Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

BridgeCentral

 

 

BridgeCentral (BC3) er Danmarks Bridgeforbunds turneringssoftware og medlemsadministration i et samlet system.

Alle klubber under DBf får stillet BridgeCentral til rådighed som en del af medlemsskabet samt support af BridgeCentral.

BC3 må kun bruges af DBf-klubber.

 

BC3 diskussionsforum

Som noget nyt, har vi lavet et diskussionsforum omkring BC3. Her kan alle klubber og medlemmer drøfte stort og småt omkring BC3. Forummet finder du nederst på siden.

 

Superbrugerkursus i BridgeCentral og Bridgemate

Distrikt Sydjylland invitererer to en-dags superbrugerseminar BridgeCentral og Bridgemate. Kurserne er i november og du kan læse mere om det her.

 

 

Gå direkte til det du søger her:

 

 

BC3 diskussionsforum 

Her i dette online forum er det muligt at dele erfaringer og viden omkring alt hvad der rører sig omkring BridgeCentral ude i klubberne. Læs gerne vores retningslinjer for forummet her

Tilmeld dig e-mail notifikationer og få en mail hver gang der er nye opslag i forummet.

Forum » BC3 diskussionsforum » Klubhjemmeside

Klubhjemmeside

E-mail notifications
 
 
Søren Kann

Som nyudnævnte webmaster i Ruder10 føler jeg oftere ar BC3 modarbejder mig end den forsøger at hjælpe.  Seneste eksempel:

Er der nogen som ved om man selv kan bestemme rækkefølgen af indgangene i top menuen?  Jeg oplever at en ny indgang havner bagest, og der bliver den så 😡

 mvh Søren 

 
Reply

Replies

 
 
 
Jørgen Madsen

Hej Søren. Har prøvet lokalt at rette BC3/Hjemmeside/Klubxxxx/Hovedtop.html. Bytte rundt på indholdet af cellerne i tabellen og gemme hjemmesiden.

Det virkede indtil BC3 ret hurtigt overskrev det igen. Opgav. Så det kan vi ikke.

Jørgen M

 
Reply
 
Søren Kann

Hej Jørgen

Jeg har gravet lidt i sagen og fundet ud af at det er når man beder BC3 opbygge hjemmesiden, at den genbygger topmenuen efter sine egne skumle motiver

Forbundssuperbruger Henning Mikkelsen skriver (bl.a):

editoren opbygger html-filerne, der eksporteres til hjemmesiden, på en template, der består af en serie skabelon-filer og et stylesheet, der indeholder koder for valg af fonte, tekstfarver, baggrundsfarver og anden funktionalitet som formatering.
De ligger i mappen BC3/HTML-skabeloner.
Det korte svar på dit spørgsmål er altså, at hvis du vil lave varige ændringer i klubbens hjemmesider, skal du indbygge dem i skabelonerne og i stylesheet, der hedder standard.css. Ombruddet til to menurækker ligger også gemt her og kan fjernes.
Det er ikke så ligetil, men det kan læres.

Det kunne man måske godt sætte sig ind i en dag man har god tid, men jeg har lavet en workaround:

Når man har lavet ændringer i topmenuen beder man BC3 opbygge hjemmesiden, retter BC3\Hjemmeside\Klub 9999\Hovedtop.html  til efter sine ønsker og gemmer den et sikkert sted, hvor man osse har et script, som kan kopiere den tilbage

Nu skal man blot huske hver gang man har brugt BC3-editoren at lade den opbygge hjemmesiden, og derefter kopiere den doktorerede kopi af Hovedtop.html tilbage oveni det bras BC3 lige har lavet, før man tester og uploader

Ikke superelegant, men det synes at virke  

mvh Søren

 

 

 
Reply
 
Lars Venø Jakobsen

Hej

 

For min forståelses skyld: Vi snakker om f.eks denne side? 

 

Bemærk: Jeg kender ikke lige dit klubnummer, så dette er bare et eksempel.

 

Som jeg forstår det, så er det gigantiske problem nu, at link til "Sæson program" i linje 2 står før link til "Almindelige regler og etik" -for nu at bruge et eksempel fra Aalborg Bridgeklubs hjemmeside.

