Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
23. oktober 2020

Følg med i DM for klubhold på BBO

 

Sidste års mestre i DM for klubhold, Akademisk Bridgeklub fra Aarhus, er klar til at forsvare titlen i denne weekend. Men de jyske akademikere bliver udfordret af en række stærke hold fra hele landet. Fra Aalborg kommer Bridgeklubben Nord med Poul Clemmensen som holdkaptajn, mens bysbørnene fra Aarhus Bridgeklub stiller med et mandskab, der har Nils Mønsted som chef. Fyn sender Odense Bridgeklub med Jesper Buus-Thomsen ved roret, mens førsteudfordrerne fra Sjælland nok er One-eyed Jacks, der har Lars Blakset som holdkaptajn.

DM for klubhold kan følges på BBO hele weekenden. På grund af corona er arrangementet opdelt i to puljer, der spiller i henholdsvis Køge og Roskilde. Lørdag sendes fra Køge, hvor Bridgeklubben Nord, Aarhus Bridgeklub, Odense Bridgeklub, Ballerup BridgeClub, Turneringsklubben Midtsjælland og Bridge 83, Slagelse, mødes. Søndag sendes fra A-finalen i Køge med et program, der fastlægges undervejs.

Du finder BBO her. Og du kan følge med i resultaterne her.