugal 14 - 21 7,97 - 12,03

 

Senior-, dame-, og mixedlandsholdene er alle godt i gang med turneringen, hvor de har spillet to dage. Landsholdet i åben række kæmper stadig med at få sejre i hus. Mod San Marino endte kampen uafgjort efter en turneringsleder dom i sidste spil, der flyttede syv imp til Danmark. Seniorerne mødte to gode hold og led to små nederlag, men ligger fortsat godt ligesom damerne og mixedlandholdet.

Et af lyspunkterne var dette spil mod Holland med Dennis Koch-Palmund i hovedrollen:

 

 

Koch-Palmund var efter en transfersekvens kommet i 4 spar som Vest med klør ud fra Nord. Umiddelbart er der fire tabere - tre i spar og en i ruder, da klør ud gav spilfører stik nok i de øvrige farver. Koch-Palmund spillede i stik to en lille ruder mod damen, inden modstanderne vidste, hvor mange sparstik de havde. Det var meget svært for Nord at se, at han allerede nu skulle tage ruder konge - "Lavt i anden hånd". Dennis Koch-Palmund kunne herefter spille ruder til esset, gå på bordet i hjerter og trumfe en ruder, før sparene skulle tackles. Dermed fik han kun de tre trumftabere og tjente 12 imp, da 4 spar gik ned ved det andet bord.

 

17. juni 2022: Seniorholdet fører efter tre kampe

Ingen af de danske hold kommer på BBO fredag. Der spilles på to forskellige lokationer, og kun tre kampe transmitteres på BBO - så der vil typisk blive sendt fra to kampe i åben række og en kamp i mixedrækken. 

Fredagens resultater:

ÅBEN RÆKKE - 17. juni EM 2022
14 11.00 Danmark - Kroatien 38 - 21 14,39 - 5,61
15 14.45  Danmark - San Marino 19 - 19  10.00 - 10.00
16 17.30 Danmark - England 23 - 36  6,48 - 13,52

 

DAMERÆKKEN - 17. juni EM 2022
11.00 Danmark - Tyrkiet 21 - 6  13,97 - 6,03
5 14.45  Danmark - San Marino 53 - 6 18,87 - 1,03
6 17.30 Danmark - England 14 - 15  9,69 - 10,31

 

SENIORRÆKKEN - 17. juni EM 2022
11.00 Oversidder   12,00 - 0,00
5 14.45  Danmark - Israel 32 - 45  6,48 - 13,52  
6 17.30 Danmark - Holland 19 - 24  8,52 - 11,48

 

MIXEDRÆKKEN - 17. juni EM 2022
11.00 Danmark - Rumænien 29 - 11 14,60 - 5,40    
5 14.45  Danmark - Letland 36 - 21 13,97 - 6,03
6 17.30 Danmark - Ungarn 24 - 33  7.45 - 12.55  

 

 

16. juni 2022: Fuldt program i alle fire rækker

 

Åben række spiller på BBO kl 17.30 mod de regerende verdensmestre fra Schweiz.

Anden kamp mod Serbien blev vundet med fire imp. Der var en fejlduplikering, og dommerne voterede længe om, hvad den endelige score skullel være. Situationen var uheldig for danskerne, der i det ene spil havde et rigtigt godt resultat ved begge borde.

 

Torsdagens resultater:

ÅBEN RÆKKE - 16. juni EM 2022
11 11.00 Danmark - Spanien 16 - 45 3,42 - 16,58
12 14.45  Danmark - Serbien 36 - 32 11,20 - 8,80
13 17.30 Danmark - Schweiz 25 - 30 8,52 - 11,48

 

DAMERÆKKEN - 16. juni EM 2022
11.00 Danmark - Spanien 64 - 35 16,58 - 3,42
2 14.45  Danmark - Portugal 37 - 30 12,03 - 7,97
3 17.30 Danmark - Israel  15 - 22 7,97 - 12,03

 

SENIORRÆKKEN - 16. juni EM 2022
11.00 Danmark - Norge 22 - 16 11,76 - 8,24
2 14.45  Danmark - Schweiz 41 - 17 15,74 - 4,26
3 17.30 Danmark -  Island 54 - 9  18,66 - 1,34

 

MIXEDRÆKKEN - 16. juni EM 2022
11.00 Danmark - Holland 18 - 15 10,91 - 9,09
2 14.45  Danmark - Spanien 35 - 32 10,91 - 9,09
3 17.30 Danmark -  Skotland 46 - 10 17,59 - 2,41

 

 

