Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Op på hesten igen

 

Så er der kun syv runder tilbage i både åben og seniorrækken og fire i damerækken.

De danske seniorer havde i går en sløj dag med 18 kp for en oversidderrunde efterfulgt af kun 2 og 13 kp, så hvis drømmen om medaljer skal blive til virkelighed, skal der helt andre boller på suppen i de resterende runder. Danmark ligger nr. 3, og det er trods alt en bronzemedalje, samt den omstændighed at de 6 bedste går videre til VM på Bali næste år gør, at der er masser af kamplyst i "de gamle" endnu. Danskerne skal møde England, Bulgarien og Spanien, der ligger henholdsvis nr. 9/10, 9/10 og 18, og det ligner på papiret et mere overkommeligt program sammenlignet med de to tophold i går. Den midterste kamp mod Bulgarien kl 14.30 vises på BBO, så der kan du se hvilken vej vinden blæser for vores rød-hvide helte.

Damerne havde fri i går, og på trods af den beskedne placering som nr. 15 er de sultne efter at komme til bridgebordene. De spiller to kampe i dag mod Irland og Belgien.

I åben række er danskerne jo røget ud, men finalepuljen byder på et væld af spændende kampe, hvoraf mange vises på BBO. Topstillingen hedder Monaco 189, England 176, Tyskland 173,5 og Italien 169. Samtidig med Danmarks BBO-kamp kl. 14.30 vises topbraget Monaco (Med Helgemo/Helness og Nunes-Fantoni) mod de regerende italienske europamestre, der har en stjernebesætning som Bocci, Duboin, Lauria, Madala, Sementa og Versace til rådighed. Der vises i samme runde også  England (nr.2) mod Norge (med Brogeland og Co.), samt Frankrig-Sverige (m. Fredin og Co.) og endelig Tyskland mod de hollandske verdensmestre, så man risikerer at blive lettere skeløjet, hvis man skal nå at følge med i dette overflødighedshorn af interessante kampe.

 

Opdatering kl. 14.15

Danskerne startede kampen mod England som lyn og torden og var foran med 27-0 efter de første fire spil. Det skyldtes, at de danske par meldte hver en god slem i spil 1 og 2 efterfulgt af to vindende delere. Så gik det imidlertid den anden vej. Thomas og Geert fik ikke sat en 4 hj, hvor de havde kl E K og ru E K og kort efter brændte de en 6 sp, hvor der var 13 stik, hvis man med 9 spar ialt toppede trumf dame ud. Et offer til 800 i 5 ru-D kostede derefter en 13'er, inden de fik selv et stød ind med en zone-3ut, der kun kan sættes med hjerter ud fra Exx. Slutresultatet blev så en smal sejr på 16-14 og en fortsat placering som nr. 3. Lad os se slemmen i spil 2, hvor England stod i 4 hj, mens Peter (der åbnede i øst) og Steen uforstyrret meldte 1kl - 1sp, 2 hj - 3 hj, 4 ru - 4sp, 4 ut - 5 kl, 6 hj. Medingerne: 4 ru og 4sp var cuebids, 4ut efter esser og 5 kl viste 1 eller 4.  

Giver/ Zone  

Syd /Alle

 
   B T 8
   2
   E B T 3
 

 K B 9 7 2

 

 E K D 9 4  7
 T 8 7 6 E K D B
 D 9 4  K 7 6
 8  E D T 4 3
 

 

 6 5 3 2

   9 5 4 3
   8 5 2
   6 5

 

Se lige Syds hånd: en sjælden gang skrammel (en ægte Yarborough, som man kun får en 1 gang ud af 1828). Syd spillede ruder ud, og Nord tog et kig på bordets skræmmende sparfarve og stak med esset, hvorefter der let var 12 stik og 10 imp hjem.

Om lidt skal danskerne så på BBO mod Bulgarien ...

 

Opdatering kl. 18.15

Seniorerne har stadig svært ved at finde tilbage på vinderkursen igen. Halvvejs i kampen stod det helt lige, men så fik bulgarerne en deler og 2 gamesving deres vej, inden danskerne hentede lidt igen med et par delere til slut. Et nederlag på11-19 gjorde, at danskerne rykkede ned som nr. 6. Steen og Peter samt H.C. og Knud-Aage var inde, og man fortsætter i samme opstilling i aftenkampen mod bundholdet Spanien. Hvis vi skal med frem igen, så er der gode chancer for at få lidt i kassen i netop denne kamp.

    I åben række fører Monaco stadig foran England, men Monaco måtte ned med 8-22 til Italien og er altså ikke usårlige. Det tegner til en spændende afslutning.

    Og så til den glædelige nyhed. Damerne fik deres første 25-tal idet bundholdet Irland blev mørbanket med 93-8 i imp, hvilket rakte til 25-0 på kp-skalaen. En opmuntring til hele holdet, der dog stadig ligger i den tunge ende som nr. 14. De har nu kun to kampe tilbage, samt en oversidderrunde i sidste kamp. Vi skal se en god slem der, gav damerne 13 imp. I seniorrækken var den fx kun meldt af et par, men det klarede Dorthe i nord og Nadia fornemt:

 

V     N     Ø     S

               p    1 hj

2 ru  p    3 ru  D

p     5 kl   p     6 kl

a.p.

 

 

Giver/ Zone  

Øst /N-S

 
   K T 3
   9
   T 6 3
 

 D B 7 6 5 4

 

 B 9 8 6  D 5 4 2
 K T 2  D 8 7
 E K D 9 8  B 7 5 4
 9  3 2
 

 

 E 7

   E B 6 5 4 3
   2
   E K T 8

Ved det andet bord, hvor Fie og Christina sad,  stod man i 5 kl. I aftenkampen fortsætter de to sidstnævnte og Helle og Lone kommer endelig til kort efter den lange hviledag i går.  

Glæde, high-fives og masser af forsyninger, da damerne fik deres første 25'er

 

Opdatering kl. 20.30

Katastrofen lurede længe i seniorrækken, hvor danskerne var bagud mod bundholdet Spanien med hele 9-38, inden der i de to sidste spil kom 22 imp vores vej. H.C. og Knud-Aage lagde ud med efter en misforståelse at melde en håbløs slem, og da Peter og Steen efterfølgende brændte to udgange, var holdet i svære problemer. I det næstsidste spil kom spanierne for højt ved begge borde så danskerne kridtede 12 imp hjem, og i det sidste trillede Knud-Aage en 3ut med misfifit hjem, hvor spanierne uden held forsøgte  sig i 4 hj på en 4-2-fit, hvilket kostede dem yderligere 10 imp. Danmark tabte 14-16 og  ligger stadig nr. 6, hvilket kvalificerer holdet til VM på Bali, men de kæmper stadig for at nå op i medalrækken. En bronzemedalje er ikke uopnåeligt, men så skal der snart gang i scoringen igen, inden kampene slipper op lørdag formiddag.  

Damerne førte længe over Belgien, men en slem, der gik ned i sidste spil, resulterede i resultatet 15-15. Holdet ligger nr. 14, inden de danske damer spiller deres to sidste kampe i morgen.

 

Videre

Tilbage til forsiden