Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
21. maj 2021

Online Bridgefestival 2021

 

Igen i år må vi desværre undvære Dansk Bridgefestival i Svendborg, da corona-situationen gjorde det vanskeligt at planlægge en festival efter de gældende restriktioner. Vi vender heldigvis stærkt tilbage næste år.

Men vi er nu klar til at præsentere Online Bridgefestival 2021, som spilles i dagene d. 9. - 18. juli.

Programmet bliver – næsten – som vi kender det fra tidligere med den store forskel, at alt spilles på RealBridge.

 

Hvad er der på programmet?

Hver dag - undtagen festivalens første og sidste dag - er der tre daglige bronzeturneringer, som er gratis for alle.


Kær turnering har mange navne. Ingen festival uden VINOBLE, som i vores online-program hedder Online Festival hold. Holdturneringen afvikles mandag-tirsdag, som det kendes fra VINOBLE, og spilles
i styrkeopdelte rækker. Ligeledes gennemføres den traditionsrige guldturnering om torsdagen.

Også de velkendte parmesterskaber bliver afviklet på online-festivalen. Det gælder åben, mixed, dame og senior samt DM for begyndere. 

Alle parmesterskaberne er i år med fri tilmelding. Der bliver deltagergebyr på nær ved DM for begyndere for spillere med højest to års bridgeerfaring. Denne turnering er gratis. Sideløbende med DM for begyndere afholder vi en begynder-turnering for bridgespillere med højest fire års bridge-erfaring. Også denne turnering er gratis.

Se det fulde program her.

Alle tilmeldinger foregår som altid på Flexbillet her.