15. juni 2022: To kampe i åben række før alle rækker kommer i kamp torsdag

 

Onsdagens resultater:

ÅBEN RÆKKE - 15. juni EM 2022
9 11.00 Danmark - Tyrkiet 44 - 46 9,39 - 10,61
10 14.45  Danmark - Belgien 16 - 18 9,39 - 10,61

Dagens anden kamp blev ligesom den første tabt med to imp. I en tæt spillet kamp forvaltede Belgien deres muligheder en my bedre. Men alt er stadig åbent for Danmark her, hvor vi har spillet en tredjedel af turneringen. Vi håber snart på lidt flere sving vores vej. I morgendagens første kamp spiller Blakset - Lahrmann og Norris - Marquardsen mod Spanien. Den følgende kamp er mod Serbien og til slut mod Schweiz, der vandt verdensmesterskabet for få måneder siden. Den sidste kamp bliver transmitteret på BBO.

Danges første kamp mod Tyrkiet blev en underholdende affære med masser af action og omsætning. Tyrkerne trak det længste strå til sidst og vandt med to imp, blandt andet på grund af dette spil, hvor tyrkerne meldte med fantasi og blev belønnet for det:

 

Vest Nord Øst Syd
  1 ut pas! 3 ru
D! 3 ut pas!  

1 ut viste 12-14 hp, og 3 ruder viste kortfarve i ruder. Hånden kunne indeholde en langfarve i klør som her eller flere andre varianter.

Øst lagde sig på lur mod den lille sans og blev belønnet, da makker med en dobling bad om ruder ud. Øst valgte dog at overhøre makkers befaling og spillede naturligvis hjerter ud. Syv hjerterstik plus ruder es betød to ned og 12 imp, da den danske Øst ved det andet bord meget naturligt spillede 4 hjerter doblet og gik to ned.

 

14. juni 2022: Tre vigtige kampe for åben række

Der var tre vigtige kampe på menuen tirsdag, og dagen endte godt. Først blev Litauen, der stadig førte turneringen, besejret med et imp. Herefter gik det ud over Israel, der måtte tage til takke med 1,34 kamppoint. Den sidste kamp mod Portugal endte uafgjort. Danmark ligger lige nu på en 13.-plads med cirka 14 kamppoint op til den forjættende ottendeplads, der giver kvalifikation til VM.

Tirsdagens resultater: 

ÅBEN RÆKKE - 14. juni EM 2022
6 11.00 Danmark - Litauen 29 - 28 10,31 - 9,69
7 14.45  Danmark - Israel 60 - 15 18,66 - 1,34
8 17.30 Danmark - Portugal 10 - 10  10,00 - 10,00

I kampen mod Lituauen trak Andreas Marquardsen en såkaldt yarborough op, nemlig en hånd uden honnørpoint eller 10'ere. Hånden var: 987653 92 85 543 med danskerne alene uden for zonen. Sammen med John Norris spiller Marquardsen konventionen "Munksgaards 2 klør", der viser nul til otte honnørpoint med vilkårlig fordeling. Helt ideelt blev konventionen bragt i spil på denne hånd, og nu kunne litauerne ikke finde den slem, de havde i kortene, men stod i 4 hjerter med 13 stik. Kasper Konow - Michael Askgaard var i 6 hjerter med 13 stik ved det andet bord. 13 imp til Danmark.

I morgen den 15. juni spiller Danmark åben mod Tyrkiet og Belgien.

Spillerne på de tre øvrige danske hold begynder så småt at indfinde sig på Madeira. Der er registrering og officiel åbningsceremoni i morgen, og derfor spilles kun to kampe i åben række.

 

13. juni 2022: Turneringen er i gang

Turneringen er i gang, og håbet lever. Turneringen er lang endnu. Det blev til et stort og et meget lille nederlag til henholdvis Rumænien og Holland samt en vundet kamp mod Bulgarien.

Mandagens resultater: 

ÅBEN RÆKKE - 13. juni EM 2022
3 11.00 Danmark - Rumænien 22 - 50 3,58 - 16,42
4 14.45  Danmark - Holland 32 - 35 9,09 - 10,91
5 17.30 Danmark - Bulgarien 50 - 46 11,20 - 8,80

Kampen mod de hollandske VM-sølvmedaljevindere blev vist på BBO, og i lang tid så det sort ud for Danmark. Vi fik dog til sidst halet ind på de orange. Kasper Konow - Michael Askgaard havde 800 imod 4 spar doblet, hvor Lars Blakset - Christian Lahrmann kun havde afleveret 100 i 3 spar. Lidt efter meldte og vandt Konow og Askgaard 6 ut, hvor hollænderne stod i 4 hjerter ved det andet bord.

