Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
07. august 2020

Den Lille Bridgefestival indtog torvet

 

Selv om bridgefestivalen var lille, blev succesen stor. Den Lille Bridgefestival på torvet i Svendborg, som fandt sted tirsdag og onsdag den 4.-5. august, tiltrak både inden- og udenbys spillere. Samtidig oplevede Svendborg Bridgeklub stor interesse for de borde, hvor forbipasserede kunne prøve spillet. Ikke mindst den yngre generation viste interesse for bridge, fortæller festivalkoordinator Jytte Skjærbæk. Også feriegæster og fædre med barnevogne benyttede chancen for at røre kortene.

Arrangementet blev åbnet tirsdag af Jytte Skjærbæk og direktør i DBf, Charlotte Fuglsang. Begge dage bakkede mange lokale frivillige op om festivalen, både som hjælpere og spillere.

 

Ved tirsdagens turnering var Bune-familien godt med. Mor Pia og far Morten vandt A-rækken, mens døtrene Sophie og Amalie blev nummer fem.

 

Tre juniorer deltog tirsdag. Foruden Sophie og Amalie Bune var det Karl Lasthein fra Svendborg, der spillede sammen med sin mormor, Ingelis Axfort, og blev nummer 1 i B-rækken. Stort tillykke. C-rækken blev vundet af Rita Madsen og Dorte Simmel.

Onsdagens turneringer blev vundet af: A-rækken: Jens Pauli G. Nolsøe - Steven Basnov. B-rækken: Kirsten Dyre - Inge Margrethe Johannesen. C-rækken: Jens Nielsen - Poul Toudal Frandsen. Foruden præmier til de bedste var der masser af placeringspræmier og mange gode gavekort til Svendborgs butikker og caféer som lodtrækningspræmier.

.