15. februar 2016
Sommeren tyvstarter, når Danmarks Bridgeforbund atter inviterer alle unge under 25 år på bridgecamp
i Feriecenter Øster-Hurups subtropiske vandland for at lære eller få genopfrisket det
magiske kortspil bridge.
Campen er gratis for alle. Man skal kun betale for transport*. Vi starter kl. 13:00 lørdag og slutter
ca. 16:00 søndag og overnatter i feriecenterets hytter. Anbefalet alder er 10-24 år.
Udover turnering og bridgeundervisning af vores dygtige (og flotte) landsholdsspillere skal vi
selvfølgelig en tur (eller tre) i badeland. Så husk badetøj og penge til et besøg i Vaffelhuset.
Gå ikke glip af årets sjoveste camp. Tilmelding til trine@bridge.dk senest 1. marts 2016.
Ring til Morten Bilde 28 30 27 17, hvis du har spørgsmål.
* Der bliver arrangeret fælles transport for dem, der kommer fra København.


