Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Debatforum

Forum » Debat » Danmark på BBO

Danmark på BBO

E-mail notifications
 
 

Du har mulighed for at se topbridge til formiddagskaffen i dag, tirsdag den 25., når Danmark kommer på BBO i åben række kl. 10 mod Irland.

Danmark stiller op med Dennis Bilde - Martin Schaltz samt Lars og Knut Blakset - de samme fire, som besejrede Ungarn 50-2 i går eftermiddags. Den irske opstilling er: Adam Mesbur - Nicholas Fitzgibbon og John Carroll - Mark Moran. Irlands verdensstjerne, Tom Hanlon, sidder dermed på bænken.

Go Danmark!

Du kan læse meget mere om EM her: Danmarks Bridgeforbund :: Turneringsinformation og mesterpoint :: Telefon 4847 5213 :: E-mail: dbf@bridge.dk

Reply

Replies

 
 
 

Er jeg den eneste der ikke kan logge ind på BBO ?

/LPD

Reply
 

Er kommet på

Reply
 

Onsdag formiddag er der igen mulighed for at opleve de rød/hvide kortkunstnere på BBO, når Danmark møder Frankrig kl. 10.

Den forventede danske holdopstilling er Lars og Knut Blakset samt Dennis Bilde - Martin Schaltz. To gange Blakset skal sandsynligvis op mod Thomas Bessis - Cedric Lorenzini, mens Bilde og Schaltz krydser klinger med Baptiste Combescure - Pierre Franceschetti.

Frankrig er et af de mest vindende bridgelande gennem tiden og ligger da også i førerfeltet denne gang. Men derfor kan vi jo godt håbe på sejr.

Allez le Danemark!

Reply
 
Reply
 

Torsdag er der igen dansk dynamit på BBO. Det danske hold i åben række er på BBO i eftermiddagskampen, der begynder kl. 13.15. Modstanderen er Schweiz, som er regerende verdensmestre og nok turneringens største forhåndsfavorit.

Danmark stiller op på denne vis: Dennis Bilde - Martin Schaltz og Michael Askgaard - Kasper Konow.

I formiddagskampen kl. 10 ser det danske hold således ud: Dennis Bilde - Martin Schaltz samt Lars og Knut Blakset. Modstanderen her er Island.

Reply
 

Denne besked om 13.15 skal gerne stå først.

 

Reply
 

I morgen, fredag, må vi vente til kl. 16 med at se danskere i aktion på BBO - men så er der til gengæld transmission fra to opgør med rød/hvide hold.

I åben række sendes fra Danmarks kamp mod Polen, mens seniorerne skal op mod Sverige. Begge modstandere er svære. Polen har et stærkt hold, og de svenske seniorer er næsten altid med fremme i de store mesterskaber.

Reply
 

Lørdag er der danske hold på BBO hele dagen - så der er masser af muligheder for at varme op med EM i bridge inden aftenens EM-kamp inden for en helt anden sportsgren.

BBO-transmissionen åbner kl. 10 med opgøret i åben række mellem Danmark og Israel - altid en svær modstander. Kl. 13.15 er det igen åben række, som vil tone frem på computerskærmen, denne gang mod Belgien. Og kl. 15.50 (10 minutter tidligere end normalt) kan du følge seniorerne lægge arm med Norge.

Der spilles i øvrigt også en sen kamp kl. 18.25 i dame- og mixedrækken, men her er der ingen danske hold på BBO.

Reply
 

Der er to gange Danmark på BBO til os i dag, søndag den 30:

Kl. 9.30 vises Danmark mod Polen i seniorrækken. Polen har et stærkt hold og ligger p.t. nummer to. Men det er netop sådan en kamp, der skal vindes, for at komme med helt frem.

Kl. 14.15 er det åben rækkes tur til at komme på skærmen. På BBO vises opgøret mellem Danmark og Portugal.

Reply
 

Ugen begynder med to BBO-forestillinger i rød/hvide farver. Lad os glemme alt om fodbold og gå efter nogle EM-sejre i vores yndlingssport:

Kl. 13.15 mandag er det danske seniorlandshold på BBO mod Holland i en vigtig kamp. Hollænderne så på et tidspunkt ud til at være stukket lidt af fra feltet, men ligger nu nummer to efter polakkerne. En dansk sejr vil hægte det danske hold fast i toppen.

I en sen kamp kl. 18.25 skal mixedholdet op mod Frankrig, der ligeledes er på andenpladsen i rækken. Også her vil en sejr lune dejligt.

Reply
 

Tirsdag får vi lejlighed til at følge det danske åben række-hold to gange på BBO. Kl. 10 er modstanderen Holland, mens England stiller op mod vores hjemmebanehelte kl. 16. 

Begge modstandere har adskillige rutinerede stjernespillere, som kan blive spændende at opleve. På Englands hold spiller for eksempel Andrew Robson, som blev europamester helt tilbage i 1991, mens Holland på holdkortet har Bauke Muller, der kan prale af to Bermuda Bowl-sejre - bridgens fornemste trofæ.

Reply
 

Onsdag er næstsidste dag ved EM i Herning, og konkurrencen spidser til - især i mixedrækken, hvor Danmark p.t. ligger til bronze. Heldigvis bliver der lejlighed til at følge mixed'erne på BBO. Der transmitteres fra aftenrunden kl. 18.25, hvor modstanderen er Belgien. Belgien ligger otte kamppoint bag Danmark og er et af de hold, vi helst skulle holde bag os.

To gange mere onsdag er de rød/hvide på BBO, begge gange i formiddagskampen. Kl. 10 kan du vælge mellem at ugle holdet i åben række mod Sverige eller at se damerne mod Frankrig.

Reply
 

Vi får en afsluttende danskerkamp på BBO torsdag, inden EM-abstinenserne snart sætter ind.

Det danske hold i åben række er på skærmen mod Italien kl. 11.45. Danmark har stadig en lille chance for at klemme sig ind i top-otte og kvalificere sig til VM. Men projektet kræver en stor sejr over Italien, mens andre resultater skal flaske sig. Mixedholdet har medaljechancer, men spillerne må desværre klare sig uden vores opbakning via internettet.

Du kan læse meget mere om EM her: Danmarks Bridgeforbund :: Turneringsinformation og mesterpoint :: Telefon 4847 5213 :: E-mail: dbf@bridge.dk

Reply
 

Herning Bridgeklub .

Imponerende!!

Det er den fornemmelse, jeg sidder tilbage med efter i 12 dage at have fulgt europamesterskaberne i bridge på nærmeste hold. Et kæmpearrangement langt, langt ud over det sædvanlige . Uden her  at gå i detaljer, kan vi bare sige til Herning Bridgeklub  : BRAVO! 🇩🇰🇩🇰

Mvh,

Erik Brok.

 

 

 

Reply
 

Herning BK

 

Jeg kan kun tilslutte mig Erik Broks opslag, omend jeg kun var i Herning i lørdags.

Alle virkede glade og tilfredse. I har, sammen med jeres "hær" af dedikerede og kompetente frivillige lavet et super EM.

Tak :)

 

Mvh Sus

 

 

Reply
1 2