Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Stadig på toppen

 

Seniorerne ligger stadig nr. 1 om end kun med et halvt kp foran Tyskland, hvorefter der er luft ned til resten af feltet. Danskerne sidder over i morgenkampen og får derfor automatisk 18 kp for den første kamp. Derefter skal de møde Frankrig og Skotland. Skotlandskampen kan ses på BBO fra kl. 17.40, så følg med der, og se vores dygtige førerhunde i aktion.

Damerne har en hel fridag inden deres sidste 4 kampe, og åbenrækkeholdet røg jo desværre ud af turneringen i går. Den lidt specielle butlerberegning for åben række viste, at Lars og Martin sluttede på -2, Kasper og Anders på -30 og H.C. og Dennis på -42. Bedst klarede Fantoni-Nunes fra Monaco-holdet sig med fantastiske +361.

 

Opdatering kl. 17.30

Av, av, så knækkede filmen for seniorerne. De spillede mod Frankrig og fik kæmpeklø med 2-25. Tre gamesving (heraf en dobbeltdækker) + tre delsving til franskmændede, mens danskerne kun fik et enkelt stød ind, gav det sørgelige resultat. Der var diverse meldemisforståelser hos begge par (Steen og Peter samt H.C og Knud-Aage), og et af parrene sidder stadig og evaluerer ...

Holdet rykkede ned som nr. 3, men der er dog kun 7,5 kp op til førstepladsen, der nu blev snuppet af Frankrig. Ved sidste EM for to år siden løb seniorholdet  (med 4 af de samme spillere) også ind i en lignende katastrofe mod Irland, men kom suverænt igen, med stribevis af sejre inden de  kaprede de flotte sølvmedaljer. Lad os håbe, at det også herovre vil lykkes at komme flot igen. 

Nu gælder det kampen på BBO mod Skotland:  Thomas og Geert er helt friske og skal ind sammen med H.C og Knud-Aage. Så på med klaphatten og ind og hep på vores gæve kæmper på BBO fra kl. 17.40.

 

Opdatering kl. 20.30

Det flasker sig ikke helt for vores danske seniorhelte. 13-17 mod Skotland var ikke lige det, de havde håbet på. Scorerne var små, og de to største udsving var en knibeslem til skotterne,der hang på hj K i plads (kostede 13 imp), samt et lidt fjollet spil hvor danskerne var i 3 og 4 hj på hver sin led:

Giver/ Zone  

Syd /Alle

 
   9 6
  D 9 2
   K D T 9 3 2
 

 4 3

 

 T 8 3 2  B 7 4
 5  E K B 7 4
 6 E 5 4
 E K T 8 7 5 2  B 9
 

 

 E K D 5

   T 8 6 3
   B 8 7
   D 6

 

Knud-Aage og H.C. meldte 1 hj i Syd, 3 kl fra Vest og 3 hj fra Nord. Det var ikke lykken med den slatne trumffarve og den hårde sits, så 4 ned og 400 ud.

Ved det andet bord åbnede Syd med 1 ruder, Geert sagde 2 kl, Nord 4 ru og Thomas købte nu kontrakten i 4 hj i øst. Fire gange spar og en uppercut fra Nord med hj D kostede 2 bær og ialt 12 imp ud.

Må de snart finde det gode spil frem igen, inden konkurrenterne stikker af. Danskerne ligger nu nr. 3 med 1½ op til Tyskland og 12½ kp op til Frankrig.

 

 Senioropgørelse i modgangstider

 

Videre

Tilbage til forsiden