05. februar 2021
Ny frist for ændringer i BC3 til Dansk Bridge udsendelse
I forbindelse med at marts-nummeret husstandsomdeles, må vi desværre oplyse om, at deadline for opdatering af medlemmers adresseoplysninger i BridgeCentral fremrykkes.
Deadline for at opdatere jeres medlemmers oplysninger er rykket til søndag d. 7. februar kl. 24.00.
Årsagen er, at vi af vores trykkeri netop er blevet gjort opmærksom på, at PostNord skal have den fuldstændige adressefil fire uger før udsendelse.
Vi beklager besværet og håber på jeres forståelse, idet bladet ellers vil blive meget forsinket.


