Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
28. november 2020

Århusiansk storhed i dynamithold

 

Holdet Make Århus Great Again har lagt sig i spidsen for A-rækkens alle mod alle-runde i Danish Dynamite Teams. Holdturneringen er arrangeret af Danmarks Bridgeforbund og afvikles i denne weekend på BBO.

Make Aarhus Great Again har et enkelt kamppoint ned til Kruses Kortcirkus, mens der er luft til de næste. Finalen søndag eftermiddag kommer sandsynligvis til at stå mellem disse to mandskaber, men et par hold kan godt nå at blande sig med en god spurt søndag formiddag. Make Århus Great Again er anført af Riccardo Mirasola, men Henrik Kruse Petersen står i spidsen for sit kortcirkus.

B-rækken føres efter førstedagen af Team IRG med Dorte Cilleborg som kaptajn, mens Nordjyderne med Jørgen Solsig Nielsen ved roret ligger nummer to. B-rækken spiler alle-mod-alle over syv runder uden finale. 

Danish Dynamite Teams har ingen præmier, men der er sølvpoint på spil. Turneringsleder er Torsten Ørhøj.

Se de tilmeldte hold her. Og se resultater fra turneringen her.

Alle kampene er åbne for ugler, så du kan følge med i den spændende afslutning på BBO søndag. Turneringen spilles med dette tidsskema:

 

Lørdag 28. november Søndag 29. november
Runde 1 10.00-12.00 Runde 5 10.00-12.00
Runde 2 12.45-14.45 Runde 6/playoff 1 12.45-14.45
Runde 3 15.00-17.00 Runde 7/playoff 2 15.00-17.00
Runde 4 17.15-19.15