Seniorlandsholdet 2013
Den flotte 4. plads til EM i 2012 kvalificerede seniorerne til VM på Bali. Læs lidt her om tankerne inden VM og udtagelsen af holdet.
Seniorernes vej mod Bali
Interview med Bo Lønberg Bilde, som sammen med formanen Jan Nielsen udgjorde rygraden af Senior EUG.
Gruppen bestod derudover af Knut Blakset, Peter Lund, Søren Larsen og Flemming Danielsen. De sidstnævnte er udtaget som hhv. coach og kaptjan for seniorlandsholdet ved VM på Bali.
Udvælgelsen af holdet
Bruttotruppen til VM på Bali bestod som udgangspunkt af fire par: Peter Schaltz - Steen Møller, HC Nielsen - Knud-Aage Boesgaard, Steen Schou - Frederik Mørk og Thomas Berg og Geert Max Jørgensen. Alle fire par havde optrådt på senirolandsholdet i løbet af 2012.
"For EUG var den svære opgave i første omgang at udtage holdet. Vi besluttede at gøre det relativt tidligt for at give dem, der skulle af sted, de bedste forberedelsesmuligheder."
"Et halvt åt inden VM mødtes vi under Copenhagen Bridge Invitational og udtog holdet. Men indtal da havde træningssamlinger og meldetræning været det samme for hele truppen. Vi har brugt BBO meget. Det er et godt redskab til meldetræning. Parrene har selv evalueret meldetræningen; hvad der har fungeret godt/skidt og fået præciseret aftalerne."
Vil du løfte sløret for, hvad der var afgørende for udtagelsen?
Først og fremmest var der enighed hele vejen rundt. Det, som vi lagde til grund i sidste ende, var baseret på, hvordan parrene havde klaret sig ved tidligere udtagelse, samt hvor lang tid parrene havde spillet sammen. Mørk og Schou er meget kompetente og vil bestemt få en chance på landsholdet igen, men de andre havde været af sted adskillige gang før og gjort det godt og havde spillet sammen længere, med undtagelsen af Steen og Peter, som var med til at kvalificere holdet i Dublin, hvor de gjrode det godt."
"Udtagelse af landsholdsspillerne bygger først og fremmest på parrenes resultater og hvor sammenspillede de er. Vi ved dog også, at kemien på et hold kan spille en væsentlig rolle, ikke mindst ved de internationale mesterskaber, der går over 14 dage. Derfor er det holdet vi tror på, der udtages, og ikke nødvendigvis de tre stærkeste par vurderet hver for sig."
"Stemningen i bruttotruppen har også været god. Det par, som ikke blev udtaget har selvfølgelig været skuffet, men de har fortsat arbejdet og deltaget i træningen. De har vist, at det ikke alene har handlet om at komme til Bali, men at de vil det her fremadrettet.
Forberedelserne efter udtagelsen
Efter udtagelsen blev der lagt en plan for, hvilke turneringer spillerne skulle deltage i.
- German Bridge Trophy i Bonn, hvor er hold bestpende af HC Nielsen - Knud-Aage Boesgaard og Steen Møller - Peter Schaltz vandt turneringen
- Danish Open i Vingsted, hvor alle fire par fra bruttotruppen stillede op, men tabte i kvartfinalen efter en god indledende runde.
Efter udtagelsen blev arrangementerne skitseret, og derudover blev parrene bedt om at komme med en plan for, hvordan de ville forberede sig ud over det frem til afrejse.
"Vi har i EUG haft nogle ønsker, men ikke dikteret hvor meget og hvorledes. Det har været op til spillerne at komme med en plan, og vi har fulgt op på, at de har fulgt den. Når spilleren skriver en plan, så forpligter det.”
”Der har været en del meldetræning med forskellige temaer, igen med evalueringer. Selv om ikke alle var BBO-hajer, er de kommet godt i gang. Vi har fået god feedback på BBO-brug.”
Målsætning for Bali
”At spille bedst muligt. Alle har en forventning om at gå videre til kvartfinalen og en forhåbning om at spille med om medaljer. Som EUG har vi også en forventning om, at de går videre til kvartfinalen, men derefter kan alt jo ske i knock out-kampe.”
Hvad er taktikken?
”Kaptajnen lægger taktikken sammen med holdet.” (kaptajnen er Flemming Danielsen)
Hvad er holdets største udfordring?
”Jeg tror, det er at spille deres bedste spil uden at lade sig påvirke af omgivelserne. Det er rigtig varmt dernede, men de sidder i et koldt lokale pga. aircondition. Jeg tror også, det er vigtigt for hele holdet at komme godt i gang, så alle tre par får spillet i starten af turneringen, så vi har tre gode par, når vi går ind i kvartfinalen. De har været med før, de har stor erfaring, og de er rigtig dygtige og kompetente alle sammen. Vi har store forventninger til dem og har noget at bygge det på.”
Bruttotruppen fra sæsonen 2013-14
Så snart Bali er overstået, ser Senior EUG frem mod EM i juni 2014. Bruttotruppen er nu udvidet til foreløbig seks stærke par.
”HK Sørensen og Niels Henriksen har meldt sig til bruttotruppen og er allerede sat i gang med samme meldetræningsprogram, som de har evalueret og sendt til EUG, så det er rigtig godt.”
Efter dette interview fandt sted, har Georg Norris og Henrik Norman Hansen ligeledes meldt sig. Georg Norris er rutineret landsholdsspiller både for åben og senior.

