08. december 2020
Spil med i dynamit-hold på BBO
Corona har gjort bridgelivet besværligt - men hjælpen er nær. I begyndelsen af januar afvikles en ny holdturnering på BBO, arrangeret af Danmarks Bridgeforbund. Danish Dynamite Teams spilles den 9.-10. januar i den weekend, hvor åben division skulle være afviklet. Danish Dynamite Teams er imidlertid åben for alle uanset spillestyrke og afvikles i styrkeopdelte rækker. Danske og færøske spillere kan deltage i turneringen, og der må være op til otte spillere på hvert hold. DD Teams har en maksimumgrænse på 32 hold. Du kan læse mere i turneringsbestemmelserne.
Deltagergebyret er 400 kroner pr. hold, og tilmelding foregår via Flexbillet. Se de deltagende hold her.
Turneringen har ingen præmier, men der vil være sølvpoint på højkant, ligesom vinderne bliver behørigt hyldet her på siden. Turneringsleder er Torsten Ørhøj.
Rækkestørrelsen afgøres, når antallet af tilmeldinger kendes. Der vil blive spillet i cirka dette tidsrum: 10-19.15 lørdag og 10-17 søndag med udgangspunkt i følgende plan:
| Lørdag 9. januar | Søndag 10. januar | ||
| Runde 1 | 10.00-12.00 | Runde 5 | 10.00-12.00 |
| Runde 2 | 12.45-14.45 | Runde 6 | 12.45-14.45 |
| Runde 3 | 15.00-17.00 | Runde 7 | 15.00-17.00 |
| Runde 4 | 17.15-19.15 | ||


