Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
07. november 2020

Ungt bridgetalent er alt for tidligt gået bort

 

Søren Bune er pludselig død, kun 19 år gammel.

Chok og en følelse af afmagt bredte sig blandt mange danske bridgespillere fredag aften, da meddelelsen om Søren Bunes alt for tidlige død nåede de sociale medier. Søren var kendt for sit altid behagelige, venlige og høflige væsen. Dødsfaldet er både ufatteligt, uretfærdigt og svært at forstå.

Søren Bune havde hele livet og en lovende bridgekarriere foran sig. Sin unge alder til trods nåede han at vinde et hav af titler, blandt andet også at blive verdensmester.

Søren voksede op i den sødeste bridgefamilie, som har givet så meget til vores sport. Hele bridge-Danmark sender alle sine tanker til Sørens familie, søstrene Amalie og Sophie samt forældrene Pia og Morten.

Æret være Søren Bunes minde.