Bo Bilde - medlem af Senior EUG
Nyt fra seniorlandsholdet - maj 2013
Seniorerne er i gang med forberedelserne frem mod verdensmesterskaberne på Bali i september. Siden 1. januar har der været arbejdet rimeligt intensivt med systemaftaler, meldetræning, spilletræning og evalueringer.
Senest har seniorlandsholdet deltaget i German Trophy, der blev afviklet fra den 7. maj til den 10. maj i Bonn. Der var deltagelse fra 75 hold – flest tyske, men også hold fra Irland, England, Belgien, Holland og Kroatien. Efter tre intense dage med 136 spil fordelt over 17 kampe vandt det danske seniorlandshold turneringen – så man kan vel sige, at forberedelserne kører planmæssigt. Holdet i Bonn bestod af: Steen Møller - Peter Schaltz og Knud-Aage Boesgaard - HC Nielsen.
Seniorerne er i gang med forberedelserne frem mod verdensmesterskaberne på Bali i september. Siden 1. januar har der været arbejdet rimeligt intensivt med systemaftaler, meldetræning, spilletræning og evalueringer.

Senest har seniorlandsholdet deltaget i German Trophy, der blev afviklet fra den 7. maj til den 10. maj i Bonn. Der var deltagelse fra 75 hold – flest tyske, men også hold fra Irland, England, Belgien, Holland og Kroatien. Efter tre intense dage med 136 spil fordelt over 17 kampe vandt det danske seniorlandshold turneringen – så man kan vel sige, at forberedelserne kører planmæssigt. Holdet i Bonn bestod af: Steen Møller - Peter Schaltz og Knud-Aage Boesgaard - HC Nielsen.
Der er som led i forberedelserne og som led i den generelle udvikling af de indtil videre fire par i Seniorbruttotruppen arrangeret træningskampe på BBO mod blandt andet amerikaneren Jimmy Caynes hold (hvor han er makker med en af de fire italienske verdensstjerner: Versace, Lauria, Duboin eller Sementa). Ligeledes er der arrangeret træningskamp mod det færøske åben række hold, der er i gang med forberedelserne til de nordiske mesterskaber.
I forbindelse med Bridgefestivalen i Vingsted i juli kan du jo også være med at hjælpe med at udvikle de fire nuværende par i seniorbruttotruppen ved at tilmelde et hold i Danish Open, så de kan få noget modstand. Der kommer nemlig til at deltage to seniorhold i denne turnering, der starter den 8. juli og slutter den 11. juli.
Seniorlandshold udtaget
HHoldet, der skal repræsentere Danmark ved Senior Bowl på Bali i efteråret, er netop udtaget. Holdet består af:
- HC Nielsen - Knud-Aage Boesgaard
- Thomas Berg - Geert Jørgensen
- Peter Schaltz - Steen Møller
Kaptajn: Flemming Danielsen
Coach: Søren Larsen
Reserve: Frederik Mørk - Steen Schou

Bali-holdet: Møller, Boesgaard, Berg, Jørgensen, (Bilde), Schaltz, Nielsen, (Nielsen)
Fire par kæmpede om tre pladser på det Seniorhold, der skulle repræsentere Danmark ved VM på Bali i september 2013. Formand for senior EUG (EliteUdviklingsGruppe) Jane Nielsen berettede her om træningsplanerne og hvordan parrene blev udtaget.
Seniorerne sluttede på en 15. plads til VM på Bali.
Læs mere
WBF´s officielle side for turneringen finder du her


