06. marts 2019

Pro/Am og observationsturnering for landsholdene i weekenden

 

DBf og Eliteforum afholder en såkaldt Pro/Am turnering i Herning på fredag den 8. marts.

Turneringen er lagt inden vores observationsturnering for de 4 landsholdstrupper den 9. – 10. marts

26 spillere fra landsholdstrupperne stiller op til en turnering, hvor de bliver parret med en klubspiller.

Turneringen løber over 21 spil og afsluttes med en hyggelig middag for deltagerne.

Resultatet fra Pro/Am'en kan ses her

Se running scores her

 

I weekenden afholdes så en observationsturnering for vores landsholdstrupper samt de bedste af vores juniorspillere, vores såkaldte ”boblere”.

Det bliver en turnering over 102 spil med 17 runder a 6 spil pr. runde.

Hele turneringen bliver bragt på BBO, idet Jan Nielsen og Claus Lund rapporterer/taster fra 2 borde i samtlige runder. Resultaterne kan også ses her.

Så hvis I har lyst til at følge med i, hvordan alle vores allerbedste par klarer sig mod hinanden i weekenden, bliver der rig lejlighed hertil.

Selve turneringen skal blandt andet bidrage til at give UK til de 4 landshold et godt grundlag for den senere udtagelse til NM i Norge i juni samt VM i Kina til september.

Der er altså meget på spil for parrene, som vi alle forventer, vil præstere på topplan, så husk at sætte tid af til at se BBO i weekenden.

 

Peter Magnussen 
Landstræner