Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
23. oktober 2025

Vi er klar med nye bridgelærerkurser

 - og en ny struktur 

 

For at rekruttere nye spillere er det helt afgørende, at vi har bridgelærere, der giver kursisterne en god oplevelse. Som bridgelærerkan du både støtte bridgen og også selv få gode og meningsfyldte oplevelser.

Bridgelæreruddannelsen er i dag helt anderledes end tidligere. Den er blevet mere dialogbaseret og aktiverende, med fokus på spillet ved bordet og kursisternes deltagelse. For at understøtte denne udvikling er uddannelsen udvidet med et nyt modul, BLU1-Udvidet, der giver ekstra træning i undervisningsmetoder og styrker de bridgefaglige kompetencer.

Uddannelsen består nu af tre moduler:

  • BLU1-Grundmodul – fundamentet for at undervise nye bridgespillere.

  • BLU1-Udvidet – mere træning, dybere faglighed og inspiration fra Spil Bridge 1-4.

  • BLU2 – for dig, der vil undervise klubspillere på et højt fagligt niveau.

Alle moduler kombinerer opgaver, øvelser og weekendkurser med masser af praktisk undervisningstræning - og vi er nu klar med kurser i alle tre moduler. 

Læs meget mere om dette i oktober-nummeret af Dansk Bridge (som du finder her - bemærk login).
 

I sæsonen 2025-26 er der tre kurser til dig, som ønsker at blive DBf-autoriseret bridgelærer eller at videreudvikle dine færdigheder som bridgelærer.

 

BLU1-Grundlæggende

Begynder 15. november med informationsskrivelseog det første opgavesæt.

Den afsluttende bridgelærerweekend afvikles den 9.-10. maj 2026 i Bridgehuset Odense, Bogensevej 27, 5270 Odense.

Tilmeldingsfrist: 10. november 2025. Tilmeld dig her.

 

BLU1-Udvidet

Begynder den 15. november med informationsskrivelseog det første opgavesæt.

Den afsluttende bridgelærerweekend afholdes den 30. - 31. maj 2026 i Lillerød Bridgeklub, Skovensvej 4, 1., 3450 Allerød.

Tilmeldingsfrist: 10. november 2025. Tilmeld dig her.

 

BLU2

begynder den 15. marts 2026 med informationsskrivelse og det første opgavesæt.

Den afsluttende bridgelærerweekend afholdes den 5. - 6. september 2026 i Herning Bridgeklub, Neksøvej 5, 7400 Herning.

Tilmeldingsfrist: 31. december 2025. Du tilmelder dig her.
(OBS! I oktober-nummeret af Dansk Bridge er tilmeldingsfristen 1. februar 2026, men grundet moms har vi skubbet fristen lidt frem. Betaling og tilmelding skal ske senest 31. december 2025)

 

Alle tre hold koster 950 kr. pr. person. Inkluderet i prisen er forplejning, men transport og overnatning til den afsluttende weekend skal du selv arrangere og betale for.

Vi har plads til maks.18 personer på hvert hold efter først til mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb modtager du en mail med mere info om kurset, aflevering af opgaver med videre.