 

Jeg er klar over at dine links er anderledes, men er princippet rigtigt forstået...?

 

Link i linje 1 er de standard links som BridgeCentral er født med - disse kan i øvrigt frakobles, men tanken er, at linje 1 altid er reserveret til diverse standard links. Det koncept har jeg ikke planer om at ændre på (der er internt i BC forskel på standard links og brugerens links og vi vil gerne holde dem adskilt).

 

Link i linje 2 er hvad hver enkelt klub selv fylder ind - og de vises ganske rigtigt i den rækkefølge som klubben fylder dem ind.

 

Sådan har det virket i mindst 15 år, også fra før min tid, og dette er den første klage over rækkefølgen som når frem til mig.

 

Jeg må indrømme, at det ikke lige slår mig som et alvorligt problem - faktisk, ved nærmere eftertanke, slår det mig slet ikke som et problem *overhovedet*, men sådan er vi så forskellige.

 

Du - og andre for hvem dette er et problem - løser det nemmest sådan her: 

 

Send en mail til bridgecentral@bridge.dk med dit klubnummer og din ønskede rækkefølge af dine links i linje 2. 

 

Gør det nemt for IT-supporten og dig selv og gennemtænk antal links og rækkefølgen af disse først, så vi ikke skal rette flere gange frem og tilbage. Så retter IT-supporten det. Det er en 30 sekunders rettelse.

 

Ja, der kunne laves et menupunkt i BC til at flytte rækkefølgen af links frem og tilbage - rækkefølgen gemmes internt i databasen, så Bridgecentral har den nødvendige information. 

 

Jeg synes ikke det er noget der skal bruges tid på, men jeg skal lade dit forslag gå videre til BC3-udvalget. Det er en politisk beslutning i højere grad end et software problem. Rent tidsmæssigt er det mange, mange gange hurtigere for DBf, at rette nogle få klubber i hånden frem for at implementere et nyt menupunkt.

 

m.v.h Lars

 

 
Reply
 
Søren Kann

Hej Lars

Ja, du har forstået problemet.  Jeg har to gange undervejs i mit forsøg på at forstå hvad det foregår henvendt mig på bridgecentral@bridge.dk, og fået udtømmende svar fra to forskellige personer på hvorfor de ikke kan løse mit problem.  Det har givetvis taget dem mere end 30 sekunder at svare mig.

Derfor kommer det lidt bag på mig at du kan oplyse at DBF kan løse problemet på under 30 sekunder.  Kan du løfte sløret for hvem jeg skal henvende mig til?

mvh Søren Kann

 
Reply
 
Lars Venø Jakobsen

Hej

 

Som sagt: tænk over dine link + rækkefølgen og send en mail til bridgecentral@bridge.dk med klubnummer og navn/rækkefølge på links. 

 

Jeg har "advaret" dem om hvad de skal gøre. De forvirrende svar skyldes alene, at de har ikke været klar over, at BC internt gemmer rækkefølgen af links du tilføjer og den mulighed det giver. Det er de så nu.

 

Tænk på det som en intern tæller 1-2-3 efterhånden som du tilføjer links. Supporten kan nu, ved at skrive direkte i maven på databasen, ændre rækkefølgen til 3-1-2 (eller whatever). Et af den slags tricks som supporten ikke som udgangspunkt kender til.

 

Vi har kørt med disse klubhjemmesider i +15 år og du er mig bekendt den første som har opfattet rækkefølgen som et problem. 

 

Jeg er stadigvæk af den klare opfattelse, at det giver NUL mening at lave et menupunkt i BC specielt til dig. Så supporten ordner det manuelt for dig (og de forhåbentligt ret få klubber med samme problem) ved at skrive direkte i maven på databasen.

 

Mere er der ikke i det :)

 

m.v.h Lars

 

 
Reply
 
Søren Kann

Tak for hjælpen.  Jeg tror nu jeg benytter metodfen med en gemt Hovedtop.html - fordi den osse giver mig en chance for at rykke noget op i den øverste menulinje - og derved skalbe lidt harmoni i længderne af menulinjerne.

Hvis jeg skulle udtrykke et ønske, så var det drop-down menuer til at gruppere beslægtede menu-punkter - men det er der jo nok ikke penge til ;-( 

 
Reply