06. januar 2020
Pro/am skaffede penge til Dansk Skolebridge
Vinderne er kåret i den store pro/am-turnering søndag den 5. januar. Men den helt store vinder blev Dansk Skolebridge, som nu har over 280.000 kroner mere til at udbrede verdens bedste kortspil i folkeskolen. Pengene stammer fra auktionen over pro'erne, deltagergebyr fra amatørpar samt en lang række donationer.
Ved pro/am-turneringen i Blaksets Bridgecenter dystede spillere som den italienske stjerne Giorgio Duboin og den amerikanske verdensmester Roy Welland mod danske klubspillere og skolebridgespillere.
Turneringen forløb fuldstændig gnidningsfrit, og til sidst kunne idémanden, Stig Farholt, uddele både placeringspræmier, spurtpræmier og lodtrækningspræmier til en betydelig del af det 88 par store felt.
Se billeder af nogle af vinderne i de fire ikke-styrkeopdelte rækker her forneden:
![]() |
![]() |
| Vindere A-rækken N/S: John Norris - Christian Snabe | Vindere A-rækken Ø/V: Jens Otto Pedersen (Charles) -Dennis Bilde |
![]() |
![]() |
| Vindere B-rækken N/S: Kurt Larsen - Mads Eyde (Stig Farholt) | Vindere B-rækken Ø/V: Flemming Poulsen - Annette Rosthøj |
![]() |
![]() |
| Vindere C-rækken N/S: Kevin Castner - Roy Welland (Stig Farholt) | Vindere C-rækken Ø/V: Peter Rahbek Kraunsøe - Søren Christiansen |
![]() |
![]() |
| Vindere D-rækken N/S: Kasper Konow - Jette Nyvang Jørgensen | Vindere D-rækken Ø/V: Knud-Aage Boesgaard - Finn Caspersen (desuden Stig Farholt, Kasper Konow og Jette Nyvang Jørgensen) |
Se indslaget i TV-Avisen her - ca. 18 minutter og 15 sekunder inde i programmet.
Se resultaterne fra turneringen her.