Lars Blakset holdt hovedet koldt og brillerede i dette spil:

Christian Lahrmann - Lars Blakset NS mod Bauke Muller - Simon de Wijs ØV. Meldeforløbet fremgår af billedet.

 

 

Lars Blakset i syd indledte med ruder es og fik et kald fra makker. Han skiftede til hjerter, som gik til esset via damen. Herefter fulgte den længste tænkepause i mands minde fra hollænderen - hele 12 minutter. Det var som tilskuer let at se, hvad Bauke Muller tænkte over: "Tør jeg knibe i klør, så jeg kan komme af med min hjertertaber, hvis klør konge er i plads? Hvis knibningen taber til klør konge i nord, kan kontrakten gå to-tre doblede beter". Efter moden overvejelse valgte Bauke Muller at knibe i klør og fik lagt sin hjertertaber. Kontrakten kan vinde nu, hvis han trumfer sig hjem i klør, men Lars Blakset lagde klør konge under esset, og detaljen fik spilfører til at trumfe sig hjem i hjerter i stedet. Spar mod kongen stak Blakset med esset. Og nu kom det, som mange ikke ville have gjort: Blakset spillede spar tilbage OP I SPILFØRERS DB86. Men spar tilbage var nødvendigt for at sætte kontrakten. Spilfører returnerede ruder til Lahrmanns dame, hvor Blakset lagde sin sidste klør. Lahrmann spillede nu en stående klør, som spilfører trumfede med spar dame, og Blakset UNDERTRUMFEDE med spar 2. Der kom ruder igen, og Blakset kastede en hjerter. Klør igen fra Lahrmann, og spilfører var bet. Blakset havde gaffel med 97 i spar og hjerter konge tilbage, så spilfører ikke kunne indkassere sin stående ruder: Det ser mærkeligt ud, at Lars Blakset kastede to-tre spar i grams, men der var mening med galskaben. Han skulle ikke slutspilles til at give et ekstra stik til spilfører. Fantastisk flot modspil.

Første kamp i morgen kl. 11 dansk tid spilles på BBO mod førende Litauen. Her spiller Kasper Konow - Michael Askgaard og John Norris - Andreas Marquardsen. De to øvrige kampe er mod Israel og værtsnationen Portugal. 

 

12. juni 2022: Blid start

Det danske landshold i åben række havde en blid start med en lille sejr på to imp mod Sverige og et mindre nederlag mod Estland på seks imp og er tæt på middel efter første dag. 

Søndagens resultater: 

ÅBEN RÆKKE - 12.juni EM 2022
1 14.45  Danmark - Sverige 25 - 23 10,61 - 9,31
2 17.30 Danmark - Estland 35 - 41  8,24 - 11,76

 

I dette spil mod Sverige var Kasper Konow oppe på mærkerne i modspillet:

 

 

Vest Nord Øst Syd
Michael
Askgaard

Simon
Hult

Kasper
Konow
Peter
Bertheau


pas

2 ru
4 sp

D
a.p.
4 ru
 

2 ruder viste en svag hånd med seksfarve i major eller en stærk variant. Dobler fra Kasper Konow var 13-16 jævne honnørpoint eller 17+ med alle fordelinger. 4 ruder bad makker om at melde sin farve, og 4 spar blev slutkontrakten.

Kasper Konow trak ruder es og fik ruder 7 fra Michael Askgaard, der var afvisning. Nu havde Konow et valg: Makker ville ikke afvise fra en doubleton, så han havde tre eller flere ruder uden ruder dame. Det er kun rigtigt at tage ruder es nu, hvis makker har fire ruder, og så kan kontrakten formentlig ikke sættes. Øst ved, at spilfører har en sparfarve og ruder dame. Kasper Konow satsede på, at spilfører ikke også havde klør konge og underspillede derfor hele klørfarven ved at spille klør 9 igen. Michael Askgaard stak med kongen og spillede ruder igen til en bet. Det flotte modspil gav dog kun en streg i regnskabet, da svenskerne havde spillet 3 klør med ni stik ved det andet bord, men godt set af Konow.

 

11. juni 2022: Alle gode gange tre Madeira

Vi skulle spille EM i 2020 på Madeira. Det blev aflyst. Så prøvede de med 2021. Det blev også aflyst. Men tro det eller ej: Nu er vi her. Alle gode gange tre!