04. november 2019
Verdensmestre dominerede
De nykårede seniorverdensmestre fik en flyvende stat på DM for seniorhold. Steen Schous tropper, der foruden holdkaptajnen omfatter verdensmestrene Jørgen Hansen, H.C. Nielsen og Knud-Aage Boesgaard, vandt den indledende vestpulje sikkert. Holdets to par satte sig oven i købet på første- og andenpladsen i multiholdberegningen. Til slutspillet bliver Steen Schous mandskab suppleret af Dorthe og Peter Schaltz, hvilket næppe svækker holdet. Fra vest gik også Vejle BridgeCenter, Georg Aatorp, Preben Taasti og Jørgen Røhl til A-gruppen i slutspillet.
De fem hold fra vest får til slutspillet selskab af Henrik Kruse Petersen, Ivan Abel, Helge Hesselberg, Rødovre Bridgeklub og Steen Bindslev fra øst. Derimod kiksede nummer to i handicapordenen, Flemming Dahl, og må en tur i C-gruppen. Se alle resultater her.
Slutspillet afvikles den 1.-2. februar 2020. Der bliver formentlig BBO-transmission fra afslutningen om søndagen.


