Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Online begynderkursus i bridge

- mandag aftener fra 8. september til 15. december 2025

 

 

Bridge er et fantastisk spil. Krævende, sjovt, svært, socialt, logisk, struktureret og med masser af plads til intuition.

Vil du gerne lære verdens mest spændende kortspil, og er du forhindret i at møde op i en fysisk bridgeklub, eller er der ikke lige en bridgeklub i din nærhed? Så kan du tilmelde dig dette online begynderkursus i bridge.

 

Om kurset

Kurset består af 14 lektioner fordelt over 14 mandage fra kl. 19.00 – ca. 21.45.

Hver lektion starter med ca. 30 min. undervisning i Google Meet. Her svarers først på spørgsmål til det materiale, du har læst hjemmefra. Herefter gennemgås eksempler der underbygger dagens tema. Du kan downloade kursusprogrammet her.

Efter undervisningen spiller du bridge på platformen RealBridge. På RealBridge kan du både se og snakke med makker og modstandere, ligesom underviseren kommer rundt og hjælper til ved spillene. 

Underviser er Poul Kelså.


Forventninger til dig og krav til dit udstyr

Det forventes, at du deltager i alle lektioner, og at du imellem kursusdagene bruger tid på at arbejde med den teori, som underviser gennemgår og har gennemgået. Du skal forvente mindst en times hjemmearbejde om ugen. Kurset kræver, at du deltager aktivt, stiller spørgsmål og derved bidrager til din egen og dine medkursisters læring.

Før du tilmelder dig, skal du sikre dig, at du har det udstyr, som du skal bruges - du skal:

  • have en PC med kamera og mikrofon eller en nyere Tablet/iPad med kamera og mikrofon.
  • kunne anvende browseren Google Chrome

Tjek om dit kamera og mikrofon er kompatibelt med Realbridge via dette link: https://play.realbridge.online/camera.html

 

Pris

Prisen for kurset er 500 kr. pr. person inkl. undervisningsmateriale samt kursusmedlemskab af en DBf-klub.

DU TILMELDER DIG HER

Tilmeldingsfristen er søndag d. 31. august 2025 kl. 24.00

Ved mindre end 16 deltagere kan vi ikke garantere, at kurset gennemføres.

 

Kontakt

For spørgsmål kontakt sekretariatet på dbf@bridge.dk eller 4847 5213 mandag-tordag fra kl. 9.30 - 14.30 eller til underviser Poul Kelså på tlf. 5072 1737 alle ugens dage efter kl. 13.00

 

Online bridgeklubben Cyberbidge og Danmarks Bridgeforbund samarjder om online undervisningen. Læs mere om klubben her