20. marts 2016
White House
U21-landsholdet har fuldt program på i påsken. Forberedelserne til VM i Salsomaggiore, Italien til august skydes for alvor i gang nu. I weekenden d. 19. og 20. marts deltager holdet i de hollandske juniorparmesterskaber, og mandag er det den årlige "White House Juniors", der begynder. White House er en stærk invitationsturnering for juniorhold. og den spilles hvert år i påsken i Amsterdam. Der transmitteres på BBO fra turneringen. Umiddelbart efter turneringens afslutning drager holdet videre til Falkenberg i Sverige for at deltage i Nordiske Mesterskaber i juniorpar. I Falkenberg mødes de med en række af vore andre juniorspillere, der også deltager i den nordiske juniorcamp dagene op til selve mesterskaberne. Følg resultaterne for vore dygtige unge spillere på nedenstående link (link til NM juniorpar kommer på, når vi får det)


