
Indbydelse til kursus og erfa-møde om RealBridge samt nyt online forum
Kom med på RealBridge kurser
RealBridge-erfamøde
Søndag d. 14. marts inviteres turneringsarrangører og turneringsledere til et RealBridge-erfaringsudvekslingmøde. Læs mere om erfa-mødet og hvordan du tilmelder dig her. Bemærk at mødet kl. 13.00 nu er fyldt op, men der afholdes et ekstra erfa-møde samme dag kl. 15.30. Tilmelding til mødet kl. 15.30 sker via mail til Sus Vang på sus.vang@gmail.com med dit navn, medlemsnr. og mailadresse senest lørdag d. 13. marts kl. 20.00.
Nysgerrig på RealBridge - kom med på kursus
Lørdag d. 27. marts kl. 12.45 afholdes der et kursus i RealBridge. Kurset starter med en testturnering på 6 spil og efter spillene er der mulighed for at deltage i et kursus, hvis man vil vide, hvordan man selv sætter turneringer op på RealBridge. Læs mere om kurset og hvordan du tilmelder dig her.
Forum for online videndeling
Vi har netop også lanceret et forum her på hjemmesiden, hvor klubber kan dele erfaringer og viden omkring online turneringer, online undervisning mv. Forummet er etableret for klubber til klubber og dermed den indbyrdes videndeling mellem klubberne. I finder forummet under fanebladet 'Online bridge': https://www2.bridge.dk/Default.aspx?ID=25029